Krydderurter i vindueskarmen

Der er mange gode grunde til at dyrke krydderurter i vindueskarmen. Måske har man ikke en have. Eller man har en have, men vil gerne have et grønt supplement i vinterhalvåret. Eller måske er man bare blevet træt af de grønne pynteplanter og vil dyrke noget nyttigt i stedet.

Men det er ikke helt så simpelt, som det lyder. Jo, man kan godt sætte en almindelig timian eller citronmelisse i vindueskarmen, men der går ikke lang tid, før planten mistrives og får lange blege skud uden særlig meget smag. Havens krydderurter er vant til lavere temperaturer og meget mere lys. Efter en måned eller to i vinduet vil de blive triste at se på. Man kan hjælpe med vækstlys og ved at skrue ned for radiatoren, men det bliver aldrig helt godt.

Hvis man vil lykkes med krydderurter i vindueskarmen året rundt, skal man vælge helt andre urter. Urter, som kommer fra varmere himmelstrøg, som er tilpasset den højere temperatur, og som kan klare sig med færre lyse timer om vinteren uden at gå i vinterdvale.

Det er ikke muligt 1–1 at erstatte timian, persille og de andre klassikere med subtropiske eller tropiske erstatninger, som kan præcis det samme. Men det er muligt at finde mange spændende urter, som kan blive nye favoritter.

Vi har udvalgt nogle urter herunder, som kan tåle at bo permanent i vindueskarmen og forsyne køkkenet med spændende smage. Vores favoritter er sevenseas og ingefærfamilien, men vi giver også en inspirationsliste til mange andre spændende planter, som trives i vindueskarmen.

SEVENSEAS

Sevenseas (cubaoregano)
Plectranthus amboinicus (syn. Coleus amboinicus)

En af de allerbedste krydderurter til vindueskarmen er sevenseas. Den stammer fra Afrika, men har rejst verden rundt og findes nu i næsten alle tropiske og subtropiske egne og under et utal af navne. Den er stærkt aromatisk med duft og smag, som minder om timian og oregano.

I USA kalder man den spansk timian, indisk hjulkrone eller mexicansk mynte. Englænderne kalder den cubansk oregano. Og der findes et utal af andre navne. Vi foretrækker navnet sevenseas, fordi det fortæller om planten, der har rejst over de syv have. Og det gør den til sin helt egen.

Sevenseas’ æteriske olie er kompleks (består af op mod 70–80 komponenter), så det er let at forstå, hvorfor planten er svær at sætte i bås smagsmæssigt. Den deler aromastoffer med både timian og oregano, men også mange andre, og sammensætningen kan variere fra plante til plante.

De grønne blade med den smukke tungekant er tykke og saftspændte – næsten sukkulente. De er sprøde, bløde, saftige og aromatiske på samme tid. Det gør det til en særlig kulinarisk oplevelse.

Sevenseas i mad

Skær bladene i strimler, og put dem i salaten. Frugt som melon eller pære er godt sammen med. Lav eventuelt en lille salat udelukkende af disse blade som tilbehør til fisk eller kylling. Bladene kan også dyppes i beignetdej og frituresteges som en lille snack.

Dyrkning af sevenseas

Frø til sevenseas findes ikke i handlen. Den er let at formere med stiklinger, og på den måde ved man også præcis, hvilken variant man får. Skær en stilk med 3–4 bladpar af. Nip det øverste bladpar af, og bræk de to nederste blade af. Sæt stilken i vand, så det dækker det sted, hvor nederste bladpar blev fjernet. Sæt glasset i et lunt vindue. Efter 1–2 uger kommer der rødder, men plant først stiklingen, når rødderne er mindst 3–4 cm lange. Plant den i almindelig pottejord.

De fleste sevenseas har tendens til krybende/hængende vækst og vil derfor være gode som ampelplanter. Vanding og gødskning som en almindelig potteplante.

Ingefærfamilien

Ingefærfamilien (Zingiberaceae)
Ingefærfamilien er omfangsrig: Ingefær, kardemomme, galanga, gurkemeje og flere andre. De trives alle ved stuetemperatur i en stor potte.

