Skadedyr og plantesygdomme

Sitkabladlus

Elatobium abietinum

Sitkabladlusen er knyttet til træer af granslægten. Sitkabladlusene suger af gamle nåle om vinteren og foråret. Det fremkalder brunfarvning og nålefald og kan i værste fald være livstruende for træet. I bedste fald ser angrebet meget uskønt ud.

Niche i naturen

Sitkalusen er nøje knyttet til medlemmer af slægten gran, Picea, selv om angreb på ædelgran, Abies, ses nu og da. Den har ikke værtskifte, sådan som det ellers er almindeligt blandt bladlus. Arten menes at have levet ubemærket på europæiske graner, men dette ændrede sig, da man indførte sitkagran, hvidgran og søjlegran til egne med mildt kystklima. Også i Nordamerika har man fået den indført, og der gør den alvorlig skade på de store, naturlige bevoksninger langs Stillehavskysten.

Lusene har en lang række naturlige fjender, men deres aktivitet om vinteren medfører, at det mest er standfugle som mejser, rødhals og fuglekonge, der æder dem.

Livscyklus

Under milde klimaforhold (Vestjylland, øerne) overvintrer lusene som voksne individer, der både æder og formerer sig i løbet af vinteren. Under mere barske forhold lægger de overvintrende æg i barkrevner. Vingede individer opstår i april–juli på grund af ændret stofskifte i værtplanten. De flyver over på andre graner, hvor de tilbringer sommeren som fastende nymfer, der først tager føde til sig fra om efteråret.

Skadebillede

De ældste nåle får en brunspættet misfarvning i løbet af vinteren, og mange af de ødelagte nåle tabes tidligt på foråret. Inderst på skuddene kan man ofte finde sodskimmel på lusenes honningdug. De nye nåle rammes derimod ikke, og deres friskgrønne farve står i kontrast til de misfarvede, gamle nåle.

Den alvorligste skade ses efter milde vintre, hvor angrebne træer taber de ældste nåle, sådan at de bliver åbne inderst på grenene og får udseende som flaskerensere. Nålene på de nedre, mest skyggede og beskyttede grene bliver angrebet først.

Sitkabladlus suger de af gamle nåle om vinteren og foråret. Det fremkalder brunfarvning og nålefald. Foto: Marek Tomalak – www.ior.poznan.pl

Flere billeder af sitkabladlus og deres skade på nåletræer kan ses på Instytut Ochrony Roslin..

Forekomst

Sitkabladlusen angriber alle arter af gran, Picea, men de hårdest ramte er netop de arter, som egner sig bedst til fugtigt og mildt kystklima.

Forebyggende metoder

• Undgå tæt plantning.
• Kontroller planterne i fugtigt-milde perioder om vinteren.
• Plant tornede buske som redepladser, opsæt fuglekasser og sørg for drikkevand til fuglene.
• Beskyt de naturlige fjender: sangfugle, mejser, edderkopper og rovtæger.

Metoder når planten er angrebet

Ved et forsøg i 1978 blev det fastslået, at 34 lus pr. fjerdedel af et træ (opsamlet på et lagen ved at slå på grenene) var tilstrækkeligt til at fremkalde nåletab. Dette antal bruges som skadetærskel for angreb på prydtræer.

Galmygarten Aphidoletes aphidimyza kan bruges mod lusene. Den skal udsættes om foråret over 2–3 gange med 7–10 dages mellemrum.

Galmygarten Aphidoletes aphidimyza, som er én af lusenes naturlige fjender. Foto: EWH BioProduction – www.bioproduction.dk

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…