Da capo for de bedste sorter

Allerede i januar dumper de første frøkataloger ind ad døren, og der skal vælges frø, løg- og kartoffelsorter til næste sæson. Det giver anledning til at tænke tilbage på de tidligere år og på, hvad der gik godt og mindre godt, og hvad jeg ubetinget skal have i min have igen i år. Og hvilke afgrøder, jeg skal have mere eller mindre af.

Vinterstikløg skal lykkes i mistbænk

Forårsløgene står fint i mistbænk 25.april. Foto: Karna Maj

Jeg vil så forfærdelig gerne have friske løg i maj måned. Det plejer at være ‘Senshyu Yellow’, der skal indfri forventningerne. Det er et japansk løg, som såes omkring første august for at give en høst næste forår og forsommer. Hvis vinteren vel at mærke arter sig vel. Ikke engang hvert andet år går det godt her på Midtdjursland. Nu har jeg prøvet med vintersætteløg i stedet. Det gik heller ikke på friland. Indtil februar stod de med ca. 5 cm lange spirer. Da havde de åbenbart været frosne og tøede for mange gange, og de opgav ævred, alle sammen. Af mine ‘Senshyu Yellow’ var der bare 2, der overlevede.

I år er alle vinterstikløgene sat i mistbænke, så nu har de bare at klare sig igennem. De er købt hos frøfirmaet Solsikken, og faktisk står der højt og tydeligt på posen, at beskyttelse nok er nødvendig. Det er også derfra, jeg får hvidløg. Det var en rigtig god høst i år. De behøver ingen dækning.

I det hele taget tænker jeg hvert år, når jeg høster løg, at det næsten er umuligt at få for mange. Kogte løg til et stykke røget kød! Uhm. Begynder man først at bruge dem som grønsager, får de hurtigt ben at gå på.

Såede skalotteløg

Jeg ved, hvad jeg bestemt må have igen. Såede skalotteløg. Jeg har i mange år dyrket ‘Matador’, og i år også ‘Prisma’. Begge er vældig gode og nemmere at bruge end dem fra stikløg, fordi hvert frø giver et stort løg. I det hele taget er såede løg gode. De løber ikke i stok, og der er et meget større sortsudvalg.

Sidste år fik jeg sået nogle af mine i pottemuld i stedet for så-og priklejord. Det var en fordel. De kom væsentligt bedre fra start. Jeg sår allerede i februar/marts. Da planterne ikke behøver prikles, hvis der er sået i en forholdsvis stor potte, er det ikke noget større problem at så i god tid. De kommer ikke til at fylde for meget i vindueskarm eller drivhus.

Grønne radiseskulper

München Bier skal jeg også have næste år. Det er radiser, hvor man bruger de grønne skulper. De har en god, lidt skarp smag, som er særlig god i salater med agurk. Det bliver meterhøje planter, som pynter lige så meget i køkkenhaven som sommerblomsterne. Noget støtte behøver de.

Sommerblomster

Af sommerblomster bliver det i hvert fald mørkeblå sommerriddersporer ‘Blue Spire’, igen. De var så flotte og så dejlige at have til at gøre buketter af. Ved siden af dild står de særlig smukt. De klæder hinanden i farve.

Af små blomster i kanten af bedene vil jeg igen have Asperula orientalis, en lav, lavendelblå skovmærke. Og brudeslør ‘Garden Bride’ kommer af sig selv og får lov til det. Den er meget let og yndig, samtidig med at den får lavet ret bastante tuer.

Dragehoved til te

Min yndlingsteplante, næst efter citronverbena, er dragehoved, Dracocephallum moldavicum. Den egner sig helt fortræffeligt til at tørre. Smager endnu bedre tørret, fordi citronsmagen træder lidt klarere frem. Den skal jeg helt bestemt også have igen. Jeg har haft planter stående langt hen på efteråret til at samle frø af.

Tromboncino squash

Tromboncino er en gammel, italiensk squash, som giver meterlange frugter, der bugter sig frem, hvis rankerne er nået ned til jorden. Bliver den hængende på stativet og squashene kan hænge frit, er de lige. Foto: Winnie Poulsen

I år kommer der kun til at vokse en slags squash i min have: ‘Tromboncino’. Den var så lækker og villig og smuk, at jeg ikke vil have andre. Til gen­gæld må jeg gøre lidt mere ud af opbindingen end i år. Jeg havde lavet et par solide wig­wams af min kraftigste pil. Men nej, nej – det var slet ikke nok til at holde og bære de ivrige planter. Med et højere og kraftigere stativ bygget som en pergola vil jeg kunne gå inde under de næsten meterlange, slanke frugter. Kun i den nederste del er der en fortykkelse med kerner. Resten af frugten er lige til at skære i stykker og bruge.

Sommersavoykål

Jeg er også nødt til at have sommersavoykål, ‘Vorbote’, og spidskål, ‘Erstling’. Begge gav en flot høst. Større end vi kunne spise, selv om vi dårligt spiste andet hele juli måned.

Røde og grønne salatsorter

Lobjoit ( til højre) og Tom Thumb er klar til udplantning. Begge er gode at have til tidlig høst. Så dækker jeg med fiberdug, både mod kulde og påfugle. Foto: Winnie Poulsen

På salatsiden bliver det igen både den grønne og den røde romasalat. ‘Green Cos’, ‘Lobjoit’ og ‘Rosalita’. De grønne har påfuglene et godt øje til. Dem må jeg dække, hvis der skal blive til mig også. Den røde, ‘Rosalita’, snyder dem. Den kan bedre få lov at stå i fred. Kan jeg finde det i frøkatalogerne, vil jeg også have rød issalat. Den grønne er lige så eftertragtet af påfuglene som cossalaten. Den må også dækkes. Det ville være rart at have en, der kunne få lov at vokse frit.

En god aspargessort

Franklim F1 asparges står stadig tæt og høj en tåget oktobermorgen. Den behøver ret solid opbinding, hvis man vil kunne passere forbi om sommeren. Foto: Winnie Poulsen

For 4–5 år siden såede jeg asparges, for jeg ved ikke hvilken gang. Jeg har vist snart været igennem alle de frø, der er i handelen. Disse hed Franklim F1. Frøene var dyre, men alle pengene værd. Vores bed med to rækker á 6 m gav flere, end vi kunne spise. Endda selv om vi delte med børnene, når lejlighed bød sig. De er begge flyttet hjemmefra, så det er ikke altid muligt at få afleveret hurtigt nok. Asparges skal jo bruges helt friske.

Gode kartoffelsorter

De to slags kartofler, der altid skal dyrkes, er ‘Revelino’ og ‘Sava’. De ligger i viktualierummet vinteren over og klar til at lægge til spiring. Jeg kan godt lide at tage læggekartofler fra mine egne. Det bliver nogle i en god, stor størrelse. Jeg tror, at det er fordi, jeg gennem mange år har taget store læggekartofler, at jeg også næsten kun får store knolde igen. Køber man, er der ingen knolde, der er større end et æg, og jeg tror man på den måde udelukker dem, der genetisk har bedst anlæg for størrelse. Da vi mest spiser bagte og stegte kartofler, er det langt at foretrække, at de er store.

‘Revelino’ bruger jeg både til tidlige og til sommer, og dem, der bliver tilbage, er gode mindst til jul. ‘Sava’ er den mest velsmagende og alsidige vinterkartoffel, jeg kender.

Plads til nye sorter

Godt, at min køkkenhave er af en vis størrelse, for foruden alt det gamle, der ikke skal glemmes, skal der selvfølgelig også være plads til nogle af de nye sorter i frøkatalogerne.