På Havebænken er der en diskussion om henholdsvis almindelig og vild rucola, og jeg vil gerne have et billede af henholdsvis vild og almindelig rucola ud på siden til hjælp for alle forvirrede, inklusiv undertegnede.
Med venlig hilsen
Charlotte Olden–Jørgensen, juni 2002
Jeg har desværre ikke almindelig rucola, Eruca vesicaria ssp. sativa, i andet end blomster– og frøsætningsstadiet lige nu, så bladbilledet er desværre ikke særligt godt, og den jeg har har varierende bladformer. Det er fra frø, som jeg har fået foræret. Man se et billede heraf i artiklen Rucola – salat med masser af smag.
Blade af almindelig rucola. De kan have forskellig form fra plante til plante. Nogle gange mere indskårne, andre gange mindre. Foto: Karna Maj
I øvrigt er jeg også lidt forvirret, da det viser sig, at den vilde rucola, Diplotaxis tenuifolia, som jeg har sået for flere år siden, og hvor frøet var fra det tyske frøfirma Sperli, er helt anderledes end den vilde rucola, som jeg har sået fra Dæhnfeldt i år. Både smags– og konstistens– og udseendemæssigt er der forskel. Men det er lidt svært at sammenligne, da den ene er fra en gammel plante med store blade og den anden først lige har fået det første hold store rigtige blade. Den fra Sperli er mere glat og efter min mening mere behagelig at have i munden. Jeg tror også den smager af lidt mere, selv på samme udviklingstrin, men det er jo kun en fordel, hvis man er til den stærke sennepssmag. I øvrigt er den mere mørkegrøn – det kan dog skyldes forskel i gødningsniveau – og efter min mening mere dekorativ og ligner mere den, man kan købe i forrretningerne.
Blade af almindelig rucola. Øverst to blade af vild rucola af frø fra Sperli, nederst to blade af frø fra Dæhnfeldt. Foto: Karna Maj
Den vilde rucola fra Sperli har gule blomster som den vilde form sandsennep, Diplotaxis tenuifolia, som kan findes vildt i Danmark, men sjældent. Den almindelige har nogle ret særprægede hvide blomster med mørke marmoringer og nogle meget store frøskulpe, hvor vild rucolas er meget mindre.
Blomst og frøskulpe af almindelig rucola. Foto: Karna Maj
Blomst af vild rucola. Foto: Karna Maj
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Økologisk besøgshave
Flerårige spiselige planter til haven
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Alt til den økologiske have
Anderledes øko grøntsager
Land Højbede og Plantekasser
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Billige solide stauder – Se webshoppen
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvordan ser almindelig og vild rucola ud?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…