Efterafgrøde

Hele året knokler vi med at tilføre jorden organisk materiale i form af gødning, kompost og grøngødning, så planterne kan få al den næring, som de behøver. Jorden i en økologisk have er levende; der foregår hele tiden en nedbrydning og omsætning af organisk stof. Hvis der ikke er planter til at optage de frigivne næringssalte, er der fare for, at de udvaskes. Det kan vi forhindre ved at så efterafgrøde på tomme bede i august.

Sidst i juli og i august bliver der stadig flere bede tomme, hvor vi har høstet løg, tidlige kartofler, ærter og som her ryddet et jordbærbed. Vi kan så en ny afgrøde eller så efterafgrøde. Foto: Karna Maj

Efterafgrøde er en 5 × winsituation

Men efterafgrøden har flere fordele. Det er sjældent, at man får så mange gode ting på en gang som ved at så efterafgrøde i august:

• Grøngødningsplanterne optager de frigivne næringsstoffer og »lagrer« dem vinteren over. De frigives igen, når planterne nedbrydes i løbet af forår og sommer, og giver dermed næringsstofferne videre til næste års planter.
• Du er med til at bedre vandkvaliteten i de danske farvande. Næringssaltene fra haven, specielt kvælstoffet, skader vores vandmiljø, hvis de udvaskes. Det giver øget algevækst
• Du får en flot grøn efterårshave, hvor bedene er fyldt med grønne frodige grøngødningsplanter i stedet for ukrudt, der kaster frø.
• Hvis du sår først i august kan arter som boghvede og honningurt nå at blomstre til glæde for havens insektliv.
• Du får en bedre jord på bede, hvor du har dyrket efterafgrøde. Planterne beskytter jorden mod slagregn, rødderne holder på den gode jordstruktur, og plantematerialet forbedrer jorden og giver føde til regnormene.

Et flot grønt dække på bedene i stedet for ukrudt, der kaster frø. Her er det havre, honningurt og vintervikke. Vintervikken overvintrer, men er let at hakke om i foråret. Foto: Karna Maj

Så efterafgrøde på al ledig jord

Den vigtigste grund er dog nok det med næringsstofferne. Der er ingen grund til at tage nogen som helst chancer for at miste bare en lille del af jordens lager af næringsstoffer. I en økologisk dyrket jord frigives der virkelig mange næringssalte i den fugtige og varme eftersommerjord, og det er både besværligt dyrt, at erstatte næringsstofferne i en økologisk have.

Så der er ingen vej udenom, vi skal have sået efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven i august. Havens jord skal så vidt muligt være dækket med grønne planter helt frem til først i november, for først da er jordtemperaturen så lav, at nedbrydningen af organisk materiale er minimal. På sandjord og steder med megen vinternedbør er det dog en fordel at så en overvintrende afgrøde, da kvælstof her udvaskes hen over vinteren.

Her er der sået honningurt i højbedet midt i billedet – det er først i november. Jorden i bedet er godt beskyttet af de høje planter, og når frosten ødelægger planterne, vil de stadig give en vis beskyttelse. Planterødderne holder på jordstrukturen vinteren igennem. Jorden i bedene i forgrunden er helt uden beskyttelse. Foto: Karna Maj

Valg af planter til efterafgrøde

Ved efterafgrøde gælder det først og fremmest om, at planterne skal vokse hurtigt til og dermed forbruge de tilgængelige næringsstoffer, som på denne måde lagres i organisk materiale vinteren over. Kvælstofsamlende planter skal derfor kun udgøre en mindre del af blandingen.

Når man sår efterafgrøde er det vigtigt, at der sås flere planter sammen. Ikke kun for at rødderne skal give en bedre gennemvævning af jorden, men lige så meget for at undgå ukrudtsproblemer i bunden af bevoksningen, når den vokser til. Sennep, lupiner og honningurt udsået i renbestand lysner ret hurtigt og giver plads for fremspirende frøukrudt i bunden. Havre er en fremragende plante i en blanding, da den vokser meget hurtigt til og ikke lysner.

At lysne betyder at planternes blade i bunden bliver mindre, når planten vokser til.

En miljøblanding

Jeg har eksperimenteret en del med forskellige blandinger og er nået frem til en blanding med havre, boghvede, honningurt og fodervikke som noget nær det ideelle, hvis man ønsker en afgrøde som visner ned i løbet af vinteren. En passende blanding til 100 m² er: 500 g fodervikke, 500 g havre, 200 g boghvede og 25 g honningurt. Hel havre købt som fuglefrø plejer at spire udmærket.

Hvis denne blanding sås før ca. 20. august, når boghveden at blomstre med sine smukke hvide og lyserøde blomster. Sås den først i august vil honningurten også nå at blomstre.Denne blanding overvintrer normalt ikke. Den kan sås fra sidst i juli til 1. september.

Efterafgrøde spirer frem. Her en blanding af vintervikke, havre, honningurt og boghvede. Foto: Karna Maj

Hvis man ikke kan få fat i alle de nævnte arter, kan man godt nøjes med færre arter. Eller man kan lave sin helt egen blanding, hvor man ved såning i august yderligere kan bruge lupiner, blodkløver, hestebønner og sennep.

Du kan i artiklen Etablering af grøngødningsplanter se, hvor mange gram frø, der skal bruges til renbestand (100%). Du kan så regne dig frem til hvor mange gram frø, du skal bruge, hvis den kun skal udgøre en bestemt procentdel af en blanding. Læg 10–20% ekstra til, da fuglene spiser flere frø i haven, end på marken.

Efter 1. september er det bedre at bruge en blanding af rug og vintervikke. Den overvintrer og skal hakkes om i foråret.

Det vigtigste ved efterafgrøde er ikke blandingen, men at man får sået den bare jord til hurtigst muligt. Hvis man ikke er hurtig nok, kommer naturen selv og ordner det – med en ukrudtsblanding.

Her kan du købe grøngødningsfrø

Det er som regel muligt at købe grøngødningsfrø i små portioner i planteskoler, havecentre og frøforretninger. Hvis man ikke kan finde frø af de ønskede arter, eller ønsker at købe i større portioner, kan man finde frøfirmaer, det tilbyder det i vores forhandlerguide:

Se frøfirmaer i forhandlerguiden