Havenyt uge 32, 2008

Endelig har vi fået en god gang landsdækkende regn, selv om det er lidt ulige fordelt. Nogle steder har der ligefrem været brug for at dræne havens krukker for vand, og kældre er blevet oversvømmet, mens andre kun har fået fugtig jord nogle cm ned. Men det er nok til, at det sammen med det lidt køligere vejr med lidt skyer og forsatte regnbyger giver planterne et tiltrængt pusterum. Noget helt andet er, at jorden nedad jo stadig er tør. Så tør at træer og buske mange steder var begyndt at smide bladene – det begyndte nogle steder at ligne efterårets bladfald.

Men lad os nu fryde os over planterne, som igen står strunke og tror på, at de skal vokse videre, blomstre, sætte frugter og bær.

Jorden er igen så våd, at vi kan begynde at tænke på at så nyt og måske endda plante. Plantning kræver grundig vanding i plantehullerne, hvis jorden er tør nedad. Hvis det er træer og buske, kan være en bedre ide at vente med at plante nyt, til vi har fået lidt mere vand nedad i jorden, især hvis man ikke er god til at huske at vande forebyggende.

Høsttid i mark og have

Ude på markerne er kornhøsten allerede ved at være overstået – det gik let og hurtigt, men det har været en noget støvet affære for haveejere, der bor lige ud til kornmarker.

I vore nyttehaverne bugner det lige nu af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og de første modne pebre og chili. Ude i køkkenhaven er der nu masser af bønner, sylteagurker, sommerkål, gulerødder, squash, tomater, salat, forårsløg og måske også majs. Havens frugter modner usædvanligt tidligt her i 2008 – der er allerede remonterende jordbær og hindbær, og opalblommerne er på deres højeste lige nu. Generelt har bær og frugt været modne 1–2 uger førend det »normale« tidspunkt for de enkelte sorter.

Masser af bønner af alle slags

Når man har levet af frosne bønner i trekvart år, har man helt glemt, hvor godt friske bønner smager. Især er de uovertrufne, når man er påpasselige og lige får dem taget fra kogningen, når der stadig er lidt bid i bønnen. Men det er vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme. Det gælder for alle bønner af Phaseolus-familien, hvortil de almindelige havebønner hører.

Hvis man har sået sorter med forskellig udvendig farve, så er der lige nu en hel farvesymfoni at hente med grønne, gule, lilla og grønne bælge med rødlige striber. Har man ydermere sået både de flade og brede snitbønner, de små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg, som selv specialbutikker ikke kan tilbyde.

Samtidig kan man jo så glæde sig over, at bønner høstet i egen have er både friskere og billigere. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20 kroner. Og bare et par meter bønner giver mange portioner bønner fordelt over flere uger. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats.

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil man selv høste frø af bønner skal man i stedet for udvælge en enkelt eller flere planter til frøhøst.

Grønne valske bønner er en delikatesse

De valske bønner er ved at have de første bælge med store grønne bønner. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af den hvidlige yderste lag. Valske bønner er en stor delikatesse kogte og bare serveret med lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned.

Husk at lade et par håndfulde af de valske bønner sidde til modenhed, så er er frø at høste af til næste års såning. De er ret dyre i indkøb.

Kogte og snittede grønne bønner eller voksbønner vendt i en olie-edikkedressing med hvidløg er ligeledes en stor delikatesse. Der kan tilsættes skivede tomater, som der nu er ved at være en hel del modne af både i drivhus og på friland. Et drys persille kan også anbefales.

Overmodne ærter kan høstes til frø

Den lidt kolde sommer har givet en meget fin kvalitet af dejlige søde og fine ærter, ikke mindst fordi de har fået vand nok. Men som regel er der altid nogle ærter, som man overser, og som bliver for store og grove til at spise. Hvis man lader dem sidde og modne på planterne, kan man høste dem til frø, som man kan så næste år. Når de begynder at bliver tørre kan man trække planterne op og hænge dem op i et bundt til tørre i en carport eller under et tagudhæng.

Ærter er som regel selvbestøvende, så hvis bare der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske bestøvning mellem sorterne. Og har man kun en sort i haven, er der slet ingen problemer.

