Skadedyr og plantesygdomme

Ferskenblæresyge

Taphrina deformans

Ferskenblæresyge giver krøllede, bulede blade på fersken og nektarin (en sort af fersken). Bulerne opstår på de første blade i foråret og bliver stærkt farvede, oftest i røde, gule og lilla farver. Træet bliver svækket af gentagne angreb af ferskenblæresyge, og det går efterhånden ud over frugtudbyttet. Hvis vejret er tørt i det tidlige forår, eller hvis træet står i ly, bliver risikoen for angreb reduceret. Nogle sorter er robuste overfor sygdommen.

Her er et kraftig angreb af ferskenblæresyge, men som det ofte er tilfældet kun på nogle af bladene. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Ferskenblæresyge er en svamp, der kun angriber langsomtvoksende bladvæv fra ferskentræer. Svampen kan angribe de allerførste blade, der springer ud, mens det endnu er koldt, mens de senere blade ikke er modtagelige. Svampen har ikke andre værter og er derfor afhængig af ferskentræer.

Livscyklus

Svampen overvintrer på træet som sporer i knopper og barkrevner. Sporerne inficerer bladene, når de begynder at strække sig inde i knopperne i det tidlige forår. Infektion kan ske, når det er vådt og varmere end 7–10 grader C. Symptomet ses 2–4 uger efter infektionen på de første blade. Senere blade bliver ikke angrebet, det er svampen for svag til.

Der kommer en hvid sporebelægning på angrebne blade. Sporerne herfra kan spredes med vind og regn til nye grene og knopper, hvor de går i dvale til det følgende forår. Hvis det bliver et tørt forår, kan sporerne ligge i dvale i flere år, og vil først vågne op, når det rette fugtige, varme forår opstår.

Skadebillede

Ferskenblæresyge giver, som navnet siger, blærer på blade af fersken. Blærerne eller bulerne opstår på de først udsprungne blade og bliver stærkt farvede, oftest i røde, gule og lilla farver. Senere får bladene en belægning, der først er grå-hvid, senere brun. De angrebne blade falder ofte for tidligt af. I sjældne tilfælde angribes også frugterne, hvor symptomet er røde skorper på frugten. Træet bliver svækket af denne sygdom, og vil efter gentagne angreb få dårlig vækst og færre frugter. Der er ingen forvekslingsmuligheder for denne karakteristiske svamp.

Forekomst

Forebyggende metoder

• Et tørt klima under løvspring er den bedste forebyggelse af ferskenblæresyge. Hvis træet vokser under et tagudhæng, vil det derfor have gode muligheder for at undgå infektion. Man kan også overdække træet med et regntag i smitteperioden, som normalt er fra februar til maj.
• Nogle sorter er robuste overfor sygdommen, det gælder bl.a. sorterne Frost, Benedicte og Thorseng. Generelt er de hvidkødede sorter mere robuste end de farvede.

Det er en god ide at vælge en robust ferskensort – som f.eks. ‘Bennedikte’. Her i en plantning på Pometet. Foto: Karna Maj

Metoder når planten er angrebet

• Når først symptomet ses i foråret, kan man ikke påvirke sygdommen dette år.
• Man kan nedsætte risikoen for angreb i de følgende år ved at plukke de angrebne blade af, før de får en hvid sporebelægning.
• Hvis man vil gøre en indsats for at reducere angrebet, er det muligt ved at sprøjte med mere naturlige midler som sæbe og planteekstrakter. Behovet for bekæmpelse er størst på våde dage i februar–april med temperaturer over 10 grader C.

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…