Krydderurtehave med buksbomhække

Anisisop er også en god sommerfugleplante. Foto: Bente Fuglsbjerg

Krydderurterne er et kapitel for sig. De fleste flerårige har jeg i havens luneste hjørne. Her er let jord, det trives mange af dem fint med.

Indtil for 2 år siden havde jeg krydderurterne i et stort bed uden nogen egentlig orden eller system. Jeg blev dog efterhånden træt af at vade ind mellem urterne, når jeg lige skulle have lidt mynte eller estragon. Det hele blev ryddet, og da jordstykket havde en aflang form, faldt det naturligt at anlægge haven som et dannebrogsflag. Korset er hovedgangstier, og hver af de 4 firkanter er igen inddelt i 4 mindre bede. Det hele er blevet indrammet med en lille buksbomhæk. Dog udgør drivhuset en stor del af den ene langside.

Stiklingeformering af buksbomplanter

Det er meget nemt selv at lave nye planter af buksbom. Jeg begyndte året før i august måned med at klippe stiklinger af et par småbladede buksbom, som jeg havde i forvejen. Stiklingerne skal mindst være 5–7 cm. Jeg klipper stiklingens topskud af og fjerner de nederste blade. Mens dette står på, må de endelig ikke tørre ud. En flamingokasse er fin som stiklingebed, der er plads til godt 100 stk. Jeg bruger min egen lette havejord. Når alle stiklingerne er sat, overbruses det hele, der sættes ståltrådsbuer ned i kassen, og den dækkes med plastic for at holde på fugtigheden. Det er vigtigt, at det er hvidt plastic, ellers bliver der let for varmt i kassen. Herefter placeres kasserne under nogle buske eller træer eller et andet sted, hvor de står i skygge. Nu gælder det bare om at vente og væbne sig med tålmodighed.

220 planter med fine rødder

Det følgende forår bør de plantes ud på rækker i køkkenhaven, så de kan få lidt mere plads. Det fik jeg ikke gjort, de blev stående bag hækken hele den lange varme sommer. Ind imellem fik de et skvat vand, når jeg huskede det. Da de om efteråret skulle udplantes i mit dannebrogsbed, var der blevet nøjagtig 220 små buks-bomsplanter med fint forgrenede rødder i de to flamingokasser!

Den første sommer var »hækken« endnu for spinkel til at den kunne udfylde sin funktion – at være det samlende element og den rolige baggrund for det store virvar af former og farver, som de mange forskellige krydderurter udgør. Men allerede næste år skal det nok komme til at ligne noget.

Krydderurtehavens insektliv

I en krydderurtehave må man ubetinget have en havebænk, hvor man kan sidde og nyde farverne, de mange forskelligartede dufte og ikke mindst insektlivet. I en krydderurtehave er der et helt fantastisk insektliv med bier, sommerfugle og svirrefluer.

Skærmplanter som fennikel, dild, koriander og løvstikke er især svirrefluerne glade for. Og svirrefluerne skal vi være glade for at have mange af, da en stor del af de mange forskellig slags svirrefluers larver lever af bladlus. Svirrefluerne har også stor betydning for bestøvningen af frugttræer.

Mynte breder sig voldsomt

Der findes mange forskellige mynter – og jeg har mange forskellige. De hører ikke til de nemme stauder. De breder sig meget voldsomt ved hjælp af udløbere, og efter få år får den ældste del af planten et dødt område. De forskellige arter må heller ikke stå for tæt på hinanden, hvis man vil høste frø, da de krydsbestøver.

Mynte skal »hades«

Mange har dem nedgravet i beholdere for at hindre, at de breder sig for voldsomt. Det synes jeg er en dårlig ide, da de så ofte trænger til omplantning. Jeg »hader« dem i stedet grundigt hvert forår. Jeg fjerner den gamle del af planten og det, som den har bredt sig for voldsomt med året før, og helst lidt til. Mynter kan også godt lide at blive flyttet til et nyt sted hvert 3.–4. år.

»Hades« er et gammelt østjysk udtryk for deling af stauder. På den måde kan man være den glade giver af mange små mynteplanter til venner og bekendte – de skal jo »hades«.