Jeg kunne godt tænke mig at vide, om man kan plante hvidløg i krukker, og hvordan man gør?
Med venlig hilsen
Camilla Kjær, marts 2009
Jeg har prøvet at dyrke hvidløg i en kasse, og det gik fint. Jeg vil tro, at du kan dyrke ca. 5 hvidløg i en krukke med en diameter på 30 cm. Sæt dem ca. 5 cm under jordniveau. Du skal sætte dem hurtigst muligt, da det her midt i marts er ved at være sidste udkald for at sætte hvidløg, hvis de skal nå at blive pænt store. Sæt den i en blanding af almindelig god havejord og kompost lavet af planteaffald. Eller brug købt plantejord. Du kan senere topdresse med kompost eller give potten en lille håndfuld kyllingegødning, så de holdes i god vækst.
Hvidløg høstes engang i juli, så du kan nå at dyrke en afgrøde mere i krukken. Hvis løgene er høstede inden 15. juli, kan du nå at dyrke almindelige lave havebønner, som du vil kunne høste af helt frem til efterårsferien. Du kan forsøge dig med at proppe nogle frø ned mellem hvidløgene – ca. 14 dage før de høstes, så bønnerne er i vækst, når du høster hvidløgene. Det er måske ikke helt let at få hvidløgene op, uden at bønnernes rødder beskadiges lidt, men jeg tror, det kan lade sig gøre. Og der er jo ikke noget tabt ved at forsøge, da du kan jo nå at så bønnerne om efter løghøsten, hvis de ikke overlever.
Sidst i juli kan du også tilså krukken med orientalske bladgrønsager.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Billige solide stauder – Se webshoppen
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Økologisk besøgshave
Anderledes øko grøntsager
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Land Højbede og Plantekasser
Alt til den økologiske have
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Kan man plante hvidløg i krukker?
Kommentarer
Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…