Havenyt uge 23, 2011

Regnen var tiltrængt til alle de små planter, som endnu ikke har fået deres rødder så langt ned. Og til jordbær, hindbær og kartofler, som skal bruge masser af vand til at udvikle bær og kartofler. Men desværre var der de fleste steder for lidt af den. Mangler man endnu at udplante lidt sommerblomster, kål, porrer, selleri, tomater, squash, græskar og majs, så er det en god ide at gøre det her først på ugen, hvor planterne kan komme godt i gang i overskyet vejr med lidt mere regn midt på ugen.

Vejret er også velegnet til at så nye hold af salat, dild, koriander osv., og evt. grønkål til sen udplantning som 2. afgrøde efter f.eks. løg og ærter. Det er desuden tid til at så de toårige blomster som stedmoder, gyldenlak, hornviol og mange flere, som skal pryde havens bede næste forår og sommer.

Mange grønsager er også toårige, og mange af dem er sjove og ganske pyntelige, hvis man lader dem gå i blomst. Lige nu blomstrer kål, bladbede er på vej med meterlange blomsterstængler, guleroden strækker sig og vil snart stå med flotte hvide kniplingsagtige blomster, som er flotte i buketter. Det er en god ide at lade i hvert fald lidt af den gamle persillerække få lov til at blomstre. De grønne blomster er smukke i buketter, insekterne er vilde med dem, og man kan i sensommeren høste egne persillefrø.

Men midt i det frodige haveparadis er der slanger i form skadedyr og sygdomme. Ikke mindst massive angreb af spindemøl kan tage på havehumøret. Hvis man ikke kan bekæmpe og minimere angrebet i år, så er det altid muligt at lave en forebyggende indsats for at minimere risikoen for angreb næste år. De mest almindelige sygdomme og skadedyr kan man læse om i vores database Skadedyr og plantesygdomme. Skriv blot artsnavnet, f.eks. blomme og der en liste frem over de sygdomme og skadedyr, som er med i databasen, og som kan angribe blomme.

Planter har brug for masser af vand hen over sommeren

Selv om man synes at der er kommet godt med vand, skal man tænke fremad, for vand fordamper hurtigt, når først solen skinner og det blæser. Mange planter er ikke veletablerede med dybe rødder endnu, og der er megen bar jord, så fordampningen er tårnhøj, indtil planterne dækker jorden, eller vi får etableret et godt jorddække.

Regnen i denne uge kommer lige tilpas til en række afgrøder i køkkenhaven, som skal have masser af vand – og regn ovenfra er at foretrække frem for at skulle vande. Det er kartofler, løg, jordbær, ærter, dild og salat. Udbyttet reduceres, hvis der ikke er vand nok. Salat bliver bittert og dild bliver småt og går i blomst. Ærter tåler heller ikke at tørste ret længe. Men alt det behøver de fleste ikke at tænke på det første stykke tid – jorden er mange steder dejlig fugtig nu. Nu gælder det bare om at forhindre, at vandet fordamper igen – ingen ved jo, om vi pludselig får en periode uden ret megen nedbør.

Hold på vandet i jorden

Der er al mulig grund til at gøre mest muligt for at holde på den vandreserve, som er i jorden her først på sommeren, så det kommer planterne til gavn. De fleste steder i landet er det meget dyrt at vande. Sommeren igennem gælder det derfor om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt.

I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække effektivt forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg, når planterne er kommet i god vækst.

Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere øverligt, så snart jorden efter en gang regn eller vanding tillader det.

Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 cm tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø. Men endnu er f.eks. rodfrugterne for små til, at man kan dække her.

I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket modvirker ikke kun vandfordampningen – det formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet, og desuden giver det nyttedyrene bedre livsbetingelser. Desværre også sneglene, så i meget snegleplagede haver, kan det være nødvendigt at undlade at dække.

Krukker kan også jorddækkes

Krukker vander man dagligt, og her sker der også en fordampning fra overfalden, specielt ved nytilplantede krukker. Det kan man forhindre med et passende jorddække. Til krukker skal der ikke bruges så mange liter jorddække, så her kan det være en god ide at bruge den lidt dyre løsning kakaoflis, som har den gode egenskab, at skallerne nærmest klistrer sig sammen, når de blive våde, så de bliver liggende. En anden mulighed er bunddækkemateriale af kokosmateriale.

Man kan også fint bruge bark- eller træflis. Det isolerer lige så godt mod fordampning, og når man bruger dækmaterialer, undgår man, at jorden slemmes sammen ved den daglige vanding og dermed bliver for kompakt.

Så bønner i flere hold

Jordtemperaturen er lige omkring de 14° C, så hvis man ikke allerede har sået bønner, så kan man gøre det nu, hvor jorden er både lun og lækker og til at bearbejde efter regnen. Læg evt. bønnerne til forspiring i et fugtigt klæde i en plastpose – de tager ca. 3 døgn om at spire, og klædet skal måske vædes undervejs. Det giver færre spring i rækkerne med bønner, som ikke spirer. Ulempen er, at de skal sås på dagen, hvor spirerne titter frem.