JAVAINGEFÆR

Javaingefær (krachai)
Boesenbergia rotunda

Det danske navn er javaingefær, men når vi køber den hos den asiatiske købmand hedder den krachai. Rødderne ligner lange fingre på en lille hånd.

Planten er stedsegrøn og får oprette, relativt brede blade, der er 40–50 cm høje. Ældre planter kan sætte rødlige orkidéagtige blomster på korte stilke.

Javaingefær i mad

Javaingefær er traditionel i Thailand, Cambodja og Indonesien. Rødderne bruges i fiskeretter og grøntretter som galanga, men er mildere. De lange fingre (siderødderne) er saftige og har en smag, som minder om ingefær. Den lille rodstok foroven er mere bitter og bruges ikke. Bladene er saftige og meget aromatiske og kan sætte smag på varme retter og drikkevarer.

Dyrkning af javaingefær

Man kan dyrke javaingefær frem fra en frisk knold (krachai), man har købt. Det er kun den lille rodstok, som kan sætte bladskud. Nogle butikker fryser roden ned, for at den kan holde længere. En optøet knold kan ikke sætte skud.

Knoldene lægges i almindelig pottemuld i en 3–5 liters potte. Hold jorden let fugtigt hele tiden. Når bladene skyder frem, skal der vandes mere, men jorden må aldrig være drivvåd. Jorden skal blive helt tør i overfladen mellem vandingerne. Den skal stå lyst, men ikke i stærk sol, og gødes som en almindelig potteplante.

Høst af javaingefær

Vi har ikke selv haft planten så længe, så vi har endnu ikke høstet rødder. Vi forventer, at man kan løfte planten ud af potten og forsigtigt høste siderødder, inden man sætter planten tilbage i potten.

ÆGTE INGEFÆR

Ingefær (ægte ingefær)
Zingiber officinale

Planten bliver 40–80 cm høj. Bladene er spydformede og oprette. Den visner som regel ned om vinteren, men skyder igen næste forår.

Ingefær i mad

De ingefærrødder, som høstes i forsommeren, er særligt saftige og næsten uden trævler indeni. Prøv også at bruge bladene af ingefær til at koge med i gryderetter og sammen med risene.

Ingefærroden indeholder et enzym, som har en mørnende effekt på kød og andre proteiner. Det gør den selvskrevet til marinader, men håbløs i alle retter med husblas.

Dyrkning af ingefær

Ingefærknolde plantes i januar–februar. Køb ingefærknolde med tydelige spireknopper i det lokale supermarked. Spireknopper er små lyse gevækster, som kommer yderst på ingefærknolden. Hvis knolden ikke har disse knopper, er den i dvale, og så kan det vare måneder, før planten skyder frem.

Læg knoldene i næringsrig pottemuld i en stor potte. Vand godt, og sæt potten lyst, men ikke i stærk sol. Vand jævnligt, men lad jorden tørre ud i overfladen mellem vandingerne. Når bladene begynder at vokse op, skal der gødes jævnligt.

Mange ingefærplanter visner ned om vinteren, hvor knoldene går i dvale. Lad blot potten stå, og vand sparsomt (uden gødning) vinteren igennem, indtil der dukker nye blade op. Ingefær kan sætte korte blomstrende skud op lige i jordoverfladen i foråret. Blomsterknopperne er en særlig delikatesse.

Høst af ingefær

Hovedrødderne kommer fra midten af planten, så man kan forsigtigt løfte planten ud af potten, tage de små knolde, som er i kanten, og derefter sætte planten ned igen. Planten vokser videre bagefter.

KARDEMOMME

Kardemomme
Elettaria cardamomum

Kardemomme er den perfekte grønne plante til stuen. Den ligner en lille udgave af oldemors grønne aspidistra. I modsætning til ingefær er den altid stedsegrøn. Bladene bliver 30–50 cm lange og kommer tæt i potten. Den blomstrer ikke i Danmark. Det betyder, at man desværre ikke får kardemommefrø til bagværket, men de friske blade kan bruges som krydderi i stedet.

Kardemommeblade i mad

Kardemommeblade har en blid duft og smag af kardemomme og kanel. Helt nye blade er de mest aromatiske. Skær bladene i strimler, og kom dem med i wokretter i stedet for citrongræs (bladene spises ikke med). Ris kogt med et kardemommeblad får en raffineret aroma. Prøv også at brygge te på en god sort te og strimler af kardemommeblade.

