Her finder du de mest almindelige skadedyr og plantesygdomme, som forekommer i danske haver. Databasen er under stadig udbygning med nye artikler.
Vælg søgekriterier ud fra de oplysninger, du har om skadedyret/plantesygdommen og hvordan angrebet ser ud. Plantenavnet skal skrives i ubestemt form, altså gulerod – ikke gulerødder. Det danske artsnavn skal være korrekt, f.eks. skal man søge på surkirsebær eller sødkirsebær og ikke på kirsebær.
Græshårmyggens brune larver lever af græsrødder. Ved at løsne jorden og ved direkte gnav på rødderne får de græsset til at visne i store pletter.
De to nøgne snegle ernærer sig ved at æde både levende og dødt organisk materiale, men vi lægger især mærke til, at de æder vores salat og jordbær.
Stor frostmåler er et brunfarvet møl. Larverne er spættede i brunlige farver. De æder af knopper, blomster og blade på mange arter af træer og buske.
Gulerodsfluen lægger sine æg ved de skærmblomstrende planter, og dens larverne gnaver gange i rødderne. De omtales ofte som »orm« i gulerødderne.
Svampen skifter mellem at danne sporer på arter af Ribes og Pinus. Den har tvunget værtskifte og overlever kun, hvis begge værtsplanter er til stede.
Grene og hele træer, der pludseligt visner, som havde de været i brand, er måske angrebet af ildsot. Sygdommen forekommer i varme, våde somre.
Fyrreviklerens larver gør skade på arter af fyr. De udhuler nåle, knopper og skud. Derved misdannes træet, så det bliver busket med S-formede topskud.
Rodbrand er et sygdomsbillede, som opstår, når jordsvampe angriber rødder og rodhals, så de mørkfarves og tørrer ud. Resultatet er, at planten visner.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme