Havenyt uge 4, 2009

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Sidste år var haverne gule af erantis på det her tidspunkt i januar. I år er der i de fleste haver slet ikke muligt at får øje på bare en enkelt erantis på vej op af jorden. Men vintergækkerne har sendt knopperne op – de står med små hvide spidser og peger lige op mod himlen. Enkelte har ladet den hvide knop droppe ned. De farvede knopper på Helleborus orientalis vokser stille og roligt, både i størrelse og i stilklængde. Det er dejligt livsbekræftende på dage med blæst og regn at opdage, at foråret trods alt er på vej. Kigger man omhyggeligt efter, så er der også andre løgblomster, som vover at lade de grønne blade kigge op over laget af vissent løv.

Mens vi venter på foråret, så gælder det om at holde lægen fra døren nu, hvor det er højsæson for forkølelse, ondt i halsen og influenza.

Julerose med knopper

Allerede i januar står Helleborus orientalis med store knopper og venter bare på en lun periode til udspring. Foto: Karna Maj

Sundhed fra haven

Hvis man vil have et godt immunforsvar, er det en god ide at spise masser af grønsager, bær og frugt. Et æble om dagen er ikke nok. Lige nu er det højsæson for at spise grønkål og rosenkål, som både er meget vitaminrige og har et højt indhold af antioxidanter.

Regelmæssig brug af sauna skulle også kunne forebygge forkølelse og influenza ifølge Peter Q. Geisling i programmet Ha’ det godt. Måske er en saunahytte i haven en rigtig god ide – og så kan det give et ekstra rum til gæster.

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står strunk, grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Hvis man har palmekål er det en god ide at spise den først, da den tåler en evt. frostperiode dårligere end den almindelige danske grønkål. Palmekål smager godt bare kogt og lagt på et stykke ristet franskbrød. Det ristede franskbrød gnides dog først med hvidløg, dyppes i kålkogevandet og stænkes med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. let kogte marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning. Man kan tage bladene af hoveder og bruge dem som friske i salater.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de oftest lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større endnu. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste også skal udvikles inden høst.

Majroer i januar

Nyopgravede majroer, som har været tildækket mod vinterens kulde og frost Foto: Karna Maj

Solbærknopgalmider ødelægger knopperne

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, kuglerunde knopper. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper. Solbærknopgalmider suger saft af bladanlæggene inde i knoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen ikke springer ud, men i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed mindre frugtudbytte. Larverne overvintrer i de angrebne knopper. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Æggene lægges i de nydannede knopper.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid til at gennemgå solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene (de skal helt væk fra haven eller brændes). Er buskene meget angrebne, er det bedst at fjerne dem helt fra haven eller brænde dem, og så plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven i det tidlige forår. Læs mere i artiklen Solbærknopgalmider.

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia. Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne æbler efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede æbler ude på træet. Nogle er måske nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun en halv til nogle få centimeter store. Det er en rigtig god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed kan man begræsne smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år. Hvis ikke fuglene har spist nedfaldsæblerne på jorden, så kan der ligge æbler inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Fjern skjoldlus i drivhuset

Skjoldlus er svære at komme til livs. Men hvis man gerne vil ud en tur, og det er lidt for kold, kan man gå en tur i drivhuset og med en kniv forsigtig lirke skjoldlus af, hvis man er så uheldig at have fået disse skadedyr på f.eks.vin og fersken. Skjoldlus er så godt beskyttet, at man kun kan bekæmpe dem for alvor, når de er i vandrestadiet i maj–juni. Læs mere herom i artiklen Skjoldlus

Styning af træer skal ske i januar

Normalt tilrådes det at beskære træer i juli–september, men netop styning af træer skal ske her i januar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris. Man må ikke skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar i knuderne. Der skal efterlades enkelte safttrækkere på knuderne, så ikke alle grene skal fjernes.

Vintergækker i knop

Vintergækkernes knopper står med næsen i sky og ser vigtige ud midt i en lidt kold januar. Foto: Karna Maj

Frøkvaliteter, frømængder og priser

Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø. Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på en gang. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men ikke ret meget. De er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning. Men selv om det er samme sort, og de f.eks. er økologiske, er der prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man således også se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø, andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer. For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer, og det kan der være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grønsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. F.eks. behøver kun 65% af gulerodsfrø at spire ifølge normen. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten dog meget bedre end normen.

Hvis man skal bruge mange frø af en sort, er det en god ide at finde et frøfirma, som har større pakninger end de poser, som er beregnet til haveejere. Man kan også gå sammen med andre havedyrkere og købe frø i større portioner og dermed spare penge.

Udbudet af tomatsorter er enormt

Vi er vilde med at prøve nye tomatsorter, og de mest velsmagende er ofte de gamle sorter. De har også den fordel i forhold til nye F1 sorter, at man selv kan tage frø af de sorter, som man godt kan lide og vil have igen næste år. Og så har man råd til at købe flere til afprøvning. De fleste frøfirmaer har mange tomatsorter, men der er et par steder, hvor der er rigtig mange tomatsorter til salg.

Pæretomat

Der findes rigtig mange slags tomater – og navnet pæretomat er ikke ensbetydende med at det altid er den samme. Denne har ikke så udtalt en pæreform som f.eks. gul pæretomat. Foto: Karna Maj

Et at de steder, hvor man kan finde virkelig mange tomatsorter er hos Bjarne’s frø og planter, hvor man pt. finder ikke mindre end 136 tomatsorter i alle mulige farver og faconer, og ingen af dem er F1 sorter. Samme sted er der også mange chilisorter til salg og mange spændende og eksotiske frø.

Et andet sted er hos Camilla Plums økologiske frø, hvor udbuddet af økologiske tomatsorter nærmer sig et halvt hundrede. Også her er det de frøægte sorter, der er tale om, og mange af sorterne har Camilla Plum dyrket og høstet frø af i egen have. Også her kan man finde mange chilisorter.

Praktisk Økologi i januar

Når vores tidsskrift Praktisk Økologi dumper ned i postkassen hos medlemmerne, er det altid spændende, hvad bladet indeholder. Der er planteartikler – i det aktuelle januarnummer er det om dyrkning og formering af juleroser. De fleste artikler er om haven, men gerne vinklet lidt skævt: Denne gang en artikel om at planlægge årets salatskål, og en anden om citronduftende planter og deres anvendelse. Der er praktiske artikler – her i januar om at spireteste sine frø. Besøgsartiklen er fra et økologisk gartneri, hvor økologi og pædagogik giver en gruppe unge jobtræning med indhold. Natur skal vi bevare, men desværre går masser af natur tabt i disse år – det stilles der meget skarpt på i en artikel af miljøjournalisten Kjeld Hansen. En artikel om de helt unges engagement i Youth Food Moovement og om Slow Food bevægelsen giver et godt indblik i en ny international udvikling på fødevareområdet. Og så er der lige en fristende septembertur til Bornholm for medlemmer. Se indholdsfortegnelsen.

Bestil det ugentlige nyhedsbrev

Du kan få tilsendt vores nyhedsbrev hver tirsdag – det er en god måde at holde sig opdateret med nye ting på Havenyt.dk. Heri er der en kort oversigt over de emner, som behandles i Ugens Havenyt, og et link hertil. Desuden kan du se, hvad der er kommet af nye artikler, svar, tips og ideer og arrangementer i den forløbne uge. Der er også af og til meddelelser fra redaktionen.
Bestil nyhedsbrevet

Her er du: Forsiden > 2009 > Havenyt uge 4, 2009

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider