Jeg har en nyttehave på ca. 300 m² hvoraf de ca. 200 er køkkenhave. Da jeg har ikke har kunnet skaffe noget organisk staldgødning (jeg mener ikke, at kunstgødning er et alternertiv), sætter jeg min lid til, at den kompost, man kan hente på den kommunale affaldssortering, er et godt alternativ til komøg. Er jeg i god tro?
Med venlig hilsen
Peter Andersen, december 2005
Kommunal kompost og kommunal kompost er mange ting.
Nogle kommuner blander slam fra renseværkerne i haveaffaldet for at fremskynde komposteringen. Det giver en sort kompost, som ser mere velomsat ud, end den er. Sådan en kompost vil forbruge af jordens kvælstofindhold under den fortsatte nedbrydning. Dette kvælstof vil komme tilbage, når komposten er helt omsat, men i mellemtiden fremkalder forbruget en kvælstofmangel i planterne.
Andre kommuner laver kompost af rent haveaffald, men tilsætter lidt aske fra affaldsforbrændingen. Det giver en meget kraftig kompost, rent gødningsmæssigt, men det betyder også, at komposten måske indeholder stoffer, som man ikke vil kunne lide at få i grønsagerne.
Som svar på dit spørgsmål må jeg give dig det råd, at bede kommunen om en analyse af den kompost, de kan levere. Se den grundigt igennem og vær især opmærksom på indholdet af bly, kadmium, kviksølv og kobber. Se også efter, om indholdet af plastrester, glasskår og lignende er for højt, og kontrollér kompostens pH-værdi (surhedsgraden, som ikke bør være over 7).
Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk
Søg i forhandlerguiden:
Fragtfrie kompostorme
Alt til den økologiske have
HORNUM gødning til hus, have og drivhus
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Kompost > Kan kommunal kompost bruges som gødning til køkkenhave?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…