Anlæg et aspargesbed

Asparges, Aspargus officinalis, er en gammel kulturplante. Romerne dyrkede allerede asparges for over 2000 år siden. Aspargesplanter kan findes vildtvoksende langs vore kyster, ofte står de i et jorddække af opskyllet tang.

Det er de nye unge skud, som er den store udsøgte delikatesse i maj og juni. Tidligere blev de altid bleget, mens de fleste asparges i privathaver nu dyrkes som grønne asparges.

Asparges sender de første skud op allerede først i maj. Foto: Karna Maj

Et aspargesbed kræver forberedelse

Asparges skal plantes sidst i april, lige når de første skud begynder at skyde op. Men inden plantning skal man have forberedt et bed til udplantning af planterne. Hvis man ikke har en god jord fri for flerårigt ukrudt, skal man starte allerede året før med at forberede et bed til udplantning næste forår. Man kan dog starte med at så egne planter i april til udplantning næste år.

Fri for flerårigt ukrudt

Jorden skal være løsnet godt i dybden, og den skal være 100 procent fri for flerårigt ukrudt. Så overvej, hvor du vil have aspargesbedet. Den perfekte optakt til et nyt aspargesbed vil være at så en grønafgrøde med dybtgående rødder i juli/august efter høst og at lægge et godt lag vinterdække på i efteråret.

Men det vigtigste er, at jorden er 100 procent fri for skvalderkål, tidsler, brændenælder, snerler, senegræs/kvikgræs, padderokker m.m., inden der plantes. Et aspargesbed har en levetid på 10–15 år. Asparges tåler ikke, at man graver og kultiverer dybt for at fjerne ukrudt. Jorden skal derfor helst være så løs og god, at man kan trække frøukrudtet op ved håndlugning.

Jorden skal normalt kalkes til asparges

Asparges trives kun, hvis pH-værdien er omkring 7,5. Der er stort set ingen havejord, der har så høj en pH-værdi, så der skal næsten altid tilføres kalk inden plantning. Hvis man vil øge pH-værdien med én enhed på et 10 m² bed, så skal man ved brug af dolomitkalk tilføre ca. 2,5 kg på en muldholdig lerjord.

Er lerjorden humusfattig skal der kun tilføres 1,5 kg, er den muldrig skal der bruges 3,5 kg. Jo mere sandet jorden er, jo mindre kalk, og jo mere stiv lerjord, jo mere kalk. Til en muldholdig finsandet jord skal der kun bruges 1 kg. På en muldholdig svær lerjord 4 kg. I de fleste haver skal man som minimum hæve jorden med én enhed til asparges. Men man skal ikke kalke mere end nødvendigt. Det er utroligt let at hæve pH-værdien, men uendelig svært at få den sænket igen. Nøjes derfor med at hæve èn enhed, med mindre du får foretaget en jordprøve og således kender pH-værdien.

Grønne eller hvide

Det er lettest at dyrke asparges som grønne asparges.

Hvis man vil have hvide asparges, skal der hyppes en vold af sandet jord op over planterækken midt i april, så skuddene bleges. Volden skal være 30–35 cm høj og ved basis ca. 70 cm bred. Aspargesene stikkes med et langt aspargesjern nede ved jordoverfladen. Efter sankthans jævnes jordvolden forsigtigt ud, og planterne får lov til at vokse sig store og samle kræfter til næste års skudsætning. Det kræver lidt mere plads at dyrke hvide asparges.

Så selv eller køb planter

Man kan så sine egne asparges i foråret. De kan plantes ud næste forår, når skuddene begynder at titte op af jorden sidst i april. Købte planter er normalt et år gamle. De er lette at få i groning, når bare man passer på, at rødderne ikke tørrer bare det mindste ud. Købte planter skal også plantes i foråret, lige når skuddene begynder at komme frem. De sælges både i potter og som bare rødder med begyndende skuddannelse. De bare rødder skal plantes hurtigst muligt og skal beskyttes mod udtørring under transport.

Inden man graver planterne op, forbereder man plantningen ved at grave en 30 cm bred og 25 cm dyb rende, som i midten er lidt højere end ude i siderne. Planterne plantes med 40–50 cm afstand i rækken, og planternes rødder bredes ud over den hvælvede bund i renden. Der dækkes straks med ca. 10 cm jord, og renden fyldes op i løbet af sommeren, efterhånden som planterne vokser til.

Se beskrivelse og fotos af tilplantning af aspargesbed her: Tre nye aspargesbede med 50 planter – et dagbogsnotat på Havelyst.dk.

Hvide eller grønne asparges

Der er ikke så mange sorter at vælge imellem, og der er ingen tilgængelige oplysninger om smagen af de forskellige sorter. Og det er jo lidt vigtigt, når man planter for de næste 15 år. Det er måske derfor en god ide at gå på en smagsrunde i gode venners aspargesbede og så håbe, at de ved, hvilken sort de dyrker.

‘Mary Washington’, ‘Rhum von Braunschweig’ og ‘Connover’s Colossal’ kan bruges til både grønne og hvide asparges, ‘Grosse Blanche’ kun til grønne. ‘Mary Washington’ er en gammel sort med mørkgrønne skud med let violette »skæl«. Det er den mest velsmagende af de to sorter, som jeg har prøvet at dyrke.

Første høst 3.–4. år

Man bør ikke begynde at høste asparges, førend planterne har nået en vis størrelse. Det 3. år kan man normalt høste nogle få skud fra hver plante. Fra 4. år kan man høste i hele perioden fra først i maj til sankthans. Efter sankthans skal planterne have fred til at samle ny næring. Det er en god ide at binde de meget høje planter op, da de let knækker ved jordoverfladen, og det vil betyde mindre udbytte det følgende år.

Aspargesbedet skal passes godt

Det kræver som sagt tålmodighed at komme igang med at dyrke asparges. Til gengæld kan man høste masser af asparges i 10 år på de samme planter. Men det er vigtigt at passe aspargesbedet, så planterne ikke mangler vand og næring. Det gøres bedst ved at tilføre bedet en god gang kompost først i maj, så der er rigelig med plantenæringsstoffer, når planterne skal sætte ny top efter sankthans. Efter sankthans giver man desuden bedet et godt lag jorddække. Asparges er en strandplante, og den trives ekstra godt med et lag tangdække.

Bedet kan godt holdes dækket med et lag jorddække året rundt, men det betyder, at de første asparges kommer en lille uge senere, da jorden varmes langsommere op, når jorddækket isolerer.

Aspargesbedet skal hvert år have et let drys kalk, da pH-værdien ellers vil falde.

Bind aspargesplanter op

Det er vigtigt, at man etablerer en opbinding af de høje aspargesskud, da de let knækker helt nede ved jorden. Det behøver ikke at være særlig avanceret, da aspargestoppen ikke vejer noget videre. Der skal blot spændes to snore rundt om aspargesrækken – en i 50 cm højde og en i 1 m højde.

Aspargesbiller

Hvis du finder små underlige brunsorte udvækster på de asparges, som du høster, eller på planterne, så er der god grund til at gå i aktion, da det er aspargesbillen, som har lagt sine æg. Larverne klækkes hurtigt, og de æder løvet af aspargesplanterne. Læs mere og se fotos her: Aspargesbiller på spil og Hvad er de sorte tingester på asparges?