Det er en god ide at så bønner i flere omgange, så man får friske bønner helt frem til oktober. Så en tredjedel nu, en tredjedel omkring sankthans og den sidste tredjedel lige først i juli. Det er normalt kun den første såning, der giver problemer med fremspiring. Senere er jorden gennemvarm, og bønnerne spirer langt bedre.

Så de toårige blomster i juni

Hvis havens jord endnu er alt for våd til at arbejde i, kan man så i potter og kasser. Lige nu er det såtid for alle de toårige – f.eks. forglemmigej, stedmoderblomster, hornviol, gyldenlak, fingerbøl, marieklokke, skarleje og vellugtende aftenstjerne.

De kan sås i potter og såbakker eller direkte på et såbed, hvor de udtyndes og plantes ud på blivestedet i eftersommren, så de er klar til at fylde haven med blomster i foråret. Man kan købe frø i flotte sorter, eller man kan selv høste frø af en del af arterne, hvis de er ved at have modent frø. Tager man selv frø, er man ikke sikker på efterkommernes farver, og måske bliver blomsterne også lidt mindre, hvilket nogle synes er en fordel til en have med et lidt mere vildt look.

Hvis de sås på frilandsbed, er det en god ide at så i en overskyet og ikke al for varm periode – men vent med at så til der ikke er udsigt til store regnmængder, og jorden igen er fint smuldrende. Begynder jorden at tørre ud inden fremspiring, kan det være nødvendigt at holde bedet fugtigt, til frøene spirer.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu kan man høste den første salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere. Hvis man har snegleproblemer, kan det dog være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis man frisk dild og koriander er et must.

Agurker, peber, meloner og auberginer i drivhuset

De mange dage med solskin har betydet, at man nu kan plante agurker, peber, meloner og auberginer ud i drivhuset uden problemer.

Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost og lidt sand/grus, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå. Hvis planten efter udplantningen begynder at få lidt slappe blade, kan det være vandmangel de første dage, hvor rodsystemet endnu er begrænset. Men ellers det oftest ikke vandmangel, men et dårligt rodsystem. Øget vanding forværrer oftest problemet, det er bedre at etablere lidt afskærmning for direkte sol på planten midt på dagen. Brug f.eks. et enkelt lag fiberdug.

Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Traditionelt beskærer man, så agurkerne dannes på sideskud, men der er alternative metoder – se artiklen Agurker kan beskæres på flere måder.

Spansk peber, chili, meloner og auberginer kan udplantes samtidig med agurk. På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion, dvs. at planten skal være begyndt at sætte nogle gode sideskud.

Hvis man ønsker at dyrke chili og peber hele sæsonen i potter, skal man være opmærksom på, at deres størrelse afhænger af pottens størrelse – store potter giver større planter og dermed flere frugter.

Spansk peber og chili sætter man normalt først ud på terrasser eller udplantes på friland omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor. På det tidspunkt er der måske også for lidt lys i bunden af drivhuset til, at de udvikles optimalt.

Masser af frugt og bær

Når der har været nætter med sen frost og begyndende blomstring i bærbuske og frugttræer, kan man godt blive lidt nervøs for, at det ødelægger blomsterne, så det nedsætter udbyttet på frugttræer og bærbuske. Men heldigvis ser det ud til, at der er ansat pænt mange frugter og bær. Måske endda så mange, at der skal tyndes i frugterne, men det venter man normalt med til efter junifaldet, hvor træerne selv smider de frugter, de ikke mener at kunne udvikle.

Stikkelsbærrene udvikles hurtigt lige nu, men der er endnu 1–2 uger, til man kan plukke grønne stikkelsbær til grød og kompot. Imens kan man trække masser af fine rabarberstilke.

Hindbærrene blomstrer allerede og bærdannelsen er så småt i gang. Det bliver en tidlig hindbærsæson i år.

De første røde jordbær

Har man en tidlig jordbærsort, er der måske ved at være mulighed for at plukke de første røde bær på friland. Men inden netoverdækning mod fugle er det en god ide at få luget en sidste gang, da udløberne nu er på vej ud i alle retninger, og det vanskeliggør renholdelsen.

Det er vigtigt, at man bruger en overdækning som fuglene ikke fanges ind af, og som ikke hiver frugterne med af. Brug meget fintmasket insektnet. Fiberdug giver for megen fugt og varme og kan fremme udvikling af gråskimmel på bærrene.

Selv om jorden er fugtig nu, så hold øje med jordens fugtighed i jordbærbedet hele tiden. Planterne skal bruge meget vand lige nu på at udvikle de mange bær.

Grønne jordbær er en delikatesse

I øvrigt så er grønne jordbær en delikatesse – måske nænner man det ikke her i starten, men senere. Der findes mange opskrifter med grønne jordbær – se f.eks. det ny majnummer af Praktisk Økologi, hvor der er salatopskrift med grønne jordbær i vinaigrette. De grønne jordbær skal være begyndt at blive bløde, men uden at have taget farve.

