Havenyt uge 33, 2002

Lige nu gløder blomsterne i havens bede. Tropæleum slynger sig op af hvad som helst med blomster i varme gule og orange farver. Mauretansk katost har blomster med en helt utrolig koncentreret lilla farve, ligesom liatris smukke lilla blomster, som besøges flittigt af honningbier. Blandt insekternes foretrukne er solhat og purpursolhat – her er der trængsel af både bier og sommerfugle.

Man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da jorden i år er godt fugtig, og vi kan begynde at plante nyt inden så længe, når det drejer sig om planter i potter. Deling af stauder og omplantning er dog endnu for tidligt, da vi kan risikere at få en varm og tør sensommer.

Optagning af kartofler

Hvis man har aspargeskartofler og ikke har taget dem op forlængst, så er de sikkert mere eller mindre ødelagte nu af den megen nedbør. De skal tages op i sidste halvdel af juli lidt afhængig af vejret. Hvis man ikke har toppet sine kartofler af, så snart de blev angrebet af kartoffelskimmel, er de knolde, som ligger øverligt i jorden ødelagte af kartoffelskimmel nu, da den megen regn har ført sporerne ned i jorden. Man kan dog stadig redde de nederste, men der er risiko for, at de inficeres ved opgravningen.

Kartofler til opbevaring vinteren igennem holder sig bedre, hvis de har nået at danne ordentligt skind inden optagning. 3 uger efter aftopning er normalt nok til at en sådan god overflade dannes, så derfor kan de fleste haveejere begynde at tænke på at tage kartoflerne op og dermed få en del af køkkenhavens bede frigivet til at så de sidste efterårsafgrøder og især en efterafgrøde.

Nye afgrøder midt i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så. Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår.

Gem næringsstofferne til næste år

I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske. Vi risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som vi så møjsommeligt har tilført jorden i form af kompost og dyrt indkøbte plantenæringstoffer. Men hvis vi sår efterafgrøde på jorden, efterhånden som den bliver ledig, kan vi gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grønsager. Og samtidig mindske risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er nemlig de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.

Det er derfor vigtigt, at vi sår efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Efterafgrøden skal bestå af planter, som vokser hurtigt og godt her i efteråret. Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Efterafgrøden giver desuden en rigtig god og smuldrende jord til foråret. Og køkkenhaven vil helt frem til den første hårde nattefrost være smuk grøn.

Valg af planter til efterafgrøde

Som efterafgrøde bruges plantearter, der ødelægges af frosten og formulder i løbet af vinteren. Arter som havre, boghvede, honningurt og vintervikke er velegnede. Til små arealer er det lettest bare at købe en færdig blanding, f.eks.Specialblandingen til efterafgrøde fra Dæhnfeldt, som fås de fleste steder, hvor der sælges frø. Den Økologiske Have i Odder har også en rigtig god efterafgrødeblanding. Både Den Økologiske Have og Solsikken har et stort udvalg i grøngødningsplanter. Find forhandlerne i Forhandlerguiden

Til større arealer kan det bedre betale sig at købe havre og boghvede som fuglefrø (de plejer at spire godt) og honningurt i småposer. En god blanding til 100 m² er: 500 g vintervikke, 700 g havre, 250 g boghvede og 25 g honningurt. Mere enkle blandinger som havre/honningurt/boghvede og havre/vintervikke kan også fint bruges. Sennep kan indgå i blandingerne, men kun hvis man ikke dyrker kål i haven, da det øger risikoen for kålbrok.

Såning af efterafgrøden

Løsn jorden inden såning. Frøene bredsås i fugtigt jord. Er jorden tør, vandes dagen før såning. Frøene hakkes ned i jorden med en rive. Til sidst klappes jorden let til, f.eks. med bagsiden af en skovl, så frøene får god jordkontakt. Ovenstående sorter kan sås en uge ind i september.