Sidst jeg var i Danmark købte jeg frø af løvehale, Phlomis russeliana, men har ikke fået dem til at spire. De er fra Botanisk Have. Jeg har adgang til drivhus med varmebænk og stadig frø tilovers. Kan ikke finde noget paa nettet.
Med venlig hilsen
Lisa Nielsen, januar 2009
Det er svært at sige, hvorfor frøene ikke er spiret. Jeg har selv haft meget held med at få planter af frø fra Botanisk Have, så det er næppe deres skyld, at det ikke er lykkedes. I stedet kan én af følgende grunde være årsagen:
For nu at vende hele denne jammer til noget positivt bør man så frø hurtigst muligt efter modtagelsen, og hvis de skal opbevares, så bør det ske køligt og tørt. Når man sår dem ud, skal jorden være varm og porøs (bland eventuelt lige dele sand og havejord til såbedet), og frøene må dækkes med et meget porøst dæklag (f.eks. filtersand i en lagtykkelse, der svarer til 2 × frøenes diameter). Endelig må man beskytte de nye planter så godt, det er muligt.
Helt konkret må jeg tro, at de allerede købte frø for længst har mistet spirevnen. Det bliver altså nødvendigt at skaffe en ny forsyning og følge metoden, der er beskrevet ovenfor.
Frø af Phlomis russeliana kan du købe flere steder se resultat af søgning på Google. Du kan også prøve at spørge hos Frøtorvet, som har speciale i staudefrø. Måske de kan skaffe dem.
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Billige solide stauder – Se webshoppen
Alt til den økologiske have
Duftende Georgin hentet hjem fra Canada.
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Prydhaven > Hvordan får jeg frø af løvehale til at spire?
Kommentarer
Der er 2 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…