Majskolber skal vindbestøves for at blive flotte

Majs kan godt lide varme somre, og de fik en god start, mens juli ikke har været helt efter deres behov. Alligevel er der majkobler på vej – lige nu er bestøvningen i gang. Nu har de til gengæld både vand nok og varme.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Spiseklare majskolber

De første kolber er ved at være store nok til at spise, hvis man har udplantet forkultiverede tidlige sorter. Det kan være vanskeligt uden på dækbladene af majskolben at bestemme, om majskolben er spiseklar. Trådene, der hænger ovenud, skal være visne. Sålænge majskolben føles spids, er de yderste kerner endnu ikke helt udviklede. For de fleste sorters vedkommende skal koblen være let afrundet foroven. Hvis man er i tvivl, så luk forsigtigt dækbladene lidt op og se, hvordan kolben ser ud. I år er der set majskolber, som ikke er fuldt udviklede i spidsen, men fint længere nede – det skyldes antagelig tørken. Hvis kolbe ikke er spiseklar endnu, så luk dækbladene til igen – sæt evt. en elastik om.

Spisekvaliteten på majs afprøver man med neglprøven, hvor man presser en fingernegl ind i kolben. Der skal løbe hvidlig mælkesaft ud. Kommer der ingen saft, er kolben overmoden og smager ikke helt så godt.

Gitterrust på pæretræernes blade

Gitterrust er en svamp, der lever skiftevis på pære og enebær. De orange pletter er ikke til at tage fejl af. Du kan læse mere i artiklen Gitterrust/pæregitterrust. Det ser ud til at problemet måske er minimalt igen i år – måske er det for nedadgående efter en lang årrække med massive angreb. Vær med i afstemningen, så vi kan få en strømpil for, om det er tilfældet i landet som helhed.

Kartoflerne visner naturligt ned i år

Det er rigtig mange år siden, at der ikke har været kartoffelskimmel bredt ud over hele landet. I år er kartoflerne mange steder ved at være visnet naturligt ned – eller på grund af tørke. Man kan sige, at det måske er heldigt, for med det dejlige fugtige vejr kommer også en meget høj risiko for infektion med kartoffelskimmel. Her i august er det ikke et problem i kartoffelbedene – men det er ærgerligt, hvis frilandstomaterne angribes, bedst som de er i gang med at have masser af dejlige modne tomater. De ret få fund af kartoffelskimmel har indtil nu været op gennem midten af Jylland og Nordjylland.

2–3 uger efter nedvisning er knoldene så afmodnede, at de kan tages op til opbevaring, så man kan så efterafgrøde eller en ny hurtig afgrøde efter kartoflerne.

Afliv dræbersneglene inden de lægger æg

Dræbersneglene har haft det hårdt i den tørre tid – og vi har haft lidt fred. Men fra nu af og de næste mange uger lægger de æg i små æghobe – det vil sige næste års plage grundlægges. Derfor er der ekstra grund til at gå hårdt efter at få aflivet flest mulige lige nu. Og så i øvrigt holde øje med eventuelle æghobe nede i jorden.

Masser af nyttige insekter i år

Den gode varme forsommer har betydet, at der er sket en god opformering af nyttedyrene. Og det er heldigt, for der er også masser af skadelige insekter såsom bladlus, kållarver, larver, som æder huller i rosenbladene, osv. Der er et leben af insekter i haven, og det er svært at have et overblik over, hvad der er nyttige og hvad der er skadelige insekter for vore planter.

Der er masser af snyltehvepse og svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med bl.a. bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

Musvitter og blåmejse fodrer med larver

I havens træer og buske er der et sandt lebend af musvit- og blåmejseunger fra nye kuld, som kalder på forældrenes opmærksomhed. Man kan hele tiden høre, hvor de nu er i haven, og glæde sig over, at de voksne fugle støvsuger omgivelserne for larver og insekter, som proppes i den sultne ungers åbne næb. Man siger, at et musvitpar på en sæson spiser og fodrer med 15 kg larver.

Så det er en god ide at have et antal musvit- og blåmejsekasser i haven, så en eller to af dem finder nåde som yngleplads. De to arter har territorier, så der er i en almindelig parcelhushave kun plads til 1–2 ynglende par. Har man ingen fuglekasser i haven, så sæt dem op alllerede nue nu, så fuglene har vænnet sig til at de er der, inden de skal bygge rede igen i foråret.

