På denne side finder du kommentarer til teksten Kan kommunal kompost bruges som gødning til køkkenhave? Hvis du vil skrive en ny kommentar, kan det være en god idé at læse teksten først.
Skrevet af: Tina Jacobsen, 11. januar 2006 kl. 12.09
Til Sten Porse.
Jeg er enig i at kommunal kompost kan være mange ting, men det er ikke lovligt såfremt kommuner kompostere slam fra rensningsanlæggene sammen med komposten, – i hvert fald ikke den kompost som frit kan afhentes til brug i køkkenhaven.
I bekendtgørelse om anvendelse af affald (herunder altså også slam) til jordbrugsformål (også kaldet slambekendtgørelsen) fastslås det, at slam alene må bruges som komposteringsmateriale på arealer, hvor der ikke må dyrkes spiselige afgrøder i 2–3 år. Derfor skal den enkelte kommune også indberette til miljøministeriets kontor for jord og affald, hvilke arealer det drejer sig om. Bekendtgørelsen trådte i kraft 30. juni 2003.
For nu at være helt sikker på den korrekte fortolkning har jeg i dag talt med Inger Werder, miljøministeriets kontor for jord og affald tlf.: 32 66 02 67, som bekræfter at det siden medio 2003 ikke har været lovligt at blande slam i den kompost som frit kan afhentes på kommunernes genbrugsstationer. Såfremt nogen er vidende om at dette sker, hører man gerne om det.
Med venlig hilsen
Tina Jacobsen
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Kommentarer > Kommentarer til »Kan kommunal kompost bruges som gødning til køkkenhave?«