Undgå at overgøde dine planter

Havens planter skal have tilstrækkeligt med næring for at kunne vokse, men overgøder man, så plantesaften indeholder meget næring, bliver planterne lettere angrebet af skadedyr og sygdomme.

Den enkelte plantes modstandskraft

Man kan i rækken af kål opleve at nogle planter angribes væsentlig mere end andre af skadegørere. Her kållarver på rosenkål. Foto: Karna Maj

I sidste ende er det den enkelte plantes modstandskraft, der afgør, om den bliver angrebet eller syg.

Vi så det meget tydeligt et år, hvor een grønkålsplante blev stærkt angrebet af kållarver, mens ingen af de andre planter i bedet havde larver. Hvad der helt nøjagtigt var, der havde givet denne plante nedsat modstandskraft er selvfølgelig ikke til at sige, men det vigtigste er også selve iagttagelsen. Når bladlusene kun angriber en enkelt af mange planter, viser det, at der er noget i planterne, der bestemmer, om de bliver angrebet.

Hvad dette noget er, har den franske forsker Chaboussou beskæftiget sig med et helt liv. Chaboussou ser planterne fra skadevoldernes synspunkt og spørger: Hvilke planter er gode at leve på/af? Svaret er, at de planter, der har et stort indhold af opløste næringsstoffer i plantesaften, også er dem, de fleste insekter, svampe, bakterier og vira trives bedst på/i.

Undgå højt indhold af næring i plantesaften

Kan man sørge for, at plantesaften ikke indholder næringsstoffer, har man altså samtidig sørget for, at skadevolderne ikke trives. Men hvordan gør man så det?

Ja, først må man vide, hvornår plantesaften indeholder meget næring. Det gør den, når tilførslen af næringsstoffer ikke holder trit med forbruget af dem. Planterne får jo næringsstofferne fra rødderne, og de transporteres op i bladene med plantesaften. I bladene bruges næringsstofferne til at opbygge de mange stoffer (cellulose, proteinstof, vitaminer, hormoner osv.) en plante består af. Når opbygningen – syntesen – kører på fuld fart, bruges næringsstofferne i det tempo, de ankommer til bladene. Men hvis syntesen bliver langsom af en eller anden grund, eller hvis rødderne optager unaturligt meget næring, sker der en ophobning af næringsstoffer i plantesaften.

Det er let nok at forstå, at brugen af kunstgødning – det er jo letopløselige næringsstoffer – kan give et højt indhold af næring i plantesaften. Derfor er kunstgødede planter mere udsatte for angreb af sygdomme og skadedyr end kompostgødede. I en god kompost frigives næringsstofferne i den takt, planterne skal bruge dem, men uomsat gødning kan man godt give så meget af, at det volder problemer.

Når kompostgødede planter alligevel bliver angrebet af og til, hænger det sammen med, at syntesen i bladene ikke altid kan følge med. De ting, som kan hæmme syntesen er: Mangel på lys eller vand, kulde, mangel på et eller flere sporstoffer (mikronæringsstoffer) og brugen af sprøjtemidler (det sidste er naturligvis ikke i en økologisk have).

Det er som bekendt bedre at forebygge end helbrede, og meget bedre end at »bekæmpe«. Vejret kan vi ikke gøre så meget ved, men der er mange ting, vi kan gøre for at planterne trives, og som Chaboussou har vist, er det planter, der trives, der har den største modstandskraft overfor sygdomme og skadedyr.