De gamle hindbærskud skal fjernes

Vi har i år fået mange og gode hindbær. De sidste sommerhindbær er desværre spist, men heldigvis er efterårshindbærrene allerede ved at have de første røde bær. Men det er nu tid til at fjerne alle de gamle skud på de hindbær, som har givet hindbær i sommer, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.

De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Er der for mange æbler og pærer på grenene?

Udtynding af æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort – eller været tilstrækkelig hård. Det er derfor en god ide lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de æbler og pærer, som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved at en gren knækker under vægten. Et sådant stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der gennemsnitligt skal være 1–2 håndsbredder mellem frugterne. To håndsbredder giver store flotte frugter, men færre kilo.

Grønne valnødder til snaps

Der er generelt mange valnødder på træerne i år, og med en varme sommer, får vi sikkert nogle rigtig fine nødder. Men lige nu er det de grønne umodne valnødder, man kan bruge. Man får en udsøgt snaps ved at lade grønne valnødder trække i neutral snaps i min. 3 måneder. Det er lige nu, at det er tid at høste et par grønne valnødder hertil. De skal være på størrelse med en stor hasselnød, når de høstes, og de skal høstes senest 15. august. I år er de store nok allerede.

Hvis man ikke selv har valnødder i haven, kan man sikkert få lov til at høste et par på et træ i nabolaget, hvis man spørger pænt. Bor man i de dele af landet, hvor valnøddetræer ikke trives, er det straks sværere. Måske har man forbindelser i de sydlige og østlige egne, så man kan få sendt nogle stykker. Der er mange opskrifter at finde på nettet – f.eks. hos Forenede Dram Bryggere.

Der er da også mange andre spændende urter og bær at lave snaps på, som man givet kan finde i egen have eller den stedlige natur – se årstidsartikler om snaps og bjesk.

Så et nyt hold salat til efterårsbrug

Den først såede salat er nu ved at gå i stok. Hvis man ikke skal bruge jorden til at så ny afgrøde på, kan man lade nogle salatplanter stå og blomstre. De kan blive næsten mandshøje. Hvis der kommer perioder med tilpas tørt vejr i eftersommeren, kan man høste salatfrø til at så til næste forår.

Det er en god ide at så et nyt hold salat til efterårsbrug. Lige nu er det allersidste chance for at så, hvis salathovederne skal kunne nå at blive færdigudviklede. Det er vigtigt at så de hurtigstudviklende sorter til efterårsdyrkning. Ellers kan man så nogle af de mange flotte sorter af pluksalat.

Salatfrø spirer ikke, hvis temperaturen er over 21° C, men med lidt snilde er det muligt at at så salat ved sommertemperaturer. Lige nu er temperaturen dog ikke et problem.

Bladgrønt man kan nå at så først i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så. Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår. Spinat kan sås den næste måneds tid. Prøv også at så et par rækker dild – et evt. overskud kan fryses til vinterbrug.

Så grøngødning på de afhøstede arealer

Allerede nu er der efterhånden høstet en del afgrøder. Det giver mulighed for at så grøngødning i haven. Hvis man har bygget nyt hus, kan det også være en god start at så jorden midlertidig til med grøngødning, som bare kan fjernes, når man har fået lavet en plan for haven og skal til at plante.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

På en almindelig god havejord er der ikke brug for at give en jordforbedringskur. Men jorden indeholder stadig mange næringssalte, som udvaskes med regnen, hvis der ikke er planter til at optage dem. De udvaskede næringsstoffer går haven glip af. Og når de udvaskes til havmiljøet, er de med til at skabe efterårets iltsvind. Det er derfor en særdeles god ide at så en efterafgrøde, som kan optage og oplagre plantenæringsstofferne vinteren over. En mindre del af grøngødningen kan være kvælstofsamlende planter, så man ikke kun opsamler næringstoffer, men også tilfører haven ny ressourcer af kvælstof.

Udplantning af jordbærplanter

Jordbærbedene skal gødes i eftersommeren med et tyndt lag kompost. Gødes der for meget eller først i foråret, sætter jordbærplanterne mange blade og færre blomster og bær.

Jordbærplanter giver mindre bær med årene. De største bær får man de første 2 år, men udbyttemæssigt giver jordbærplanter normalt også et godt udbytte 3. år. Bærrene er mindre, men har en fin størrelse til at sylte. Derfor skal man hvert år sørge for at få nedlagt jordbærbede og få anlagt nye.

