Feromonfælder

Æble- og blommeviklerne har de færreste haveejere set, selv om de flyver rundt i frugttræerne i flere måneder og lægger deres æg. En væsentlig grund er selvfølgelig, at det er nataktive insekter. Deres larver har alle derimod stiftet bekendtskab med og spyttet frugtstykket ud igen, når man har set larven eller dens ekskrementer inde i æblet eller blommen.

Det er virkelig ulækkert, når man opdager larve og larveekskrementer inde i en blomme, man lige har bidt af. Foto: Karna Maj

Oftest er det en lille del af de mange frugter, som er angrebet, og som derfor falder ned før tiden. Man kan også tage de positive briller på og være glad for de ormstukne æbler, da de modner ca. 14 dage før de ikke angrebne, og man således kan begynde at spise dem lidt tidligere, hvis man er villig til at skære ormeangrebet væk. Værre er det med blommerne, som ikke rigtig kan bruges.

Men er angrebet massivt, eller har man få eller små træer, hvor man gerne vil have alle frugter, er det en god ide at forebygge angreb.

Blomme- og æbleviklernes livscyclus

Hvis man bare lader to og fem være lige og intet gør for at reducere antallet af viklere og deres larver, kan man være sikker på nye og måske mere udtalte angreb den følgende sommer. For at kunne gribe ind, er det vigtigt at kende viklernes livscyclus.

Blomme- og æbleviklernes larver gnaver sig ud af frugterne inden de falder ned og overvintrer som larve i en silkekokon under løs bark på henholdsvis stenfrugttræer og æbletræer. Næste år kommer de frem som nye viklere og lægger deres æg. Ud af æggene kommer larver, som gnaver sig ind i frugten og lever et dejligt beskyttet liv derinde, indtil de forlader frugterne, ofte før de falder ned ved modenhed. Og dermed er deres livscyclus sluttet.

I feromonfælden har man endelig mulighed for at få set, hvordan en voksen viklerhan ser ud. Foto: Karna Maj

Forebyggende tiltag

Larverne kan man ikke bekæmpe direkte, når de først de er kommet ind i frugten. Metoderne til at reducere skaderne er således forebyggende og udføres på forskellige årstider. Den letteste metode er at overlade arbejdet til havens fugle og rovinsekter. Det tager heller ikke mange minutter at ophænge en ferromonfælde. Men en samlet indsats på alle fronter giver det bedste resultat.

• Stammer og grene kalkes med hvidtekalk, så det trænger ind i alle skjulesteder. Denne behandling giver i øvrigt en generel beskyttelse mod alle de dyr, pupper, larver og æg, som overvintrer på træet. Ved behandlingen bør også andre nærtstående tilholdssteder kalkes grundigt.
• Høns er gode til at finde og pille kokonerne fra hinanden, så larverne bliver fjernet.
• Husk også at beskytte og pleje fugle og rovinsekter i haven (fuglekasser, tornede buske, kvasbunker, blomster).
• Sæt fuglekasser op til mejser, musvitter m.fl. Småfuglene er gode til at finde de overvintrende larver på træernes stammer.
• Man kan sætte feromonfælder op i træerne, når de begynder at blomstre, så man fanger hannerne, før de får parret sig med hunnerne.
• Træerne rystes grundigt omkring Skt. Hans, så de fleste af de angrebne frugter falder af. De skal samles omhygeligt ind og destrueres (eventuelt ved at lade husdyr æde dem).
• Pluk frugter med ormehuller af og destruer dem.
• De tidligt nedfaldne frugter med ormehuller opsamles og fjernes.

Feromonfælder mod blomme- og æbleviklere

Forebyggelse kræver således en indsats på flere fronter, og feromonfælderne er egentlig ikke beregnet til bekæmpelse, men til at registrere angrebets omfang. Erhvervet bruger dem til at afgøre, hvornår en kemisk bekæmpelse skal sættes ind.

Fælden indeholder en limplade og en feromonkapsel. Feromonkapslen indenholder et kunstigt feromon svarende til det, som hunnerne udsender for at tiltrække hannerne. Hannerne tiltrækkes og går i klisterfælden, og derved reduceres antallet af hanner, som kan parre sig med hunnerne. Det er ikke en 100% bekæmpelsesmetode, men der er erfaring for, at det giver færre larver i frugterne.

Ferromonet er artsspecifik, så ferromonet i fælden til blommeviklere er ikke det samme, som tiltrækker æbleviklerhanner. Man skal således sørge for at købe den rigtige fælde.

Den lille feromonkapsel anbringes midt på limpladen, inden den skubbes ind i fælden, og endeklappen bukkes op. Foto: Karna Maj

Æble- og blommeviklerne begynder at komme frem omkring træernes blomstringstidspunkt. Ferromonfælden skal sættes op midt i maj eller ved begyndende blomstring, hvis man skal nå at reducere bestanden af viklerhanner, inden de når at parre sig med hunnerne. Parringen foregår i maj og juni, men der kan i varme somre komme en 2. generation. Feromonfælden skal hænge hen over sommeren, og der skal skiftes limplade og feromonkapsel 1–2 gange i perioden, afhængig af fabrikat. Fælden tiltrækker ikke andre flyvende insekter, men det kan ikke undgås, at der blæser lidt visne blomster m.m. derind. Hvis insektet kun rammer kanten af limpladen, kan den sidde levende der i et stykke tid.

Fælden skal ophænges i hovedhøjde og mindst 1,5 m over jorden og udvendig i træets grene mod syd. Foto: Karna Maj

Kan det betale sig at bruge feromonfælder

Hvis man er stærkt plaget af larver i blommer, kirsebær og æbler, kan man overveje at prøve at hænge en eller flere feromonfælder op midt i maj eller ved begyndende blomstring.

Hvis man har mange blommer eller æbler og ikke udnytter dem alle, kan det næppe betale sig at ophænge fælder. Men har man små eller få træer og gerne vil have flest mulige blommer og æbler, er det bestemt værd at overveje som et led i at reducere antallet af angrebne frugter. Der skal en fælde til for ca. tre træer. En fælde er ofte nok til en almindelig parcelhushave.

Men husk at ferromonfælder kun er en del af en samlet indsats for at minimere antallet af viklerlarver. Hvis der er mange frugttræer i nabohaverne er virkningen mindre sikker, hvis man er alene om at bruge feromonfælder.

Læs mere om æblevikleren og blommevikleren

Du kan finde forhandlere af ferromonfælder i vores forhandlerguide i kategorien Ukrudt og skadedyr