Rosenkål

Der dyrkes ikke så mange rosenkål i danske haver, og det er egentlig lidt synd, da de vinterhårdføre sorter giver mulighed for at hente friske rosenkål i haven i januar og februar, hvor der ellers ikke er ret mange friske grønsager at hente i haven.

Mange kan ikke lide rosenkål, og en af grundene hertil kan være, at rosenkål, som ikke har fået tilstrækkelig med frost og kulde inden høst smager lidt bittert og grimt. De vinterhårdføre sorter får først den rigtige smag efter nytår.

Rosenkål tilhører korsblomstfamilien

Rosenkål, Brassica oleracea var. gemnifera, er den yngste af havekålene og fra midten af 1700-tallet.

De små roser er sideskud

Rosenkålene er egentlig forkortede sideskud, hvor de små blade kommer til at sidde helt tæt og dermed danne de små hoveder, roserne.

I foråret, når varmen kommer, bliver rosenkålene løse, og stænglerne begynder at vokse, og de ligner nu sideskuddene på de andre havekål, når de går i blomst i foråret. Disse skud er i øvrigt en delikatesse, ikke kun på rosenkål, men på alle slags kål.

Dyrkning

Rosenkål kan dyrkes på al slags jord, der ikke er vandlidende. Det bedste er dog en god, kraftig lermuld i god gødningstilstand. Jorden skal ligesom til andre kål have en pH-værdi på 7–7,5.

Rosenkål skal gødes godt hele vækstsæsonen. Men på den anden side skal kulturen ikke overgødes eller forkæles alt for meget, da det kan give løse hoveder og mindre vinterhårdførhed. Rosenkål har en meget lang vækstsæson, og derfor bør en del af komposten tilføres enten som vinterdække i efteråret eller som næsten helt omsat kompost i foråret. Resten tilføres som et tykt lag jorddække i form af delvist omsat kompost, der langsomt omsættes i løbet af vækstsæsonen. Jorddækket isolerer desuden, så vandet ikke så let fordamper fra jorden.

Vanding i tørre perioder

Man er nødt til at vande i tide i tørre somre, dels for at plantene kan vokse optimalt, dels for at komposten og jorddækket kan omsættes, så planterne ikke kommer til at mangle plantenæringsstoffer. Planterne kan sagtens overleve en tørkeperiode uden vanding, men det vil give mindre planter og navnlig for små rosenkål.

Tidlige og sene sorter

Rosenkålssorterne har forskellig udviklingstid, og det er vigtigt ved køb af frø at sørge for at få vintersorter, hvis man vil kunne høste i perioden januar–marts. Hvis man køber udplantningsplanter kan det ofte være svært at få oplysning om, hvor hårdfør sorten er. Som hovedregel er de med kort udviklingstid ikke hårdføre efterårssorter, mens de hårdføre vintersorter har en lang udviklingstid.

Forkultivering

Da rosenkål har en lang udvikling, kan de med fordel forkultiveres. De kan sås i potter eller kasser i drivhus eller mistbænk omkring 1. april og udplantes i maj. Som huskeregel siger man, at allerseneste tidspunkt for udplantning af kål og porrer er grundlovsdag, den 5. juni.

På et 115 cm bredt bed er der kun plads til to rækker, hvis det er en kraftigvoksende sort. Der skal være mindst 50 × 50 cm mellem planterne, plantet i forbandt, eller 65 cm mellem rækkerne og 45–65 afstand i rækken, afhængig af sorten.

Opbinding af høje sorter

Der er stor forskel på, hvor høje sorterne bliver. Nogle kan blive over 1 meter høje, og dem er man nødt til at binde til en pæl, ellers vil de vælte i løbet af vinteren, når de bliver tunge i toppen af kål.

Aftopning

Hvis man fra midt i august til midt i september kniber topskuddet af de tidlige sorter, som skal høstes inden jul, vil rosenkålene få en mere ens størrelse. Sene sorter og de planter, som skal blive stående til frisk forbrug, skal ikke aftoppes, da bladene beskytter rosenkålene mod frost og blæst.

Skadedyr

Rosenkål angribes af de samme skadedyr som andre kål, bla. kållarver og kållus.

Det er vigtigt at sørge for at topskuddet ikke ødelægges, da planten så standses i længdevæksten og derfor kun vil give få, meget store rosenkål. Ligeledes er det vigtigt at begrænse kållarvernes hærgen, da bladarealet er afgørende for tilvæksten af hovederne.