Havenyt uge 33, 2004

De fleste er sikkert glade for udsigten til bare lidt køligere vejr sidst på ugen. Det er ikke kun haveejerne, som har besvær med at holde væskebalancen i orden. En del planter hænger med bladene i den stegende sol og blæsevejet, og de kunne godt bruge lidt overskyet vejr og gerne en god gang regn, også selv om jorden endnu ikke er knastør. På den her årstid klarer planterne hedebølge bedre end i forsommeren, da vi nu har længere nætter og navnlig er der en kraftig dugdannelse, som giver planterne et tiltrængt pusterum. Men snydes vi for de lovede byger, får vi snart brug for at vande de mest udsatte planter.

Solen og varmen har også gode sider

Men der er dog et par ting, som det fine, tørre solskinsvejr er godt til. Tomaterne modner hurtigt, og de smager bare helt fantastisk godt af sol og sommer. Helt anderledes end i køligt og overskyet vejr. Også alle de andre varmekrævende planter reagerer lynhurtigt på varmen: majskolberne bliver trinde, squashene vokser med lynets hast, bønnestativet bugner af bønner. Selv de basilikum, der på friland ikke har vokset i snart flere måneder, vågner pludselig op til dåd og begynder at vokse.

Det varme tørre vejr er også formidabelt til at få bund i ukrudtet på gange, stier og i indkørsler. Det kan være et støvet foretagende at hakke og skuffe, men det er effektivt. Hvis man vil bruge ukrudtsbrænder, skal man passe på, hvis man brænder i nærheden af huse, da der nu er visne planter og blade, hvor gløder kan ligge og ulme og senere blusse op. Der er brændt flere huse og en hel gård ned efter uforsigtig omgang med en ukrudtsbrænder.

Dejlige blommer – men også med orm eller rådne

De første blommer, bl.a. den dejlige søde spiseblomme ‘Opal’ er ved at modne. Blommerne er dejlige søde, men pas på: de først modnende blommer er næsten altid med en ekstra krydring: den yndigste lille lyserøde larve. De falder som regel hurtigt ned på jorden. Larven skal nemlig ned i jorden, hvor den forpupper sig og overvintrer indtil næste forår, hvor det voksne insekt, blommebladhvepsen, kommer frem og lægger 20–25 æg. Hver larve kan nå at ødelægge 5 blommer, inden den havner på jorden i en moden blomme. Det er derfor en god ide at få samlet alle de tidligt nedfaldne blommer op. Komposter dem ved høj varme, eller skaf dem helt væk fra haven.

Når man begynder at lede efter de første modne blommer støder man måske på nogle ulækre blommer med en grim hvid belægning. De er angrebet af gul monilia, og de skal plukkes af hurtigst muligt, da de smitter de blommer, som de har kontakt med, og hvis de tørrer ind og bliver siddende til næste år, smitter de næste års blommer.

Tørring som konserveringsmetode

Efter at fryseren holdt sit indtog i 1960’erne, har vi helt glemt den gamle metode med at tørre vore afgrøder, så de kan holde sig. Dengang, da man stadig brugte brændekomfur, kunne man bruge eftervarmen til at tørre æbler og blommer i ovnen og hænge æbleringe til tørre i komfurkrogen eller over kakkelovnen. Idag har vi brændeovne, og de fleste bageovne kan indstilles på 50° C, så her er det muligt at tørre f.eks. æbler. Udenfor er det kun i de allervarmeste perioder, at man med held kan tørre krydderurter og teurter. Kommer der fugtige perioder risikerer man at bladene begynder at mugne, især hvis man har lavet bundterne for store, eller urterne har et stort vandindhold. Brændenælder til te tørrer meget hurtigt, mens f.eks. citronhestemynte er længere tid om at tørre.

Hvis man vil tørre sine frugter og urter, er der med det ustabile danske klima en god ide at overveje, om man skal investere i et elektrisk tørreapparat, så man er sikker på en hurtig og effektiv tørring ved den rigtige temperatur, så både farve, duft og smag bevares bedst muligt. Urter skal tørres uden direkte sol og helst mørkt og ved maksimalt 40° C. Hvis man har mange tomater, kan man med et tørreapparat også lave sine egne tørrede tomatskiver.

Man skal regne med et elforbrug på 7–9 kr for at tørre ti bakker med f.eks. pebermynteblade. Tørreapparater med ekstra tørrebakker koster ca. 1500 kr og forhandles bla. af Dansk Hjemmeproduktion.

Fjern kålsommerfuglenes æg og larver

Når der først er så mange kållarver, at kålbladene gnaves helt ind til ribberne, og flotte hoveder indeholder grådige larver, der gnaver inde i sommerkålhovederne, så er man allerede lidt sent ude med at bekæmpe kållarverne.

Det allerbedste for planterne – og mindst ulækre for dig – er at kvase æghobene på bagsiden (og enkelte gange på forsiden) af kålbladene. Det er dog kun stor kålsommerfugl, der lægger sine æg i hobe, men det er også dens larver, der virkelig gør skade på kålbladene i efteråret. På mindre arealer er det overkommeligt at gå kålplanterne efter et par gange om ugen og så kan man samtidig fjerne de larver, som har undgået at blive opdaget i ægstadiet. Man kan også bruge bakteriepræparatet Dipel (Baccilus thurigiensis), men det skal sprøjtes på med jævne mellemrum, da det kun virker på de larver, som rammes direkte. Så på havearealer et det nemmest og billigst bare lige at få planterne efter for æg og larver. Men det er vigtigt at komme i gang netop nu med at lede efter æghobe, hvor de hvide kålsommerfugle er begyndt at flagre flittigt henover køkkenhaven, i stedet for at vente til alle bladene er delvis ædt.

Nye afgrøder midt i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så. Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske, når der ikke længee er planter på jorden efter høst. Vi risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som vi så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbte plantenæringstoffer. Men vi kan så efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, og på den måde gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Samtidig mindsker vi risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er nemlig de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt hurtigt at så efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret og som helst ikke er i familie med de grønsager vi dyrker af hensyn til sædskiftet. Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Køkkenhaven vil på den måde også kunne stå grøn og frodig helt frem til den første hårde nattefrost i måske december.

Valg af planter til efterafgrøde

Til efterafgrøde kan bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede. Har du kun små bede, som skal tilsås, er det lettest bare at købe en færdig blanding, f.eks.Specialblandingen til efterafgrøde fra Dæhnfeldt, som fås de fleste steder, hvor der sælges frø. Den Økologiske Have i Odder har også en tilsvarende god efterafgrødeblanding. Både Den Økologiske Have. Trifolium Frø og Solsikken har et stort udvalg i grøngødningsfrø. Find forhandlerne i Forhandlerguiden

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges. Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok.

Såning af efterafgrøden

Løsn jorden inden såning. Frøene bredsås i fugtigt jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til, f.eks. med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt. Ovenstående sorter kan sås en uge ind i september.

Selvforsynende med kvælstof

Hvis man kan få plads til at lave et 5-årigt sædskifte, hvor det ene skifte lægges brak med kløvergræs eller lignende afgrøde, og man ellers planlægger sædskiftet med så mange kvælstofsamlende afgrøder som muligt, kan man blive næsten selvforsynende med kvælstof. Man kan læse mere om at dyrke sit eget kvælstof i Praktisk Økologi 4/2003, hvor der et to artikler om henholdsvis et 4-årig og et 5-årigt sædskifte. Artiklerne er illustreret med visuelle sædskifteplaner, hvor man måned for måned kan følge brug af kompost, grønafgrøde, efterafgrøde og vinterdække.