Skadedyr og plantesygdomme

Væksthusspindemide

Tetranychus urticae

Spindemider kan angribe mange planter, hvor de suger på bladene, og kan opformere sig meget hurtigt. Navnet kommer af det spind, de danner, som hjælper dem med at bevæge sig fra blad til blad eller plante til plante. I drivhuset er væksthusspindemiden, Tetranychus urticae langt den hyppigste art, som især findes på agurkeplanter. Den kan også angribe frugttræer, bærplanter, potteplanter mm.

Voksne spindemider og æg på undersiden af et blad. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Niche i naturen

Spindemider lever hovedsagligt på planternes blade og opholder sig på undersiden af bladene. De ernærer sig ved at suge indholdet ud af de enkelte planteceller. Deres naturlige fjender er forskellige arter af rovmider, tæger, mariehøns m.fl. De trives bedst i et varmt og tørt klima og er ofte at finde i potteplanterne i vindueskarmene indenfor, i drivhuset og på planter i haven i varme og tørre perioder.

Livscyklus

Væksthusspindemider kan findes fra midt på foråret og frem til efteråret, nogen gange hele året på potteplanter. De overvintrer som befrugtede hunner i sprækker og på planter/planterester i drivhuset. Når temperaturen stiger om foråret genoptager de hurtigt aktiviteten og æglægningen og opstarter en ny sommerpopulation.

Væksthusspindemiden gennemløber fem udviklingsstadier: æg-, larve-, 1. nymfe-, 2. nymfe- og voksenstadium. Mellem hvert stadium optræder en inaktiv periode med omdannelse til næste stadium. Alle stadier (undtaget ægstadiet) suger af bladcellerne på undersiden og de kuglerunde æg på 1–2 mm. lægges også her. En enkelt hun kan lægge 100–200 æg. Ved ca. 26°C varer udviklingen fra æg til voksen ca. 10 dage og den samlede levetid er ca. fem uger, så de kan opformere sig meget hurtigt.

Her ser man spindemidens karakteristiske to mørke pletter. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Skadebillede

Miderne suger saften ud af de udfoldede blade celle for celle, hvilket gør bladene gulligprikkede. Efterhånden som miderne opformerer sig, dækkes bladene mere og mere af de gullige, og til sidst dør bladet helt. Ved kraftige angreb dør hele planten pga. manglende vækst, når bladene er ødelagt. Der kan også opstå sammenrulning af bladkanterne, som også tit er dækket af spindemidernes fine spind, hvilket yderligere nedsætter væksten.

Ser man godt efter på undersiden af bladene – her er det en fordel med lup, vil man kunne se de små mider vrimle rundt på bladet. De voksne mider er op til en halv millimeter lange og har fire par ben (larverne kun tre) og er blege eller grøngullige med en mørk plet/plamage på hver side af ryggen. Sidst på sæsonen, eller ved forhold der giver dårlig trivsel, optræder en rød form, som er de overvintrende hunner.

Spindemider på det øverste af en citron sent på året med røde hvileformer. Foto: Heino Qvist

Forekomst

Væksthusspindemiden kan angribe stort set alle drivhusplanter; agurk, tomat, bønner, chili, spansk peber og potteplanter, hvoraf tomatplanter kan reagere særligt meget på angrebet. Der er dog forskel på, hvor godt de trives på hver enkelt planteart, og i drivhuset er det typisk agurk, der angribes i væsentlig grad. Udendørs kan væksthusspindemiden, især i varme perioder, forårsage skader på frugttræer, bærplanter og prydplanter. Den kan findes i aktiv vækst fra april–oktober med variationer afhængigt af vejrforholdene.

Forebyggende metoder

• Da spindemiderne trives bedst, og dermed udvikler sig hurtigst, i et varmt og tørt klima, kan man prøve at undgå, at der bliver alt for tørt og varmt i drivhuset for at nedsætte udviklingshastigheden.
• Der findes en velfungerende mulighed for at bekæmpe spindemiderne med en naturlig fjende (biologisk bekæmpelse) på hobbyniveau, nemlig Spindrovmiden, Phytoseiulus persimilis, som æder spindemiderne – se nedenfor under biologisk bekæmpelse.

Metoder når planten er angrebet

• Fjern og destruer de værst angrebne blade
• Sprøjt bladene med insektsæbe, husk at sprøjte især undersiderne af bladene (gøres et par dage inden en eventuel udsættelse af rovmider). Hvis der høstes grønsager fra planterne kort efter en sprøjtning med insektsæbe, skal de vaskes godt, før de spises.
• Ved vedvarende spindemiderproblemer, kan man eventuelt gentage behandlingen med spinderovmider med nogle ugers mellemrum.

Biologisk bekæmpelse

Spindrovmiden, Phytoseiulus persimilis, som æder spindemiderne, er rødlig og på størrelse med spindemiderne, men er særdeles effektiv og meget aktiv i byttesøgningen. Den bevæger sig hurtigt rundt på planterne på jagt efter spindemider. De bedste chancer for at bekæmpe spindemiderne effektivt opnås, hvis rovmiderne udsættes tidligt i spindemidernes angrebsforløb.

Spinderovmide i gang med at æde væksthusspindemide. Foto: © Borregaard BioPlant ApS – www.nyttedyr.dk

Rovmiderne trives bedst ved høj luftfugtighed og en temperatur på 20–25 grader. Af denne grund er den mest effektiv i drivhuse, hvor varme og fugt reguleres vha. vanding, spraying, skygge og udluftning. Hvis det er meget varmt og/eller tørt i drivhuset, kan man risikere, at spindemiderne trives og søger opad på planten, mens rovmiderne mistrives og opholder sig nederst på planten, hvor der er mere skygge og fugt, men ingen spindemider.

Under forhold hvor rovmiderne trives, vil de hurtigt starte en opformering. Ofte sker der en voldsom opformering, hvis topskuddet får lov til at vokse helt tæt på glasset i toppen af drivhuset.

Hver enkelt hun lægger op til 50 æg på blade med spindemider, som i løbet af en uges tid udvikler sig til en voksen rovmide. Undervejs i udviklingen æder de alle stadier af spindemiderne, og kan hver æde op til ti spindemider dagligt. Når der ikke er flere spindemider, vil rovmiderne æde hinanden og uddø. Hvis der dukker nye spindemideangreb op, kan det derfor være nødvendigt at udsætte rovmider igen.

Man kan godt forveksle rovmiderne med den rødlige form af spindemiderne, da rovmiderne er rødbrune og nogenlunde har samme størrelse som voksne spindemider. Forskellen kan bl.a. ses ved, at rovmiderne har længere ben og bevæger sig hurtigere rundt på planten end spindemiderne. Desuden er kroppen formet anderledes; rovmidens bagkrop er mere buet opad.

Rovmiderne forhandles i små flasker i en lavagranulat-blanding, som er nem at håndtere og drysses direkte ud på planterne. Det skal fordeles godt på planterne (angrebne såvel som ikke angrebne) og skal helst ikke falde eller blæse ned på jorden med det samme, for så når rovmiderne ikke at kravle over på bladene.

Af Bettina Gylden, agronom

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…