Løvehale

Solsortene sidder som noder på æbletræet og gør klar til at synge foråret ind, og et kig rundt i haven viser, at der er flere noder på spil. Det er løvehale som står med sine fine frøstande. Løvehale, Phlomis russeliana, er en staude, som virkelig gør sig på mange årstider.

Løvehale året rundt

Vinterskyggespil. Foto: Jens Thejsen

Om vinteren kan de stå med sine etagefrøstande og bliver særligt sjove og flotte, når de rammes af solen og kaster skygger, når de er med snehat, eller de er med rim.

Løvehale er en grov og stabil staude som samtidig kan være meget elegant. Den er vintergrøn og står vinteren over med store grønne og bunddækkende blade. Bladene er behårede og er altså vintergrønne, og en ny omgang blade kommer i maj måned. Løvehale har udløbere og vil efterhånden brede sig, uden at den bliver ukrudtsagtig, da den er meget let at fjerne.

I juni kommer der grønne behårede og oprette kantede stængler med kransstillede blomster fint i etager. De læbeformede blomster er bleggule og adskiller sig meget fra mange andre blomster, fordi de sidder hele stænglen rundt. Den er da også i læbeblomstfamilien, samme familie som lavendel, kortlæbe, origanum, timian, tvetand og selvfølgelig salvie.

Løvehale sammen med prydløg i et frodigt junibed. Foto: Jens Thejsen

En staude til det tørre og varme klima

Phlomis russeliana er primært naturligt hjemmehørende i bjergområdet Anatolien i Tyrkiet og i Syrien. Den vokser, hvor jorden er gruset og kalkrig, og hvor der er varmt. På tørre stepper og i lysninger ved bjergskove.

Det er en glimrende bunddækkeplante i have og park, hvor der er næringsfattigt og varmt, f.eks. ved en sydvendt mur. Det er også en fin staude, som kan bruges i det mindre staudebed. Den gør sig fint sammen med andre tørketålende urter som: origanum, katteurt, steppesalvie og prydløg.

Knoldet løvehale

Knoldet løvehale er også en fin staude. Foto: Jens Thejsen

Der findes mange andre arter af løvehale, bl.a. knoldet løvehale. Phlomis tuberosa, som blomstrer med lysrosa pink blomsterfarve. Den er vildtvoksende fra Centraleuropa til flere steder i Asien. Den hører også hjemme på de tørre stepper og på de varme steder i skoven. Den kan principielt bruges de samme steder som løvehale, men den er ikke en helt så god en bunddækkeplante.

Formering

Alle løvehale arter er rigtig gode biplanter, og de urteagtige er lette at formere. Man kan naturligvis frøformene, men de er altså meget lette at lave ved deling. De kan også selvså.