Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Når frugttræer kort efter blomstring ser ud, som var de svedet af, er det tegn på angreb af grå monilia. Svampen får blomster og grene til at visne.
Sodplet ses på overfladen af æbler som en mørkegrøn belægning, der ligner jordslåethed. Belægningen er ikke giftig og kan gnides af.
På planters blade dannes små gule prikker i forsommeren. Senere bliver de til brune pletter på undersiden. Bladene kan visne helt og falde af i utide.
Tjørnerust har tvunget værtskifte mellem Tjørn og Almindelig Ene. Den danner dramatiske misdannelser på Tjørn, men det er på Ene, at den er dræbende.
Rodbrand er et sygdomsbillede, som opstår, når jordsvampe angriber rødder og rodhals, så de mørkfarves og tørrer ud. Resultatet er, at planten visner.
Sørgemyggens larve lever i jorden og æder dødt plantemateriale, men kan forgribe sig på friske rødder af de fleste planter, hvis den mangler føde.
Svampen angriber mange træarter og fremkalder et kraftigt hvidmuld og råd i ved og rodnet. Smitten sker mest gennem stød og via rodsammenvoksninger.
Rustsvampene kan kun trives som snyltere på levende planter. Samme svamp kan skifte mellem forskellige værter, hvor sygdommen ser helt forskellig ud.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme