Ramsløg eller dødeligt giftige blade?

Svampe ved vi alle, at man skal kende godt, for at det er forsvarligt at høste dem og spise dem. Her bevæbner man sig med bøger og tager på svampeture. Anderledes ser det ud med ramsløg – her er alle ude at høste i skove, parker og på kirkegårde eller hvor, man nu ellers kan finde de attraktive grønne blade, der i butikkerne koster en bondegård, hvis man regner kiloprisen ud.

Men det kan være farligt at høste grønne blade her i foråret og spise dem, hvis man ikke har så megen plantekendskab, at man kan afgøre, om det er ramsløg eller en giftig løgplante. Det er især høsttidløs og liljekonval, der kan ske forveksling med.

Advarsel fra DTU Fødevareinstituttet

I april 2012 gik DTU Fødevareinstituttet ud med en advarsel om, at dillen med at samle ramsløg kan koste liv. I Tyskland er der foreløbig 6 dødsfald, efter at der er blevet samlet og spist blade, man troede var ramsløg, men i virkeligheden var blade af høsttidløs – den vi også kender som nøgen jomfru med lyslilla krokuslignende blomster i september.

I advarslen refereres til den tyske undersøgelse af 32 forgiftningstilfælde:

I en tysk undersøgelse af 32 forgiftningstilfælde, hvor blade fra høsttidløs er blevet indtaget i stedet for blade fra ramsløg, døde seks af de forgiftede personer. Andre tre tilfælde havde svære forgiftninger med blandt andet væske i lungerne, nyresvigt, akut leversvigt og dyb bevidstløshed, mens seks af de ramte fik middelsvære symptomer, som leverpåvirkninger og voldsomme eller vedvarende opkastninger eller diarré med smerter og påvirkning af muskulaturen. I 17 tilfælde fik de forgiftede lettere symptomer som kvalme, opkast og diarré.

DTU Fødevareinstituttet oplyser, at de ikke har kendskab til danske forgiftningstilfælde.

Det er svært at se forskel på ramsløg og høsttidløs

Normalt vil man ikke finde høsttidløs i skoven. Det kan selvfølgelig forekomme, hvis nogen har smidt haveaffald ud i skoven, nok især langs veje, men lodsejren kan også have kørt haveaffald ud i sin skov.

I skoven vil ramsløg som regel findes som et grønt ensartet bunddække på store områder.

Men i parker og haver kan man ikke være sikker på, at der ikke står høsttidløs, og de kan godt stå mellem ramsløg. Så her er det helt nødvendigt, at man kan skelne planterne fra hinanden, og det kan godt være svært for dem, som ikke er gode til plantekendskab, alene ud fra bladene at se forskel.

Bladene fra ramsløg har dog en meget tydelig hvidløgsduft, og det er den bedste måde at kende ramsløg på – forudsat at man kender duften. Bladene hos høsttidløs dufter ikke. Det er en dårlig ide at forsøge at smage på bladene. Da de to arter kan vokse side om side, skal man nulre et blad fra hver eneste plante, hvis man er usikker på, om det er ramsløg eller ej.

Bemærk, at man ikke ud fra fotos kan gå efter farveforskellen på bladene. Grønne blade kan have en ret forskellig grøn nuance, alt efter vejr, lysindfald og tid på dagen.

Først når ramsløg blomstrer, kan man være helt sikker på, at det er ramsløg, hvis man ikke har plantekendskab nok til at skelne dem fra hinanden.

Det er svært at se forskel på ramsløg og liljekonval

DTU Fødevareinstituttet oplyser, at de forgiftningstilfælde, hvor ramsløg er blevet forvekslet med liljekonval, ikke har resulteret i dødsfald. Indtagelse af liljekonval giver symptomer som nervøsitet, hovedpine, hallucinationer og hudsymptomer.

Liljekonval er en meget smuk plante og findes i mange haver, men det er også en giftig plante. Liljekonval findes også i skove, og her kan den være svær for den uøvede at skelne fra ramsløg. Tidsmæssigt dukker ramsløg op før liljekonval, men der kan ikke sættes dato på, da danske forår er meget forskellige. Igen vil man her først kunne lave den sikre identifikation, når planterne blomstrer, med mindre man har et godt plantekendskab.

I skovene findes der desuden også en række andre konvaller – se artiklen Liljekonval og konvalflora i haven. Og de er alle giftige.

Liljekonval vokser normalt i et helt tæppe, da de breder sig ved underjordiske udløbere. Problemet er, at ramsløg let sår sig selv, og at man derfor kan risikere, at der vokser ramsløg tæt på liljekonval, og at man efter at have nulret et ramsløgblad tror, at det er et voksested med ramsløg, mens de fleste er liljekonval. Duftmetoden kan kun bruges ved at nulre et blad fra hver plante, inden man plukker, hvis man vil være helt sikker.

Plantekendskab

På netstedet Fugle og Natur kan man finde en felthåndbog med mange forskellig arter:

Ramsløg

Liljekonval

Høsttidløs er ikke med i felthåndbogen

I artiklen Sådan genkender du dine ramsløg på dr.dk kan du finde en billedserie med vejledning i forskellen på de tre planter.

Vilde planter i maden

Ny nordisk mad har sat alle på en ny udfordring, da der pludselig bruges planter i maden, som vi ikke har tradition for at bruge.

Der er masser af mere eller mindre giftige planter i den danske natur, og derfor bør man kun plukke og bruge blomster og blade fra planter, som man er helt sikker på, at man kender, og som man ved ikke er giftige.

Det er også en udfordring for kokke og andre, som laver mad til mange, at besidde plantekendskab nok til at sikre sig, at de ikke anvender vilde urter, som er mere eller mindre giftige. Restaurationsbranchen er meget opmærksom på problematikken.