Sådan laver Jens Juhl såjord, pottemuld og kompost

Af Julie Priess Hansen, agronom, Julie Priess Hansen

Jens Juhl er en af de erfarne haveejere, som har udviklet sin egen måde at lave såjord og pottemuld på. Han laver den helt fra bunden og uden brug af spagnum. Han giver os også et indblik i, hvordan han passer sin kompost, så den får de rigtige egenskaber.

Artiklen viser et eksempel på en haveejer, som i praksis følger de spilleregler, som er beskrevet i oversigtsartiklen Lav din egen såjord og pottemuld

Jens Juhls blandinger til såjord og pottemuld

Jens Juhl blander sin såjord og pottemuld af kompost, havejord og harpet sand. Pottemulden bruger Jens til potter og krukker og som jord i sit drivhus. Såjorden bruger han i foråret til at forkultivere grøntsager i sit drivhus.

Der er ingen problemer med spiringen i den hjemmelavede såmuld. Foto: Jens Juhl

Her kan du se opskrifter på de blandinger Jens Juhl laver:

Pottemuld og jord til drivhuset

1 del helt omsat kompost (fra efterårstømningen)
1 del havejord, som er en sandblandet luftig muldjord.
Evt. harpet sand

Såjord

1 del helt omsat kompost (fra efterårstømningen)
1 del harpet sand/grus
2 dele gammel pottemuld fra potter og drivhus

Komposten sier han ned i en trillebør med et kompostsold. Soldet er lavet med 10 mm volieretråd.

Komposten, der er tømt ud i efteråret, sier Jens over et 10 mm sold. Kompostsoldet har Jens lavet af volieretråd fra hønsehuset. Foto: Sølva Falgren

Om jorden til blandingerne

Jens Juhls kolonihave ligger et sted, hvor jorden er en kalkholdig lerjord.

Da Jens købte kolonihaven, indarbejdede han et lag harpet sand fra grusgrav i al jorden i haven. Desuden tilfører han hvert år kompost, som han lægger oven på jorden og lader regnorme og andre nyttedyr trække ned og dermed forbedre jorden. Derfor tilfører han ikke altid sand til sine pottemuldsblandinger.

Såjordsblandingen baserer Jens på gammel hjemmelavet pottemuld. I den gamle pottemuld har der været dyrket planter i to hele sæsonner. I den første sæson bruger Jens pottemulden til drivhusjord og i potter. I den anden sæson flytter han pottemulden over i et bed med sommerblomster. Blomsterne trækker det sidste næring ud af jorden. Først i den tredje sæson bruger Jens jorden fra blomsterbedet til såjordsblandingen.

Når jorden har været brugt til såjord, blander Jens den med kompost, og den kommer igen i drivhuset, således at jorden roterer rundt i et slags kredsløb.

Den hjemmelavede jord bruges i potter, såkasser samt som jord i drivhuset. Drivhusjorden bruges den følgende sæson til sommerblomster, og derefter i såmuldsblandinger. Såmulden kommer tilsidst efter endt brug tilbage i jorden i drivhuset sammen med nye forsyninger af kompost. Foto: Jens Juhl

Jens Juhls kompostsystem

Jens komposterer haveaffald, madaffald og hønsemøg i tre kompostbeholdere. I den første blander og kværner han affaldet. I den anden varmkomposteres der. I den tredje bliver komposten moden eller færdigomsat. Den færdige kompost bruger Jens til topdressing til køkkenhaven og til potte- og såmuldsblandinger. Foto: Jens Juhl

Jens Juhls kompostsystem består af tre beholdere. Her komposterer han haveaffald, køkkenaffald og hønsemøg med strøelse af hamp. Og så spæder han op med grenklip og blade fra naboernes hække og haver. Størstedelen af komposten (ca. 80–90%) består af groft haveaffald og blade. Kun ca. 10–20% består af køkkenaffald og hønsemøg med strøelse af hamp.

Jens tømmer kompost fra beholderen to gange om året – forår og efterår. Efterårskomposten er den mest omsatte. Den bruger Jens til pottemuld og såmuld. Forårskomposten er mindre omsat og indeholder mere plantenæring. Den bruger han som topdressing til køkkenhave og potter i løbet af hele sommeren. Jens laver altså selv alt det organiske materiale, han skal bruge i sin selvforsynende økologiske have.

Komposten trin for trin

Systemet består af tre beholdere. I den første beholder tilføres organisk affald. I den anden beholder varmekomposterer affaldet. I den tredje beholder modnes komposten. Komposten er et halvt år i hver beholder, og er altså halvandet år om at blive færdig. Desuden en særskilt lukket og rottesikker beholder til køkkenaffald.

1. Det organiske affald blandes sammen

Jens Juhl baserer sin pottemuld og såmuld på tre hovedingredienser: Kompost, muldjord og harpet sand. Her kværner han haveaffald til komposten med en gammel brødskærer – gratis motion. Foto: Sølva Falgren

I blandingsbeholderen blander Jens alt det organiske affald. Ca. 80–90% er groft affald fra haven og ca. 10–20% er næringsrigt affald. Det næringsrige affald er køkkenkomposten, urin fra et 2-delt toiletsystem og hønsemøg med strøelse af hamp fra hønsehuset.

