Sådan bruger du kompost i haven

I naturen formulder tingene langsomt på det sted, hvor de døde plante- og dyredele lander. Dette foregår i et lag ovenpå jorden, hvor det mest omsatte er nederst og det nye affald øverst. Dette lag kaldes førnen. Førnen blandes kun med jorden, når f.eks. rådyrene skraber lidt i det øverste jordlag. Førnen omsættes på stedet, og plantenæringsstofferne bliver frigivet og kan bruges til ny vækst.

Fladekompostering eller kompostering i bunke

Et kig under plastoverdækningen fortæller, at komposten er delvis omsat. Ved at kaste det genem et kompostsold, kan men få de grove plantedele sorteret fra. Det frasigtede kommes med i næste kompostbunke. Foto: Karna Maj

En sådan fladekompostering kan vi også bruge i haven, men det er ikke et særligt smukt syn, hvis det er kålblade, kartoffelskræller og afgnavede majskolber, der er strøet ud i blomsterbede og mellem grønsagsrækker.

Ved at kompostere kan vi omdanne det organiske affald fra både husholdning og have til et produkt, som er æstetisk langt mere tilfredsstillende. Det giver os samtidig mulighed for at dyrke dele af haven mere intensivt, da vi kan bruge komposten, hvor og når vi ønsker det. Hvis komposten skal gemmes til senere udbringning er det vigtigt at overdække den, så plantenæringsstofferne ikke udvaskes.

Hvor kan komposten bruges?

Haver er meget forskellige. Der er små gårdhaver, parcelhushaver, store produktive køkkenhaver, gamle villahaver med store træer. I små sirlige haver, på græsplæner og i bede med bunddække kan man kun tilføre kompost, som er helt omsat. I køkkenhaven, under træer, prydbuske og bærbuske kan man vælge mere frit, om man ønsker at bruge jorddække eller en helt omsat kompost. Eller som oftest begge dele. Men man skal gøre sig klart, at der er stor forskel på, hvordan helt og halvt omsat kompost virker på jord og plantevækst.

Helt omsat kompost er gødning

I helt omsat kompost er næringssaltene med det samme tilgængelige for planterne. Det vil sige, at den først og fremmest virker som gødning for planterne. Samtidig tilføres jorden dog også humusstoffer, som øger jordens evne til at holde på både vand og næringssalte.

Helt omsat kompost ligner jord, og det er let at afgøre, om den er helt omsat, da kompostorm og de fleste andre slags orm er udvandret i mangel på føde. Derimod kan der være andre smådyr som bænkebidere og skolopendere.

Helt omsat kompost kan man kultivere ned i det øverste jordlag og evt. blande i plantehuller og planteriller, men aldrig i såriller, da det er så kvælstofholdigt, at frøene måske ikke spirer. Det bruges desuden til at blande i pottejord.

Helt omsat kompost udbringes kun i foråret, da plantenæringsstofferne ellers udvasks i løbet af vinteren. Kompostbunken holdes af samme grund overdækket.

Halvt omsat kompost er ormemad

Næsten helt omsat komposteret hestegødning, som kan bruges til nedmuldning i bede i blomsterhaven eller køkkenhaven. Foto: Karna Maj

I naturen er førnen placeret ovenpå jorden, og halvt omsat kompost skal ligeledes altid placeres ovenpå jorden eller nedmuldes i de øverste 5 cm jord. På lerjord bør den ikke graves ned, da der er stor risiko for, at der ikke er ilt til omsætningen, og der vil da dannes planteskadelige stoffer. På ren sandjord kan man godt nedmulde ikke helt omsat kompost og få en god virkning.

Halvt omsat kompost har ikke den hurtige gødningsvirkning som helt omsat kompost. Næringssaltene frigives i takt med, at komposten omsættes. Jo mere fugtigt og varmt vejret er, jo hurtigere sker omsætningen – den følger hen over sommeren faktisk planternes øjeblikkelige behov for bl.a. kvælstof.

Halvt omsat kompost er regnormemad, og den afgørende fordel ved at tilføre jorden halvkompost i stedet for helkompost er, at jordens regnorme og mikroorganismer fodres, og antallet øges. En levende jord med mange regnorme er forudsætningen for, at planterne trives godt.

Hvor meget kompost skal der gives pr. m²?

Kompostens indhold af næringsstoffer varierer efter udgangsmaterialet. Ved en blandet kompost af haveaffald, køkkenaffald og husdyrgødning skal der bruges følgende mængder: De mest næringskrævende som hovedkål, porre, persille, selleri tilføres 28 kg/10m2, mens kartofler, majs, grønkål og løg skal have 16 kg/10 m². Rodfrugter skal have 12 kg/10 m², mens gulerødder ofte vil kunne klare sig med eftervirkning­en af en gødningstilførsel året før. Se mere om beregning af gødningsmængder i artiklen Gødningsmængder til køkkenhaven