Friske bær fra juni til oktober

En sommer uden røde bær på bordet kan man slet ikke forestille sig. Søde jordbær, syrlige ribs, smagfulde hindbær. Men bær er ikke kun røde. Der er også gule hindbær og hvide ribs – for slet ikke at glemme blåbær, solbær og brombær. Komponerer man sin bærhave rigtigt, kan man være selvforsyn­ende med friske bær en stor del af sommerhalvåret.

Jostabær (Solstik) er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. De modner over en periode på flere uger i løbet af juli. Foto: Karna Maj

Den daglige forsyning

Tidligere var bær noget, man først og fremmest fremstillede syltetøj og saft af til brug i vinterens løb. De fleste haver havde hele rækker af ribs, stikkelsbær og solbær, og som regel kun en enkelt sort, så bærrene kunne plukkes på én gang, måske med en efterplukning længst inde i buskene, hvor de modnede lidt senere. Denne engangshøst passede godt til effektiv husførelse med dage afsat til plukning og syltning. Da fryseren holdt sit indtog, kunne man bedre plukke lidt ad gangen og fryse ned til senere fremstilling i små portioner. Det gav mulighed for fremstilling af frisk syltetøj året rundt og for at mindske sukkerforbrug og undvære konserveringsmiddel.

I dag spiller hjemmelavet syltetøj og saft en stadig mindre rolle i husholdningen. Dels tager det tid at plukke store mængder bær selv, og dels ønsker mange at holde igen på sukkeret. Den syltning, der foregår, er mere til hyggespisning og gerne i egen speciel udførelse. Vi har fået mere fokus på de friske bær til at spise in natura, men bortset fra jordbær er det svært at købe sommerens bær i en god kvalitet og til rimelige priser. Pluk selv-tilbud kan bruges til at plukke til syltning, men ikke til den daglige forsyning. Bær er derfor noget af det, der giver allermest mening at dyrke i sin have.

Selv små børn er vilde med at plukke ribs – og spise dem. Foto: Ane Hag

Altid friske bær

Hvis man planter alle de slags bær, som kan vokse i danske haver, vil der være friske bær fra de allerførste jordbær høstes først til midt i juni og til de sidste brombær og efterårshindbær modner midt i oktober. Hvis man har børn i haven, er bær en glimrende afgrøde, da de elsker at plukke og spise direkte fra buskene – og det er alt fra søde hindbær til syrlige ribs.

Høsttidspunktet kan variere 1–2 uger alt efter hvor i landet, man bor, og efter vejrforholdene det enkelte år, men høstrækkefølgen er ens. Så har man først plantet et udvalg, som giver en vedvarende forsyning, kan man altid hente bær til frisk brug. Til desserter, tærter og som smagsgiver i maden.

De umodne grønne stikkelsbær kan man høste fra midt i juni til kompot og stikkelsbærgrød. Foto: Karna Maj

Flere sorter giver længere brugssæson

De fleste slags bær findes der flere sorter af, og hver sort har sin høstperiode. Der findes ofte både tidlige, middeltidlige og sene sorter, og planter man lidt af hvert, får man en længere brugssæson – for nogle arter op til den dobbelte periode. Det gælder ikke mindst jordbær, stikkelsbær og hindbær. Jordbær findes der endda remonterende sorter af, som giver en lille høst af bær først i juli, mens hovedafgrøden falder fra august til først i oktober. Der findes også efterårshindbær, som skæres ned i foråret og giver bær på årets nye skud fra sensommeren og lige til efterårets regn eller frost ødelægger de sidste.

De fleste haveejere har allerede en del bærbuske i haven. Det er en god idé at tage udgangspunkt i dem, når man skal planlægge, hvad der kan plantes for at udvide sæsonen med endnu flere slags friske bær.

Den samlede plukkeperiode, som kan opnås med brug af både tidlige og sene sorter

Efteråret er bedste plantetid

I dag kan man købe bærbuske i potter, og det gør det muligt at plante faktisk hele året. Men det er ikke ensbetydende med, at det kan anbefales. Løvfældende buske, som bærbuske jo er, kommer bedst i groning ved at blive plantet i efteråret lige omkring løvfald. Det vil sige i november. På det tidspunkt er jo stadig så varm, at planten vil kunne nå at begynde dannelsen af det ny rodnet. Dermed når de efterårsplantede bærbuske at danne et meget større rodnet end hvis de plantes i marts/april, som er næstbedste plantetidspunkt. Plantning sent i foråret og om sommeren giver planterne en dårlig start – også selv om man forsøger at sørge for, at de ikke mangler vand i tørre perioder.

Her kan du finde relevante artikler om bær og bærsorter

• Hindbær
• Storfrugtet blåbær
• Stikkelsbær
• Valg af stikkelsbærsort
• Dyrk røde og hvide ribs
• Sådan dyrker du jordbær
• Valg af jordbærsorter
• Få smag for naturens spiselige bær
• Naturens spiselige bær
• Surbær
• Grøn Viden Havebrug nr. 173, 2006: Frugt og bær til haven
• Grøn Viden Havebrug nr. 177, 2009: Økologisk jordbærproduktion