Køkkenhaven – den grønne arv

Lena Israelsson har igen skrevet en inspirerende bog for haveejere, som går op i at dyrke køkkenhave. Ofte er vi meget fokuseret på nyheder, nye grønsagsarter, nye sorter, nye dyrkningsmetoder, ny havearkitektur. Lena Israelsson tager med sin ny bog »Køkkenhaven – den grønne arv« os ved hånden og fører os tilbage og lader os opdage at vore oldeforældre og tipoleforældre dyrkede køkkenhaven på et mindst lige så kvalificeret plan, som vi gør i dag. Deres forståelse for jord, planter og frø var stor, og ikke mindst var køkkenhaven altafgørende for hvilke grønsager, de kunne sætte på bordet.

Havens historie og plan

Bogen indledes med et afsnit om køkkehavens historie lige fra bondestenalderens allerførste dyrkning over bøndernes haver, kongens og adlens storslåede haver, kolonihaver, byhaver til nutidens haver. Man kan også sige fra haver helt i pagt med naturen via haver dyrket med kemi og tilbage til mere naturlige dyrkningsmetoder. Dette afsnit handler om køkkenhaven i Danmark, mens den øvrige del af bogen mest omhandler svenske forhold. Dette afsnit er skrevet af professor Johan Lange.

I afsnittet om havens plan kan man se to haveplaner fra 1873 og 1876. Haverne var traditionelt indhegnede enten af stakit eller hæk for at holde dyr ude. Der gives en god anvisning på, hvordan man laver en flettet hæk.

Dyrkningsmetoder og håndværk

I et lille afsnit om dyrkningsmetoderne, eller rettere håndværket køkkenhaven, kan man læse om hvordan vore forfædre gødskede og lavede kompost. Her skal det lige bemærkes, at det i Danmark ikke er generelt forbudt at komme grønt affald fra køkkenet i en kompostbunke på jorden, men i de fleste kommuner forbudt at kompostere kødaffald. Her er den danske udgave ikke tilrettet danske forhold.

Der beskrives også en lang række af datidens bekæmpelsesmetoder og -midler til at tage hånd om skadedyr og plantesygdomme. Her er gode ideer at hente, men der nævnes også giftige metoder som tobaksafkog, som man ikke skal forsøge sig med. Man kan også læse om sædskifte og mistbænke, og der er omtalt flere blegemetoder. Der er en anvisning på, hvordan man selv kan fremstille en af de sivmåtter, som blev brugt dels til at dække varmbænke med, dels til at bygge praktiske læskærme med.

De glemte køkkenurter

Næsten halvdelen af bogen er en gennemgang af alle de mange gamle køkkenurter, som ikke har været almindeligt dyrkede i mange årtier. Nogle af dem er dog blevet genopdaget inden for de seneste år og kan igen købes som frø, bl.a takket være Anemette Olesens bog »De glemte køkkenurter fra 1996.

Lena Israelsson giver en god beskrivelse af de enkelte køkkenurter, hvor og hvornår de har været dyrket, og hvordan de kan anvendes i køkkenet. Der er desuden en god dyrkningsanvisning for alle køkkenurterne, og det er vigtigt, da vi for nogle af køkkenurter ingen dyrkningstradition har. Det gælder bl.a. jordmandel, jordkastanie, choro-gi, kørvelroe, rapunselklokke, lykkekløver, knoldfladbælg, aspargesært, spinatranke og strandkål. Alle køkkenurterne er illustreret med store flotte farvefotos. Hvis man holder af at prøve nye ting, er her virkelig god inspiration at hente.

Den truede mangfoldighed

Et meget tankevækkende afsnit handler om den truede mangfoldighed, hvor Lena Israelsson sætter fokus på, hvordan antallet af sorter i Sverige er gået katastrofalt tilbage. I en sammenligning kan man se, at antallet af blomkålssorter i 1995 hos et stort frøfirma var 24, mens man i dag i Weibulls katalog finder to blomkåssorter. De tilsvarende tal for agurk er 58 og 6, for ærter 57 og 8.

At dyrke frø

Bogen indeholder også et afsnit om at dyrke sine egne frø. Sidst i afsnittet er der en guide for frødyrkere, hvor man bla. kan se, om der er risiko for krydsbestøvning med andre sorter. Her mangler dog oplysninger om den nødvendige afstand til andre sorter, for at man kan være nogenlunde sikker på, at der ikke sker krydsbestøvning. Ærter og bønner opgives i oversigten til, at der ikke kan forekomme krydsbestøvning. Dette sker ikke så tit, men kan forekomme, hvis sorter står helt tæt, og der ikke er andre og bedre fødeemner til insekterne i nærheden.

Layout og illustationer og oversættelse

Bogen har et tiltalende layout og er gennemillustreret med mange meget flotte fotos, som er knivskarpe. De fleste er taget af Lena Israelsson. Desuden er der gengivet mange illustrationer fra gamle bøger og frøkataloger. Der er et godt register, oversigt over frøfirmaer, foreninger og litteratur om emnet.

Bogen er oversat fra svensk af havekonsulent Maj Scharff

Lena Israelsson: Køkkenhaven – den grønne arv. Christian Ejlers’ Forlag. 2002. 191 sider indb. 248 kr.

Lena Israelsson

Lena Israelsson er en af Sveriges mest kendte og erfarne haveskribenter. Hun indgår i redaktionen på avisen Land. I sin fritid dyrker hun den køkkenhave, som hun har ved sit fritidshus, og det er her hun henter stof til sine bøger og artikler.

Lena Israelsson har desuden skrevet bogen «Din orientalske køkkenhave".