Der findes flere typer hvidløg

Der dyrkes efterhånden hvidløg i mange danske haver, og måske har nogen bemærket, at der er flere slags. Der findes to hovedgrupper af hvidløg:

• »Blødnakket«, Allium sativum var. sativum.
• »Hårdnakket«, Allium sativum var. ophioscorodon. »Ophis« er græsk for slange, og den hårdnakkede type hedder også slangehvidløg.

Begge typer har flere undergrupperinger, og i alt findes der flere hundrede sorter af hvidløg.

Den blødnakkede type

Det blødnakkede hvidløg (soft-necked) er den type, der oftest købes i butikkerne. Det har et kraftigt papirskind i flere lag. Det har mange fed, normalt i flere lag, incl. de små tynde, der næsten ikke er til at pille. Desuden har det en blød stængel, så hvidløgene kan flettes til en ranke. Det er rimeligt hårdført og meget holdbart.

Den blødnakkede type har mange fed i flere lag. Foto: Karna Maj

Den hårdnakkede type

Det hårdnakkede hvidløg (hard-necked) kan ikke dyrkes i varme lande. Det har et tyndt skind, der går helt af, hvis man høster det for sent, hvilket nedsætter holdbarheden. Skindet er ofte violetstribet. Det har færre fed i et enkelt lag omkring en hård »blomsterstængel« – hvidløg blomstrer ikke, men danner små topløg. Denne stængel slår to fulde krøller under væksten i juni, hvoraf navnet slangehvidløg. Toppen retter sig ud senere på sommeren, når topløgene udvikles. Denne type er meget hårdfør, men ikke helt så holdbar på grund af den tyndere indpakning.

Den hårdnakkede type har store fed, som kun sidder i et enkelt lag uden om den hårde stængel. Foto: Karna Maj

Topløg

De små topløg i slangens »hoved« (eller de små tynde fed fra et købehvidløg) kan sås med 5 × 5 centimeters afstand om efteråret og høstes om foråret på samme måde som purløg eller forårsløg. Der findes et hav af moderne opskrifter til disse. De kan findes på nettet under »Green garlic« eller »Spring baby garlic«. De små løg kan også gemmes efter nedvisning og bruges i stedet for fed, men udvikles normalt kun til et større hvidløg uden feddeling.