Dyrkning af kardemomme

Det er næsten umuligt at skaffe spiredygtige frø af kardemomme. Køb planten, eller få en aflægger fra en, der har den. Plant den i almindelig god pottemuld.

Kardemomme er let at dyrke i vindueskarmen, når man husker, at den ikke er glad for stærk sol. Den trives allerbedst i halvskygge og med let fugtig jord. Gød den regelmæssigt, når du høster af den. Skift jorden i potten hvert eller hvert andet år. Så er der også mulighed for at dele planten.

Høst af kardemomme

Der er ikke behov for at gemme kardemommeblade. Planten vokser året rundt, så man kan høste efterhånden, som man har lyst til at bruge den.

STOR OG LILLE GALANGA

Stor og lille galanga
Alpinia galanga og Alpinia officinarum

Der findes to slags galanga. Bladene på begge arter er spydformede. På stor galanga, A. galanga, bliver de 1–2 m høje. På lille galanga, A. officinarum, bliver de 30–80 cm høje.

Begge galanga er stedsegrønne og visner ikke ned om vinteren. Rødderne er cylindriske. Galanga blomstrer kun sjældent i Danmark – måske slet ikke.

Galanga i mad

Rødderne af galanga bruges på samme måde som ingefær. Smagen er ikke så pebret, men har toner af citrus og fyrrenåle/rosmarin.

Galangarod er især god til fiskeretter og skaldyr. Prøv også at koge blade med i gryderetter eller at pakke dem om en fisk, som bages i ovnen eller på grill.

Galangablade bruges også til at smagsætte gin og anden spiritus.

Dyrkning af galanga

De galangarødder, man kan købe i asiatiske butikker, er normalt fra stor galanga. Lille galanga kan være sværere at skaffe, men på udvalgte planteskoler kan man være heldig at finde den. Den fylder mindre i vindueskarmen.

I det tidlige forår lægger man et frisk stykke galangarod med et skud på i en stor krukke/spand med næringsrig pottemuld og vander den godt. Skuddet skal vende opad. For at få en god høst af rødder skal krukken være meget stor. I vindueskarmen må potten være mindre, men så kan man bruge bladene frem for rødderne.

Galanga skal have en jævnt fugtig jord hele tiden, men ikke gennemvåd. Den trives i halvskygge, men kan tåle at stå i fuld sol forår og efterår.

Høst af galanga

Om efteråret høster man samtidig med, at man forynger planten. Løft hele planten op, og høst de rødder, som har fået en god størrelse. Genplant de dele af planten, som du ikke vil spise. Beskær planten, så der bliver balance imellem over- og underjordiske dele af planten.

LYS I VINDUESKARMEN

Selv, hvis man vælger krydderurter fra tropiske egne (med korte dage) kan mistrivsel på grund af lysmangel godt blive en realitet i vindueskarmen om vinteren. Der er kun få timer lys, vinduesrammerne begrænser lysindfaldet, og solen står så lavt, at nogle bølgelængder af lys mangler helt eller er meget sparsomme. Både mængden og kvaliteten af lyset er ikke optimal.

Planter i en nordvendt vindueskarm bør flyttes til bedre lysforhold i vinterhalvåret. Derudover kan man hjælpe med kunstigt lys, hvis man ser, at planterne begynder at blive stressede. En almindelig elpære kan hjælpe, men allerbedst er en rigtig vækstlys-pære. Den giver et specielt blåt lys, som gavner planterne (bølgelængde omkring 400 nm). Undersøg pærens effekt, før du køber. Den skal give mindst 10–15 Watt/m2 og gerne mere.

Og så skal man være opmærksom på, om der er en radiator lige under vindueskarmen. Hvis der er det, skal man måske vælge en større underskål, så der kan vandes grundigt.

Dette er en artikel fra Tidsskriftet Praktisk Økologi nr. 02 2023, der er et medlemsblad for medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi. I bladet kan du læse mere om velegnede krydderurter til vindueskarmen. Er du medlem af foreningen, har du fået tilsendt bladet hjem til dig. Vil du gerne være nyt medlem, kan du se bladet i bladarkivet, så snart dit medlemskab er godkendt.