En lang bønnesæson

Friske bønner er en af sommerens velsignelser, når man har egen køkkenhave. Men ofte er sæsonen kort, da bønner ikke spirer, før jorden er godt varm. Men hvis man sår ad flere gange, kan man få både tidligere bønner og flotte friske bønner helt frem til efterårsferien.

Tidlige bønner

Hvis man vil være sikker på, at bønnerne spirer godt, skal man vente med at så, til der er lune nætter i juni, så det er på dette tidspunkt, man skal så sin hovedafgrøde af bønner til fryseren. Men det kan man jo ikke vente på, hvis man elsker friske sprøde bønner. De tidligtsåede bønner begynder ofte efter første høst at blomstre påny og give et ny hold bønner i efteråret, men det bliver aldrig så store og flotte bønner som første gang. Til efterårsbrug er det bedre at så nye hold.

Der er tre metoder til at få tidlige bønner:

• forspiring
• forkultivering
• opvarmning af jorden

Forspiring

Hvis man sår bønnerne i jord, der er under 10° varm, spirer de ikke. De får et såkaldt »vandopsugningschok«. Frøene begynder at optage vand allerede 4–5 timer efter såning, og kimbladene, som opbevarer næringen, sprækker. Igennem disse sprækker kan der trænge svampesporer ind, som trives ved lave temperaturer. Hvis et frø får for mange revner, kan spiren ikke få næring til at vokse ordentligt, og den spirer slet ikke.

Man kan forebygge vandopsugningschoket ved at lægge frøene i et fugtigt klæde i 24 timer ved stuetemperatur og derefter så dem. Men jorden skal selvfølgelig være nogenlunde varm derude, inden man kan så de forspirede bønner.

Det kan være en god ide at lade dem ligge, til man kan se spiren bryde igennem, da man nu kan nøjes med at så bønner, man ved spirer. Derved får man langt færre spring i rækkerne. Men man skal lægge de spirede frø med yderste varsomhed og så snart, spiren titter frem.

Det er bedst at så de forspirede bønnefrø lige så snart, man kan se, at spiren er ved at bryde ud. Når spirerne er så langt fremme som på billedet, kræver det stor forsigtighed at få dem sået uden at beskadige spirerne. Foto: Karna Maj

Forkultivering af bønner

I maj er temperaturen inde i drivhuset som regel høj nok til, at bønnerne spirer fint i potter. Hvis vejret ikke er lunt, kan man så inde i lun jord – jeg sætter som regel stangbønner til spiring oven på fyret, hvor jorden bliver ca. 25° varm.

Hvis man ikke har mange små potter, kan man godt så f.eks. 5 frø i 12 cm potter og forsigtigt skille planterne ad ved udplantning – det samme kan man i øvrigt gøre med majs. Det er et stort ekstraarbejde at forkultivere, men i hvert fald til stangbønner kan det udbyttemæssigt betale sig. 25 bønneplanter er nok til en lille række tidlige bønner. Voksbønner er i øvrigt lidt tidligere og også lidt mere kuldetolerante.

Hævning af jordtemperaturen

Man kan hæve jordtemperaturen ved at dække jorden med den plastik, som man har haft over de tidlige kartofler. I løbet af få dage kan man sagtens få en jordtemperatur først i maj på 14° – problemet er efter såning at holde den nede, da bønnerne også tager skade af for høje temperaturer. På udækket jord kan jordtemperaturen komme op på 30° sidst på eftermiddagen først i juni, og under plastik vil den blive højere – bønners spiringsevne skades alvorligt ved temperaturer omkring de 40°. Man kan efter såningen vælge at dække med fiberdug, det giver lidt højere jordtemperatur, men ikke så høj som ved plastikdækning.

Hovedafgrøden

Hvis man vil være sikker på, at bønnerne spirer godt, skal man vente med at så, til der er lune nætter i juni. Det er her, man skal så sin hovedafgrøde af bønner til fryseren.

Bønner til efteråret

På de fleste frøposer står der, at bønner kan sås til Sct. Hans. Jeg sår nye hold helt frem til midt i juli. Det er selvfølgelig vigtigt, at jorden er gennemvandet. Det er ikke nok at sjatvande lidt i rillen, da det hurtigt fordamper i sommervarmen. Midt om sommeren spirer bønner fantastisk, de vælter op og vokser med stor frodighed. Der bliver rigtig mange og flotte bønner fra begyndelsen af september og helt frem til midt i oktober. Hvor sent man kan så, afhænger selvfølgelig af, hvor lunt et sted, man bor. Hovedreglen er, at man kan så indtil 2 mdr. før første nattefrost.

Til efterårsbrug sår jeg de almindelige gule og grønne bønnesorter, som jeg har haft rester af fra første såning. Et år vurderede jeg flere sorter ved udsåninig samtidig i samme bed. Der var ikke den store forskel på, hvor hurtigt de gav bønner. Hurtigst var voksbønnerne – ‘Kinghorn’ var hurtigere end ‘Erato’. En anden god og tidlig voksbønne er ‘Helios’. Af de grønne bønner var ‘Processor’ først, derefter ‘Monel’ og sidst (en god uge senere end voksbønnerne) kom ‘Rondina’ (haricot vert type).

Flotte bønner til frisk forbrug hele sæsonen

Fordelen ved at så både meget tidligt og sent er først og fremmest, at bønnesæsonen bliver længere, men også at man i hele sæsonen kan høste flotte, slanke bønner til frisk brug og kan snitte de sidste plukninger med de mindre pæne bønner til fryseren til supper, sammenkogte retter og lignende.