Havenyt uge 18, 2009

Haverne er helt klædt i hvidt, når vi i går ind i maj – kirsebærtræer, blommetræer, pæretræer kappes om at blive havens flotteste. Selv æbletræerne står med store knopper og vil være med. Den dejlige lune afslutning på en fantastisk april måned har virkelig sat gang i blomstringen. Også ribs og solbær blomstrer lige nu. Lad os håbe, at der er bier til bestøvningen – landbrugets sprøjtemidler menes at være årsagen til stadig færre bier.

Maj måned er den dejligste havemåned – det er virkelig en svir at være haveejer lige nu. Det hele spirer, gror og blomstrer lige nu, alle de planlagte ting ser stadig ud til at lykkes til fuldkommenhed, der er endnu få skadedyr og sygdomme, og ukrudtet vælter ikke op endnu. Dog er det nu, der skal sættes ind overfor de små dræbersnegle, inden de bliver til mange. Til gengæld kan man glæde sig over havens smukke sommerfugle, mariehøns, bier og humlebier, som alle har deres naturlige plads i havens økosystem.

Jordtemperaturen stiger i ugens løb

De næsten sommelige temperaturer har givet jordtemperaturen et løft – her først på ugen fra knap 9° i Vestjylland og Nordsjælland til 12.1° på Lolland. Prognosen for jordtemperatur for 2. maj siger fra 11,4–12,9° C. Med den temperatur er der rigtig mange af de grønsager og blomster, som vi sår direkte på friland, der kan spire godt og hurtigt. Dog er det stadig nogle grader for koldt til at bønner vil spire tilfredsstillende, så de blomstrende kirsebærtræer bør ikke lokke til bønnesåning i stor stil. Man kan evt. forsøge under fiberdug med en række til tidlig høst.

Planter må ikke mangle vand

Planter tager skade, hvis de mangler vand. Endnu er der vand nok nede i jorden. Godt etablerede planter med rødder i dybden mangler ikke vand, selv om jorden er tør i overfladen. Det gør derimod nyplantede træer, buske og stauder, som endnu ikke har fået etableret et nyt og godt rodsystem. Det gælder også træer og buske plantet i efteråret.

Der er også en del planter, som ikke har rødder ret dybt i jorden. Det gælder bl.a. jordbær, som lige nu ovenikøbet vokser kraftigt til med nye blade og allerede blomstrer. Her kan det være nødvendigt at vande. Asparges kvitterer med flere skud, hvis de ikke mangler vand. I staudebedet kan man også se primula stå og hænge i solen – de er skovbundsplanter og tåler ikke at mangle vand.

De tidlige kartofler vokser meget lige nu, og de har måske brugt meget af det vand, der er til rådighed. Her kan det også være en god ide at vande.

På DMI kan du følge med i Tørkeindekset og se hvor meget eller lidt vand, der er i jorden i dit lokalområde.

Så sommerblomster direkte på friland

Der er masser af dejlige sommerblomster, som man kan så direkte på voksestedet de næste 14 dage. Og mange af dem kan slet ikke købes som udplantningsplanter. Hvis man elsker at plukke blomster, så er det en god ide at så rækker med sommerblomster til snit, måske en hel lille snithave. I artiklen Sommerblomster til snit kan man finde de egnede arter. Sommerblomster pynter også mellem køkkenhavens mange grønne rækker.

Man skal helst så frøene i let fugtig jord og helst på et tidspunkt med udsigt til overskyet vejr eller regnbyger, da jorden ikke må tørre så meget ud inden fremspiring, at spiringen mislykkes.

Skal – skal ikke plante sommerblomster ud

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter.

Sæt georginer på friland

Først i maj er det tid at sætte lægge de tørre georgineknolde på friland. De skal lægges så alle knoldene er i jorden og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning. Læs mere i artiklen Farvestrålende georginer.

Græsfrø spirer godt nu – hvis jorden er fugtig

Græsfrø spirer perfekt ved den jordtemperatur, vi har nu, så hvis græsplænen trænger til lidt reperation med såning af bare pletter, så er det et rigtig godt tidspunkt i denne uge, hvis man har været så heldig at få en god tordenbyge først på ugen.

Asparges på vej op

De første aspargesskud på vej op, og hvis de dyrkes et lunt sted, så er de første måske allerede spist. Den næste uges lune vejr vil sætte gang i skudsætningen, ikke mindst hvis der også kommer lidt vand ovenfra.

Er der ukrudt i aspargesbedet, så er det en meget dårlig ide at hakke. I en stor cirkel omkring planterne bør man kun håndluge – og det er svært at se, hvor planterne er lige nu. Hvis man vil have hvide asparges, så er det på høje tide at få sat bedet op i en vold, så man kan høste de eftertragtede blegede asparges.

