Skadedyr og plantesygdomme

Tjørnerust

Gymnosporangium clavariiforme

Tjørnerust på bagsiden af bladet. Foto: Malcolm Storey (www.bioimages.org.uk)

Tjørne-enebærrust er en svampesygdom, som angriber dels Hvidtjørn og dels Almindelig Ene. Kun sporer, dannet på Tjørn kan angribe Enebær, og kun sporer fra svampens stadie på Ene kan angribe Tjørn. Det kalder man »tvunget værtskifte«. Hvis den ene af værterne ikke findes i nærheden, ebber sygdommen ud.

Niche i naturen

Denne rustsygdom har brugt sine to værter gennem årtusinder, ja måske endda årmillioner. De vokser naturligt tæt sammen på lysåbne biotoper som skovbryn, krat, skrænter og overdrev. Med tiden – dvs. over 8–10 år – ender det med, at svampen dræber sin ene vært: Almindelig Ene. På Hvidtjørn danner den ganske vist dramatiske misdannelser, men den er ikke dræbende for værten.

Livscyklus

Om foråret dannes der aflange, rustrøde tunger på angrebne enebærbuske. Herfra udsendes mængder af sporer, som angriber de nydannede blade, blomster og skud hos Almindelig Hvidtjørn eller Engriflet Hvidtjørn. På hvidtjørn dannes der sommeren igennem sporer, som kan sprede angrebet til andre tjørnebuske. Om efteråret dannes sporer, som kun kan angribe nålene på enebær. Herfra breder sygdommen sig indad gennem skud og sidegrene til plantens hovedgrene. De første mange år ser man ikke meget til anrebet på Ene, men der dannes efterhånden nogle opsvulmninger på hovedgrenene, og det er fra dem, at de tungeformede sporegemmer vokser frem i maj. Her dannes sporerne, som kan angribe Hvidtjørn.

Skadebillede

Enebærrust. Foto: Sten Porse

På Tjørn viser angrebet sig ved, at skud forvrides og svulmer op. Blade misdannes, tørrer ind og bliver galleagtige. Det samme kan ske med blomster og frugter. Når efteråret kommer, er sygdommen borte fra tjørnene og skaderne udvikler sig ikke længere.

Tjørnerust på bladets underside i stærk forstørrelse Foto: Malcolm Storey (www.bioimages.org.uk)

På Ene svulmer hovedgrene op til dobbelt tykkelse på dele af forløbet. Fra disse fortykkelser opstår 2–3 cm lange, rustrøde, bævrende tunger i maj. Efterhånden sygner grenene hen og til sidst dør busken.

Forekomst

Sygdommen er nøje knyttet til på den ene side arter af hvidtjørn og på den anden side almindelig ene – se nedenfor. Vær opmærksom på, at der er andre arter af rustsygdomme, som skifter mellem røn og ene. Også hos dem er det ene, det går hårdest ud over.

Forebyggende metoder

Forebyggelsen består i at fjerne den ene værtplante så langt væk fra den anden som muligt. Ønsker man at dyrke Ene, må man undvære Hvidtjørn i nabolaget, og hvis man ikke vil se de grimme misdannelser på tjørnene, må man skaffe enebærbuskene af vejen.

Metoder når planten er angrebet

Rustsygdomme må ikke bekæmpes, når man ser bort fra landbrugsafgrøder. Derfor er forebyggelse og almindelig sundhedspleje det eneste, man kan stille op med denne sygdom.

Af Sten Porse, pensioneret faglærer, myrica.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…