Jo tidligere man planter de nye jordbærplanter, jo større udbytte vil de give næste år, og i lige nu er jorden oven i købet dejlig fugtig til at plante i. Når man planter tidligt, skal man dog være indstillet på at passe de udplantede planter med vand i de kommende uger, som kan blive både varme og tørre.

Man kan bruge udløbere af egne planter til det nye jordbærbed, hvis alle planter i jordbærbedet ser sunde og frodige ud. Udløbere tages fra 1. års jordbær, evt. 2. års. Hvis der er bare nogle enkelte planter, som er små og ikke ser ud til at trives, så køb nye sunde planter. Det er ikke en formue – man får ca. 25 planter for 100 kr. Så kan man også samtidig afprøve nogle af de ny sorter, og ved at plante både tidlige og sene sorter, kan man have jordbær fra midt i juni til 1. august. Hvis man yderligere planter en remonterende jordbærsort, kan man også have jordbær i hele august og september måned.

Der er muligvis endnu ikke jordbærplanter til salg i havecentrene – ofte er de først til salg fra midt i august. Hvis man ikke har dræbersnegle i haven, skal man gennemse købte eller forærede planter meget kritisk for evt. små snegle og snegleæg inden udplantning.

Egne planter tages til udplantning, når de har slået rod. Har de ikke slået rod i tilstrækkeligt grad til at de kan flyttes, må man vente med at plante ud. Man kan evt. grave urtepotter ned i bedet og få planterne til at slå rod her. Men det kræver, at man holder potterne fugtige, da de lettere tørrer ud end jorden i bedet. Til gengæld giver det en mere sikker udplantning.

Jordbær plantes normalt med minimum 50–60 cm afstand mellem rækkerne. Det giver både god luftcirkulation i år med fugtigt vejr og nok lidt færre skimlede bær, og god plads til at gå og plukke bær. Man kan dog vælge at tættere planteafstand, f.eks. 3 rækker på et 120 cm bed, men så skal den miderste række evt. ryddes efter 1. år og senest efter 2. år.

Mellemkultur mellem ny jordbærrækker

Mellem 1. års jordbær er der god plads til at dyrke en række hvidløg. Hvidløg sættes fra sidst i september og senest midt i oktober. Minusset er, at det er umuligt at dække jordbærbedet med net mod fugle.

Man kan også vælge at så en 20 cm bred række sneglebælg eller jordkløver mellem jordbærrene. Det holder på jordstrukturen vinteren igennem og giver en god jord, når det hakkes om i foråret.

Spørg Eksperterne er klar igen efter ferien

Vores eksperter har holdt en velfortjent ferie, så det er nu muligt igen at stille spørgsmål. Da vi får rigtig mange spørgsmål – mange flere end vi kan overkomme at besvare og navnlig at redigere med de ressourcer, vi har til rådighed, vil vi gerne bede jer om kun at stille spørgsmål, som I ikke kan finde svar på ved at bruge søgefunktionen på de emner, som I søger på. Prøv flere gange med et par af de nøgleord, som indgår i jeres spørgsmål.

Der er desværre ingen garanti for, at man får besvaret sit spørgsmål, og der vil ofte gå 1–2 uger, inden der kommer et svar. Da Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi prioriterer vi naturligvis spørgsmål fra vore medlemmer til besvarelse. Men det er dog først og fremmest emnet, og om andre også kan have glæde af svaret, som har højeste prioritet ved udvælgelsen. Hvis man har mulighed for at sende et foto til redaktionen af det, man spørger om, så er det ofte meget lettere at besvare spørgsmålet, og ikke mindst giver det andre læsere et større udbytte.

Hurtigere svar på akutte spørgsmål i forum

Forum er det sted, hvor man hurtigt kan få svar på enkle og almene havespørgsmål. Vi vil gerne opfordre alle, som har viden og erfaring om havebrug, til at være med til at hjælpe de haveejer, som beder om hjælp i forummet. Mange spørgsmål drejer sig om enkle forhold, som en erfaren haveejer kan besvare, andre kræver lidt mere ekspertviden, men det er der også en del af brugerne, der besidder, kan vi se af nogle af kommentarerne.