Plant et aspargesbed

Hvis man ikke har asparges i haven, så er det lige nu, at man kan etablere et aspargesbed og plante et eller toårige købte planter ud. Det er meget dyrere at købe planter end at så, men til gengæld kommer man tll at høste flere år tidligere. At begynde med frø kræver stor tålmodighed.

Det er vigtigt at løsne jorden rigtig godt, forbedre den ved at tilføre kompost og kalk, så pH-værdien kommer til at ligge på ca. 7. Du kan læse mere om plantning og dyrkning i artiklerne Anlæg et aspargesbed og i artiklen Tre nye aspargesbede med 50 planter

Status over køkkenhaven ved udgangen af april

Her ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser. Og der skal være gang i forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis man skal nå at lave egne udplantningsplanter.

Jorden er nu også varm nok til at så marværter, både de høje og lave. Det er en god ide at sætte espalier til de høje ærter op, inden arealet tilsås. Ærter skal beskyttes mod duer, som elsker ærtefrø og ikke mindst nyspirede ærter.

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Hvis man har problemer med jordlopper, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra evt. skader, mens nyspirede kan blive totalt ødelagt. Porrer kan også sås direkte.

Såning af rodfrugter er risikabelt i tør jord

Jorden er i overfladen meget tør de fleste steder, hvis man ikke har fået en god gang regn først på ugen. Der er masser af fugtighed nedad, så det drejer sig kun om at få etableret en fugtig såjord i overfladen. Hvis ikke den er fugtig nok i sig selv, så vander man i sårillen. Får man ikke regn nok, så jorden stadig er tør og ikke til at kultivere og rive, så vand 10 l vand ud på overfladen af 5 m² jord et døgn før såning. Dæk med et stykke plast, så blæst og sol ikke fordamper vandet inden bearbejdning og såning. Jorden vil så være fugtig og let at bearbejde lige inden såning.

Da jordtemperaturen stiger til over 10° C, er det en god ide i den kommende uge at få sået persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig bedre kvalitetsmæssigt til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Eneste bekymring i forhold til at så rodfrugter nu, er om den varme og tørre periode fortsætter. Spiringstiden er for lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og få sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen. Man kan vælge at grundvande stykket dagen før såning, hvis man ikke har fået vand nok, og så håbe på regn i løbet af spiringsperioden.

Jorden til rodfrugter skal være løsnet i dybden

Når man skal så rodfrugter er der nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Ærter skal beskyttes mod duer

Jorden er dejlig lun i forhold til at så ærter, som er en af de afgrøder, hvor man får noget helt ekstra. Købte ærter smager simpelthen ikke så godt som nyhøstede i egen have. Det er en fordel at strække sæsonen over en længere periode ved at så både tidige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. 3 omgange med en uges mellemrum.

Hvis det er høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier, kan det være en god ide at sætte det op, inden såning. Hvis det er et trådhegn, der skal sættes op mellem to rækker sarte ærteplanter, er det næsten ikke til at undgå at beskadige de små planter.

Duer elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række. Hvis der er duer i nabolaget, så dæk dem med fiberdug, til de er 5–8 cm cm høje – det er lettest, hvis ærtehegnet ikke er sat op. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på ærterov. Fasaner æder også af de friske små skud.

Tomater og chili på dagsophold i drivhuset

Tomater og chili har brug for mere lys, end de får indenfor. Og de er måske også ved ikke at kunne være i vindueskarmen mere – de vokser ekplosivt lige nu. Det er derfor en god ide at bære planterne ud i drivhuset om dagen, når solen skinner og temperaturen er min. 12° C om dagen. Det giver nogle meget bedre og kraftigere planter. De første par dage er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol kan give solskoldninger på bladene.

Planterne skal dog bæres ind hver nat, hvis nattemperaturen ikke er over 8° C. Med få planter er ingen sag at bære dem ind. Men har man mange, er det fristende at lade stå derude. Men de går i vækststandsning, hvis de udsættes for temperaturer under 8° C, så det er vigtigt at huske det. Sæt evt. en alarm til til kl. er 20. I den kommende uge ser det ud til at nattemperaturen bliver over 8° C i drivhuset, men sidst på ugen bliver det måske for koldt igen om natten.

Det kan være fristende at udplante i plantesække allerede nu, men det er virkelig for egen regning og risiko, da det vil være en underlig maj måned, hvis ikke vi får lave nattemperaturer i en eller flere perioder. Med planterne i store potter har man stadig mulighed for at bringe dem i sikkerhed. Hvis man planter ud, bør man have en nødplan for opvarmning af drivhuset i evt. kolde nætter.

