Skadedyr og plantesygdomme
Grå monilia
Monilia laxa
Grå monilia er en svamp, der får blomster og grene på frugttræer til at visne. Især i kirsebær kan angreb betyde, at store dele af træet dør. Svampen overvintrer i de angrebne grene, og ved beskæring af disse kan sygdommen reduceres betydeligt.
Grå monilia angreb på Opal blommetræ. Foto: Karna Maj
Niche i naturen
Grå monilia lever mest i frugttræer, især stenfrugttræer og er helt afhængig af disse.
Livscyklus
Grå monilia overvintrer som mycelium og sporer på de angrebne grene. Sporerne er grålige og dannes i løbet af efterår og vinter i små puder. I foråret spredes sporerne med vand, vind og insekter. Det sarte støvfang i blomsterne kan inficeres af moniliasporer, hvis vejret er fugtigt og relativt køligt. Angrebet får blomsten til at visne. Fra infektionen i blomsten går svampen ned i frugtsporen og i grenen, som også visner. I værste fald går angrebet ind i stammen, og træet dør.
Monilia angriber via blomsterne – her er på æble. Foto: Karna Maj
Skadebillede
Visne blomsterklaser, blade og grene i frugttræer er tegn på angreb af grå monilia. Symptomet ses normalt 1–2 uger efter blomstring, og angrebet er værst, hvis der er vådt og koldt under blomstringen. De visne blomster og blade bliver ofte hængende længe på de visne grene. I kirsebær vil der ofte komme udflåd af harpiks i overgangen mellem det raske og sunde ved. I efterår og vinter dannes små puder af grå sporer på de visne grene.
Udflåd af harpiks på blomme, hvor den visne gren går over i sundt ved. Foto: Karna Maj
Grå monilia kan også angribe frugterne, men her er det normalt den nært beslægtede gul monilia, man finder. Man skelner de to sygdomme på farven af sporerne, hvor den grå monilia danner spredte puder af grå sporer, danner den gule monilia koncentriske ringe af puder med gule sporer.
De visne blomsterklaser findes spredt på blommetræet. Foto: Karna Maj
Forekomst
Grå monilia er mest almindelig i stenfrugttræer, og andre prunus-arter, men æbler og pærer kan også angribes.
Æble, abrikos, sødkirsebær/kirsebær (bruskkirsebær, fuglekirsebær og hjertekirsebær), mirabel, surkirsebær, blomme (kræge, mirabelblomme, reineclaude og sveskeblomme), weichsel, fersken (nektarin), dværgmandel, rosenmandel og pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære).
Forebyggende metoder
- Beskær træet ved at klippe alle angrebne grene af mindst 20 cm inde i det sunde ved. Tjek at snitfladen ser sund og frisk ud. Desinficér saksen mellem hvert klip, f.eks. med en spritvædet klud. Fjern afklippet fra frugthaven og sørg for, at det er omsat eller brændt inden næste blomstring. Gentag denne beskæring hvert år, så sygdommen ikke får magten igen.
- Der er sortsforskelle på modtagelighed for grå monilia. Sødkirsebærsorten Star er robust mod grå monilia. Den nye tyske surkirsebærsort Morina angives at være resistent mod grå monilia, men er måske ikke i handelen endnu. Stevnsbær er den mest robuste surkirsebærsort blandt de almindeligt dyrkede i Danmark, men den får en del monilia. Ferskensorten Roter Ellerstädter er robust mod både monilia og ferskenblæresyge.
Overdækning af træet med et regntag i blomstringstiden er en meget effektiv forebyggelse af monilia-angreb. En metode, der rent praktisk er nemmest med små, espalierede træer.
Metoder når planten er angrebet
Der er ingen økologisk godkendte midler mod grå monilia i handelen i Danmark.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Solsikken
Alt til den økologiske have
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Svampesygdomme > Grå monilia