Basilikum

Når sommeren har bidt sig fast, og der kommer varme, støvede dage, er det basilikumtid. Med sine blanke blade står den frisk og lækker, klar til høst. Duften fra basilikum er meget karakteristisk, og planten har utrolig mange anvendelsesmuligheder.

Der findes et stort udvalg af basilikumsorter med forskellig vækst, bladfarve og ikke mindst smag. Foto: Karna Maj

Basilikum på sin nordgrænse

Basilikum, Ocimum basilicum, er en enårig urt fra Læbeblomst-familien (timian, salvie, lavendel, oregano, citronmelisse, m.fl.). Den vokser vildt i Asien, men allerede for godt 2000 år siden blev den indført til Grækenland. I dag er den forvildet flere steder i Sydeuropa og er en helt uundværlig krydderurt i madkulturerne omkring Middelhavet.

Det danske klima er bestemt nordgrænsen for planten, og den kan da også drille en del. Basilikum foretrækker en varm vokseplads, et sted som er beskyttet mod vind og kulde. Som en del andre krydderurter trives den godt i en let humusrig jord. Selv om den skal vokse på en lun plet, kan den ikke tåle at få det for tørt.

Man kan efterhånden købe mange sorter af basilikum, og der er en utrolig navneforvirring. Men stort set alle sorterne er gode og dyrkes på samme måde. Den almindelige grønne storbladede er god, og den rødbladede kan være smuk. Ud over de to almindelige findes bl.a. citron-, kanel- og anisbasilikum, dværg- og smalbladede, med krusede- eller frynsede blade. Der er både til leg, pynt og især til god mad.

At dyrke basilikum

Har man drivhus eller mistbænk, er det let at lave basilikum. Man kan begynde at så fra april/maj. I slutningen af maj eller begyndelsen af juni kan man prikle de små planter i potter eller på det blivende sted. Man kan også så direkte på friland, men her gælder det om at vente, til jorden er rigtig varm og god, som regel fra slutningen af maj (varm evt. jorden op ved dække med plastic), men man kan nå det til helt hen i juli.

Basilikum vokser først rigtigt, når varmen kommer, derfor betaler det sig ofte ikke at så alt for tidligt. Dæk kun frøet med et par mm jord og hold jorden fugtig. Frøene spirer på 10–20 dage ved 18–25°. Når planterne er blevet ca. 6–7 cm høje, er det en god ide at begynde at knibe topskuddene af efterhånden, som der skal bruges frisk basilikum til maden. Det får planterne til at buske sig.

Når planten begynder at sætte blomsterknopper, er det tid at høste til tørring, hvis man har planter nok. Planterne hænges op et tørt sted med rimelig luftcirkulation og uden direkte sollys, eller man tørrer i ovn. Når bladene er helt tørre pilles de af stænglen og gemmes i mørke glas eller i papirsposer.

Fra kærlighed til død

I folkekulturen er basilikum forbundet med meget forskelligt. Basilikum er planten, der forbindes med de store ting i livet. I Ukraine og andre af de gamle sovjetområder er det kærlighedens plante. Inderne bruger ofte basilikum i forbindelse med religiøse ceremonier omkring døden. Nogle steder er det selve djævlens plante, mens den andre steder beskytter mod det onde.

I naturmedicinen bruges den mod forkølelse, den kan virke smertestillende og skal kunne forebygge migræne. Det er dog mest som middel mod fordøjelsesproblemer og mavekatar, den bruges i dag, både som te og homøopatisk. Den specielle duft bruges i forskellige duft-olier, parfumer og endda i likører. Indholdsstoffer er bl.a. garvestoffer, æteriske olier med kamfer og estragol.

Pesto og saucer med basilikum

Basilikum er som krydderurt bedst kendt i pizza- og pastaretter og i forskellige tomatsaucer, i grønsags-, kød- og fiskeretter. Den bruges både frisk, tørret og i eddike. Den friske basilikum er som regel at foretrække, kun her bevares den meget friske specielle aroma og den let sødlige smag. Et par gode makkere til basilikum er olivenolie, hvidløg og forskellige »nødder«.

Pesto

• En god håndfuld frisk basilikum
• 1–2 fed friske hvidløg
• 50 g pinjekerner
• 50 g parmesanost
• ½ dl olivenolie
• Smag til med salt.

En italiensk specialitet, der kan bruges til forskellige retter eller som et krydderi. Den er let at lave, alle ingredienser blendes, og olivenolien tilsættes lidt ad gangen, til den får en fin lidt grødet konsistens. Pesto kan holde sig flere dage i køleskab.

Der kan laves flere forskellige basilikumbaserede saucer ud fra pesto-opskriften, f.eks. kan pinjekernerne erstattes med valnødder eller mandler til en salatdressing. En variant er en dyppelse uden parmesan og pinjekerner, men med et bundt persille og 1 tsk. vineddike. Den er meget lækker til f.eks. frisk salat og friske tomater.