Sådan hæver man nattemperaturen i drivhuset

Hvis temperature ser ud til at komme under de 8° C om natten i drivhuset, kan man selvfølgelig varme drivhuset op, men det er energimæssigt dyrt, og der er andre muligheder for at beskytte dem mod nattekulden.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast eller anden isolerende dække over. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på. Men uanset valg af dækkemateriale, kræver det, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Der skal være et varmelager til at holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med sortmalede plastdunke med vand eller med sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her ovenpå kan man placere kasser og potter. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske, f.eks. flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin osv. Man kan også bruge friske planterester som f.eks. det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne.

Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling i det komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Fjern de første syv blomster på chili

Det er en god ide at fjerne de første blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det. Du kan læse mere om chilidyrkning i Camilla Plums artikel Besat af chili.

Forkultivering af squash og græskar

Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan som tomater placeres i drivhuset om dagen. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.

Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås som squash.

Forkultivering af basilikum

Der findes virkelig mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Majs kan sås direkte på friland, når jordtemperaturen er 12° C, som er minimumstemperaturen for spiring.

Planlæg en lang sæson med majskolber

Alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet med forskellig udviklingstid.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. syltning, gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland. Den gror også bedst på friland, men skal bindes op.

Gå på jagt efter de små dræbersnegle, inden de formerer sig

Det tørre forår er helt sikkert ikke godt sneglevejr. De er der, men gemmer sig på fugtige steder, og dem er der ikke så mange af i en tør have sidst i april. Det giver os gode muligheder for at indsamle de nye unge dræbersnegle, inden de når at opformere sig. Gennemsøg haven alle de steder, hvor der er fugtighed at finde.

Det er en god ide at have en bøtte med låg med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller afliv dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven. Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er i øvrigt en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Virkningen af nematoder mod dræbersnegle er ikke særlig god for store dræbersnegle, men der skulle være en virkning for de små under 2 cm. Hvis man vil forsøge med nematoder, så skal det være nu, mens de er små. Desværre passer det dårligt sammen med vejret, da nematoder skal vandes ud, og jorden holdes fugtig i den første uge efter udvanding, da de ikke tåler udtørring. Og det kan være svært med en vejrudsigt med sol og ingen eller kun lidt regn.

Det allervigtigste i bekæmpelsen er at få naboerne, ja hele omegnen, med i en målrettet indsats mod dræbersneglene. Så snak med naboerne, tag det op i grundejerforeningen, kolonihaveforeningen, eller hvor man ellers mødes med andre haveejere fra lokalområdet.

Afstemning om dræbersnegle

Hvordan ser det ud med antallet af dræbersnegle i de danske haver. Finder du få eller mange her i foråret? Deltag i afstemningen om hvor mange dræbersnegle, du finder i din have her ved starten af maj måned.

Billeder af små og store dræbersnegle ønskes

På redaktionen mangler vi gode billeder af både de små og store dræbersnegle og indsamling af snegle. Hvis du har gode billeder, som vi gerne må bruge her på Havenyt.dk, så send dem til redaktionen@havenyt.dk.

Sådan anlægger du en køkkenhave i maj

Medierne har sat fokus på, at der anlægges køkkenhaver rundt om i mange danske haver. Der er mange gæt på om det er krisen, der får os til at sætte hus og hjem først, om vi er påvirket af Michelle Obamas anlæg af køkkenhaven i en græsplæne ved Det Hvide Hus, eller det skyldes have- og madprogrammer.

Her på Havenyt.dk har vi set udviklingen i et par år. De nye unge haveejere har lyst til at dyrke noget spiseligt i deres haver. Og gerne noget mere eksotisk en kartofler og grønkål. Og bærbuske skulle være efterspurgte og udsolgt i mange havecentre – det er nu også bedst at vente med at plante dem til efteråret.

Hvis man gerne vil i gang med at etablere en køkkenhave, så kan man stadig fint nå det i maj. Behøver man hjælp hertil, så er der flere artikler på Havenyt.dk herom. Men allerbedst er det nok at tage imod et tilbud fra tidsskriftet Praktisk Økologi om at læse artiklen Ny køkkenhave i maj, hvor der ud over selve bedetablering i en græsplæne også er forslag til beplantning af bede og en fin oversigt over så- og plantetidspunkter for grønsager. Bladet er først på vej ud gennnem PostDanmarks distributionssystem, så det er lidt en snigpremiere.