Skadedyr og sygdomme i kål

Alle korsblomstrende afgrøder i haven som f.eks. hovedkål, blomkål, radiser, majroer, kinakål m.fl. er udsat for angreb fra en lang række skadedyr. Blandt de alvorligste skadedyr er kålfluens larve, jordlopper og kållarver. De korsblomstrende kan også alle få kålbrok, som er en alvorlig sygdom at få i haven, da den gør det umuligt at dyrke kål i en lang årrække.

Kålfluelarver

Kålfluen lægger sine æg lige i jordoverfladen ved kålen, og larverne minerer rod og stængel og kan hurtigt gøre det af med en kålplante. Angrebet opdages ved, at kålen hænger. Æglægningen kan man forhindre ved at sætte en kraftig papkrave på størrelse med en underkop rundt om kålens stammme. Kålfluer er langtfra et stort problem alle steder – spørg naboerne, hvis du skal dyrke kål på stedet for første gang.

Jordlopper

Jordlopper gnaver huller i kimbladene og kan enkelte år helt ødelægge planterne – endda inden de er kommet op af jorden. De hopper opad ved berøring af bladene og kan opfanges på et bræt med klister, som føres hen over kålene med klistersiden nedad.

Konstant fugtig jord og jorddække er en god forebyggelse, da hverken jordlopper eller kålfluer ynder dette. Jorddække giver desuden gode levemuligheder for de meget nyttige rovbiller og deres grådige larver.

Kållarver

Hvis man kun har få kål og sørger for at holde dem i god vækst, er kållarver ikke et altødelæggende problem på små stykker med kål, da man hurtigt kan fjerne et par håndfulde og gå stykket efter 1–2 gange pr. uge for både æg og larver. Det bedste er at få fjernet de fleste æg, så der kommer så få larver som muligt. På større stykker kan man bruge bakteriepræparatet Bacillicus thurigiensis mod kållarverne – de mister appetitten og dør. Kålsommerfuglene lægger hele tiden nye æg, så behandlingen skal gentages flere gange.

Men smartest af alt: forkultiver tidlige sorter og snyd kållarverne – første hold når at blive spiseklare, inden kållarverne bliver et problem.

Dækning med fiberdug

Man kan også dække kålene med fiberdug mod både kålfluer og kålsommerfugle. Mod kålfluer skal det lægges over umiddelbart efter plantning. Kålsommerfuglene er ikke det store problem før omkring midten af juli, hvor lille kålsommmerfugls og ageruglens larver især er et problem i hovedkålen, som netop er ved at danne hoved på dette tidspunkt. Stor kålsommerfugls tofarvede larver er først et problem efter midlten af august, og det er deres angreb, som er mest ødelæggende i grønkålen.

Blandingskultur

Som ved alle andre kulturer hjælper det på problemerne at blande afgrøderne – det gør det sværere for skadevolderne at finde deres værtsplanter. Rigeligt med blomstrende krydderurter, morgenfruer og tagetes i køkkenhaven tiltrækker nyttige insekter, f.eks. snyltehvepse og rigtige hvepse, som er med til at begrænse antallet af kållarver.

Sygdomme

Kålbrok er den alvorligste sygdom i kål. Kålbroksvampen angriber rødderne, hvor der vil fremkomme store meget synlige knudedannelser. Dette blokerer for vandforsyningen, og planterne ser ud til at lide af vandmangel.

Der dannes hvilesporer, som har en levetid på i hvert fald 7 år, måske helt op til 15 år i jorden.

Hvis man har fået svampen, er det vigtigt, at der i en længere årrække ikke dyrkes kål. Kålbroksvampen angriber ikke kun en lang række kålarter, men også agerkål, hyrdetaske, raps, gyldenlak og levkøj. Disse arter skal man også fjerne, så svampen ikke får mulighed for at gennemføre hele sin livscyclus. Man kan få svampen til at spire på afgrøder som spiseløg, rug og rajgræs, men her kan den ikke fuldføre sin livscyclus, så de være med til at rense jorden for hvilesporer.

Forebyggelse af kålbrok

Der er flere måder at forebygge kålbrok på. Den vigtigste forebyggelse er et godt sædskifte, så der er minimum 4 og helst 6 år mellem, at der dyrkes kål på et areal. Dyrker man løg og porrer året før kål, vil evt. hvilesporer spire året før. Passer det bedre i sædskiftet, kan man også få en god virkning ved at dyrke løg og porrer året efter kål og på den måde aktivere evt. hvilesporer.

En pH–værdi på 6.5–7,5 er med til at minimere risikoen for at kålbrok opformeres. Kalkning 10–14 dage inden udplantning forhindrer, at hvilesporerne spirer.

Undgå desuden at hente planter med jord fra inficerede haver.