Agurker kan beskæres på flere måder

Agurkerne i drivhuset er nok de planter i haven, som har den største tilvækst – når først de er kommet godt i gang.

Selve udplantningen kan volde problemer, men normalt ikke, hvis man overholder følgende to hovedregler:

1. Jorden skal være mindst 18° varm om morgenen.
2. Agurkplanten skal placeres, så vand løber væk fra stammen. Det gør man f.eks. ved at hyppe jorden op i en kam og plante agurkplanten i toppen af kammen.

Et virvar af skud

Det første stykke tid efter udplantning er det en fryd at følge, hvordan det grønne topskud vokser flere cm om dagen, sætter store, frisk­grønne blade og kraftige sideskud, og se de første blomster springe ud. Men nu begynder problemerne – det bliver hurtigt fuldstændig uoverskueligt med alle de lange ranker.

Hvis man er ny drivhusejer, kan man måske få den ide, at naturen ordner det selv, og der bliver masser af agurker. Det gør der, men ikke i den jævne forsyning, som vi gerne vil have til køkkenet. Sætter planten for mange agurker på en gang, prioriterer planten udviklingen af disse og lader raskt væk de små agurker blive gule og falde af. Plantens mål er ikke at forsyne os med en lind strøm af agurker, men at udvikle og modne agurker, så planten sikrer artens overlevelse gennem frø.

Derfor er det nødvendigt at beskære, hvis målet er en jævn forsyning. Beskærer man ikke, bliver drivhuset hurtigt omdannet til en grøn jungle, hvor lys og luft bliver en mangelvare.

Der er flere måder, man kan beskære drivagurker på.

Dansk traditionel beskæring

Den gode og velafprøvede agurkbeskæring i drivhus er at fjerne alle blomster på hovedstammen og kun tillade, at der sættes agurker på sideskuddene. Hvis der dannes agurker på hovedstammen, prioriterer planten deres udvikling frem for agurker afsat på sideskud. Det er specielt i det helt tidlige stadie vigtigt at fjerne blomsterne på hovedstammen, så planten udvikler sideskud og dermed bliver en kraftig plante, inden der ansættes agurker, som skal bruge kraft til at vokse.

Så vidt, så let – det er til at finde ud af. Erfaringsmæssigt har man fundet frem til en beskæring af sideskuddene, så deres vækst begrænses, og man får en jævn forsyning af agurker til køkkenet.

Nu gælder det om at holde tungen lige i munden:

• Alle de sideskud, som kommer på hovedstammen, knibes af over to blade (sideskud af 1. orden). Det er også nemt nok – i hvert fald så længe planten ikke er for stor, og der ikke er for mange skud.
• Når sideskuddet knibes af, dannes der sideskud på sideskuddet – et i hvert af de to blad­hjørner. Sideskud på sideskud knibes over ét blad (de kaldes også sideskud af 2. orden).

Det er nu, det bliver svært at følge med og få knebet alle sideskud på rette måde. Lige meget hvor omhyggelig man synes, man er, så er der lige pludselig meterlange sideskud, som man har overset, og hvor der er ansat for mange agurker på en gang, og leverancen derved bliver ujævn. Det er ikke mindst i juli måned i forbindelse med ferien, at det ofte går galt. Hvis man vil gøre det ekstra omhyggeligt, så skal man faktisk hele tiden holde øje med, hvor der er i blomst og fjerne nogle, hvis der er for mange på samme tid.

Metoden har desuden den ulempe, at man ikke får de helt tidlige agurker, når man fjerner stammeagurkerne. Mange fristes til at lade de første par stykker sidde og høste dem, inden de når fuld størrelse. De første er nu engang svære at stå for.

Agurker kun på hovedstammen

I en besøgsartikel i Praktisk Økologi "/2003 kunne man læse, at man også kan vælge udelukkende at dyrke agurker på hovedstammen og fjerne alle sideskud. Klaus Søgaard, Gartneri Markhaven, fortalte, at de hver uge i deres opvarmede væksthus fik en tilvækst på 6 blade og 3 agurker til høst. De fjernede med andre ord agurkblomsten i hvertandet bladhjørne.

Det passer meget godt med mine erfaringer fra sidste år, hvor jeg afprøvede metoden med miniagurker. Her fjernede jeg ingen blomster, men agurkerne bliver jo også kun halvt så store. Efter at agurken var høstet, udvikledes der som regel efterfølgende en agurk mere i samme bladhjørne.

Jeg brugte metoden til at få et hold meget tidlige agurker på en ekstra plante, som blev plantet mellem de to agurkplanter, som jeg beskar traditionelt. Da planterne blev større, fjernede jeg min plante med stammeagurker. Den fik ikke lys nok mere. Afstanden mellem de to tilbageværende var 60 cm.

Jeg vil prøve at plante 3 agurkplanter og beskære de to efter stammemetoden og en traditionelt. Den, der plantes i midten, beskæres efter stammemetoden og fjernes, når der bliver pladsmangel. På den måde får jeg tidlige agurker og kan få afprøvet stammemetoden gennem en hel sæson på den, der får lov til at blive. Her vil jeg prøve at fjerne de første par blomster for at få en god kraftig plante udviklet inden frugtsætning.

Nyt hold agurker

En miniagurk ansat i hvert bladhjørne. Foto: Karna Maj

Der er dog et problem, nemlig at jeg har et helt almindeligt drivhus med lav trempel, hvor agurkplanten hurtigt når glasset. I de meget høje drivhuse i Gartneri Markhaven sænker de planterne, lægger dem hen ad jorden og laver en ny opbinding længere fremme i rækken. Desuden planter de et nyt hold agurker i juni.

En ny plante kunne være en farbar vej, da det kun vil give et lille stop i produktionen, og her kan den plante, der bærer på sideskud sikkert levere nok. Spørgsmålet er, hvornår der skal sås. Jeg har tidligere sået omkring Sct. Hans direkte i jorden, inden jeg tog på en uges ferie og nået at få rigtig flotte agurkplanter, som gav mange agurker. Så hvis jeg forkultiverer to planter i store potter, den ene sået ved Sct. Hans og den anden 14 dage senere, så har jeg muligheden for at plante en ny stor plante ind.

Er der ikke brug for dem, kan de altid plantes ud på friland. Det gjorde jeg sidste år med to reserveplanter, og jeg høstede en del agurker – ikke så pæne, men fine til agurksalat.

Artiklen har været bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi 3/2003.