Jens bruger stort set alt organisk affald fra haven i sin kompost. Derudover kommer han hækafklip i, som han får fra andre haver i kolonihaveforeningen og lidt haveaffald fra et par haver, der ikke bruger gift.

Grene op til ca. 1 cm i diameter kan godt bruges. Haveaffaldet skal hakkes i mindre stykker. Det gør Jens med en kompostkværn lavet af en gammel brødskærer, som han har monteret på sin kompostbeholder.

Længere nede på siden kan du se en boks, hvor du kan læse mere om de forskellige typer af organisk affald som han komposterer.

2.Varmekompostering

Kompostorme gør komposteringen hurtigere. Ormene kan vandre frit omkring mellem de tre beholdere. Når der rigtig er gang i varmekomposteringen, vandrer ormene ud i blandingsbeholderen og modningsbeholderen samt i de ydre lag i varmekomposteringsbeholderen. Her ses kompostormene i de øvre lag af komposten i varmebeholderen. Komposten på dette billede er ca. 6–7 måneder gammel. Foto: Jens Juhl

Forår og efterår skal komposten fra blandingsbeholderen over i varmebeholderen.

For hvert lag på ca. 20 cm skal der være et lag med hønsemøg og jordbrugskalk. Hønsemøget er blandet sammen med det strøelse, hønsene har haft i hønsehuset. Jens anbefaler at strø jordbrugskalken på, som man ville strø salt på et æg.

Gennem sommeren skal der lægges hønsemøg til side, som kan bruges i varmekomposten i efteråret. Om foråret er det nemt at samle en bunke i en fart, fordi hønsene har gået meget inde om vinteren og lavet meget møg. Derfor skal der ikke lægges hønsemøg til side gennem vinteren.

Jens sørger altid for, at der er et lag af blade øverst i varmekomposten. Bladene er med til at holde på varmen i komposten, og de gør komposten mere luftig.

3. Modningsbeholderen og den færdige kompost

Her ses den modne kompost, som tømmes ud i efteråret. Komposten er så omsat, så den kan bruges til såmuld og pottemuld. Den har en tilpas struktur, når den sies med et 10 mm sold. Foto: Sølva Falgren

Modningsbeholderen skal tømmes for kompost forår og efterår.

Om foråret er komposten i modningsbeholderen kun halvt omsat. Denne kompost bruger Jens i forsommeren til at lægge ud oven på jorden omkring planternes rødder både i køkkenhaven, i drivhuset og i forskellige krukker og potter. Specielt squash, hokkaido og rabarber har godt af masser af den halvt omsatte kompost.

Om efteråret tømmer Jens beholderen for helt omsat kompost. Komposten blander han med jord og sand i løbet af vinteren til at lave pottemuld og såmuld af.

Materialer til komposten

Jens Juhl holder høns, og har derfor adgang til hønsemøg med strøelse, som er et godt materiale til kompost. Hvis du ikke har høns eller mangler nogle af de andre materialer, kan du sagtens lave god kompost til pottemuld og såmuld alligevel. Du kan læse om de forskellige materialer, man kan bruge i denne artikel: Materialer til pottemuld og såmuld.

Materialer, som Jens Juhl bruger til sin kompost

Køkkenkomposten fremstiller Jens i en lukket, rottesikker beholder. Køkkenkomposten består af alt det materiale, som hønsene ikke spiser. Dvs. selleri, grønsagstoppe, skræller, kaffegrums og snavset køkkenrulle. Halm eller groft haveaffald, f.eks. stauder, bruges som groft strukturmateriale i køkkenkomposten. Køkkenkomposten blandes i det trekamrede kompostsystem i foråret. Det ældste affald fra køkkenkomposten er på det tidspunkt et år gammelt.

Hønsemøget stammer fra hønsehuset. Jens Juhl bruger strøelse af hamp, fordi han har erfaret, at det er godt til at suge væske. Dette er en god egenskab i hønsehuset såvel som i komposten og i den færdige pottemuld. Hamps evne til at suge vand er velkendt. Og videnskabelige forsøg understøtter, at kompost af hamp suger bedre vand end kompost af andre grove planterester som halm. Hampstrøelse kan købes mange steder. Det bruges både til fjerkræ og heste.

Stauder og andet grønt fra haven gør komposten luftig. Jens Juhl klipper grene og stauder i mindre stykker med en gammeldags brødskærer, som han har monteret på kompostbeholderen. Det kan selvfølgelig gøres på mange forskellige måder, men det er vigtigt at materialet neddeles, for at der bliver bedre adgang for den mikrobielle omsætning.

Masser af blade fra hækklip indsamler Jens hele året og fylder både oven i blandingsbeholderen og varmekomposteringen.

Dolomitkalk køber Jens hos Solsikken.dk. Men det kan man købe mange andre steder.

Slottet i Smørmosen
Jens Juhl og Sølva Falgren er stort set selvforsynende med grønt fra deres kolonihave i Smørmosen i Gladsaxe. De har skrevet flere bøger om deres erfaringer med økologisk have og dyrehold. Du kan følge dem på deres _Slottet i Smørmosen, hvor de deler økologiske tips og opskrifter. Her kan du også se, hvornår Jens afholder kurser for haveejere.

Del på Facebook