Ukrudt eller ønsket plante

Jo mere grøn, man er som haveejer, jo sværere er det at genkende kimplanter på alt det, som spirer frem lige nu i en varm og dejlig våd jord. Det er næsten overvældende, selv for en garvet havedyrker. Men fjernelse af ukrudt er helt nødvendigt i rækker med såede afgrøder, da ellers kan blive kvalt af konkurrerende planter. Ukrudt har ofte en større vækstkraft end vore dyrkede planter. Hvis du skal luge rækker med rodfrugter, kan du se rodfrugternes kimplanter i artiklen Rodfrugter – spiretid og kimplanter.

Det er derfor en god ide at lære de forskellige planter at kende både som nyspirede med kimblade, som oftest er anderledes end de efterfølgende blade, og som småplante. Der er ikke så mange steder, hvor man kan finde billeder af de forskellige planter i babystadiet. Men Ukrudtsnøglen på Planteinfo kan være til god hjælp til at identificere de vilde arter, som regnes for ukrudtsplanter. Her kan man også klikke ind på de enkelte planter, se dem i voksenstadiet og læse om, hvordan de formerer sig.

Som nybegynder kan det være svært at se forskel på ukrudt- og kulturplanter, og hvis rækken af det såede ikke spirer godt, så man tydeligt kan se rækken af ens planter, må man nøjes med at luge de planter væk i første omgang, som man er sikker på er ukrudt. Hvis de står mange andre steder i haven end i den såede række, kan man være nogenlunde sikker på, at det ikke er den såede sort. Helt sikker kan man jo aldrig være, da f.eks. persille, dild og morgenfruer, der har fået lov til at så sig selv, kan spire frem i en ukrudtsagtig mængde. Morgenfruer kan hurtigt kvæle alt andet på et stykke, hvor de har fået lov til at kaste frø.

Bladene ædes af skadedyr

Lige nu får vi her på Havenyt.dk mange spørgsmål om skadedyr. Vi kan slet ikke nå at besvare alle. Så inden du sender et spørgsmål ind, så prøv lige at se, om ikke der allerede er en artikel eller et svar om netop dit skadedyr.

Der er to steder, hvor du kan finde oplysninger. Under Spørg Eksperterne i kategorien skadedyr kan du finde mange svar omkring havens skadedyr, og hvad du kan gøre ved dem. I vores database med Skadedyr og sygdomme kan du søge på plantearter og se de mest almindelige skadedyr og sygdomme, som angriber netop denne plante.

Spindemølangreb

På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man her i juni se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

Er der kun mindre angreb, så er det overkommeligt at ødelægge spindene og fjerne larverne. Larverne lader sig dumpe ned og hænger i tynde tråde ned fra grenene, når spindet ødelægges.

Hvor er bladlusene i år?

Det lidt kølige forårsvejr i maj har dog en god bivirkning: I mange haver har man stort set ingen bladlus endnu. Hvornår har vi sidst haft rosenknopper uden bladlus? Men vi skal ikke glæde os for tidligt – bladlusene skal nok dukke op.

Blommetræer og skadedyr

Heller ikke blommetræerne er i år så plaget af melet blommebladlus på undersiden af bladene på blommetræet. De er i øvrigt ikke nogen alvorlig trussel, hvis det er et stort træ, og der skal nok komme masser af blommer trods angreb. Men bladluseangreb ser grimt ud, især når den klistrede honningdug giver grobund for sodskimmel, så bladene senere også får en sort belægning.

En mere alvorlig trussel mod udbyttet på blommetræerne er blommebladhvepsens larver, som borer sig ind i de små blommer og æder stenen, hvorefter den forlader blommen for at tage fat på den næste. Man kan se det lille sorte hul, hvor den har forladt blommen. Er der mange larver og få blommer, kan de rydde træet for blommer. Se mere om blommebladhvepsen og forebyggende metoder.

En anden skadegører er blommebladviklerens larve, som vi kender som larven inde i de modne blommer. Lige nu er de voksne insekter aktive, og sætter man ferromonfælder op kan man fange i hvert fald en god del hannner på limplader, og forhåbentlig inden de har nået at parre sig med hunnerne.

Ildsot og grå monilia

Ser man pludseligt opståede visne skud på frugttræerne, så skal der handles hurtigt. Det er antagelig enten ildsot eller grå monilia – i tørkesituationer kan det også være tørkeskade. truslen fra både ildsot og grå monilia er den samme, nemlig at sygdommen kan tage livet af træet på sigt, hvis man intet gør. Skuddene skal fjernes, og da det smitter, skal beskærer saksen desinficeres for hvert snit. De angrebne skud skal brændes, så smitten ikke spredes.

Nye skud på vinterskadet figen

Selvom figentræet eller -busken ser helt død ud, så vær tålmodig lidt endnu. Måske er der liv i det og pludselig dukker der nogle få grønne blade op på nogle af grenene. Og ganske langsomt kommer bryder nye skud frem på selv tykkere grene længere nede. Midt på sommeren, når man kan se, hvilke grene, der er døde, kan de fjernes og der kan laves en endelig beskæring af buske og træet, så den får en harmonisk facon igen.