Mit krydderurtebed

Grøftekantens mangfoldighed og de vilde blomster har været en del af mit liv så langt tilbage, som jeg kan huske. På hulvejenes næsten lodrette grøftekanter var der frit slag for at plukke alle de blomster­buketter, jeg som en lille pige havde lyst til, og det var mange. Yndige blomster som liden klokke, margerit, snerler, blåmunke, blåhat, timian og mange flere.

Denne mangfoldighed, kombineret med små lette blomster, har jeg i mit voksne haveliv fundet i krydderurternes verden. De får lov til at blomstre rigtig mange steder i min have, og jeg bruger dem i stor stil i buketter. De tiltrækker desuden masser af sommerfugle og nyttige insekter, og så giver de dagligt smag og duft til vores mad – ikke at forglemme.

Krydderurtebed midt i plænen

For en del år siden havde jeg gravet ud til et vandhul midt i græsplænen og fordelt jorden på køkkenhaven. Vandhullet blev af forskellige årsager aldrig anlagt, og hullet lå hen i flere år, da jeg jo manglede flere kubikmeter jord. For tre år siden skulle der støbes gulv i vores store udhus, og her skulle der graves jord ud. Jord, som ikke havde set dagens lys eller var blevet dyrket siden 1920. En noget rå jord, som blev fyldt i mit hul.

Dette nye bed midt i græsplænen var den perfekte mulighed for at få samling på mine krydderurter, der stod lidt hist og pist i haven. Jeg var ikke i tvivl om, at det skulle være en- og flerårige krydderurter imellem hinanden i stil med en grøftekant. Det ville samtidig gøre det let at hente lidt smag til maden, da bedet ligger lige op til det sted, hvor vi indtager flest mulige af sommerhalvårets måltider. Det ville også give os mulighed for på helt tæt hold at iagttage sommerfuglene og alle de små insekter.

De almindelige krydderurter

Det var ikke alle mine krydderurter, som skulle med i det ny krydderurtebed. Persille, purløg, koriander, kinesisk purløg, dild, vild rucola og den almindelige timian skal der bruges så meget af i løbet af et år, at de dyrkes i effektive rækker i køkkenhaven. Pebermynte til tørring til te har sit helt eget bed. Persille, koriander og dild indgår i sædskiftet, mens purløg og timian bruges som dekorative kantplanter, som kan stå på samme sted i flere år. Timian overlever desværre ikke altid vinteren på trods af, at min have befinder sig i et mildt klima på her på Vestlolland. Lerjord er ikke ligefrem yndlingsjord for de fleste timianarter og mange af de andre krydderurter.

Opbygning af bedet

Der var en del grus og sten tilbage fra støbningen af gulvet, så det var jo helt perfekt at arbejde det ind i fyldjorden sammen med et par trillebørfulde kompost. Det gav et overskud af jord, så midten af bedet kom over jordniveau. På den måde fik jeg gjort jorden i bedet mere luftig og sandet og egnet til mange af krydderurterne. På et område blev der fyldt ekstra grus og sten i til timian, som jeg ville have mange arter af. Ikke mindst på grund af deres yndige blomstertæpper i maj–juni med nuancer i lilla.

Egentlig skulle jeg have brugt nogle store sten til at skabe lidt niveau, men de var ikke lige til rådighed, så i første omgang brugte jeg i stedet for nogle store træstykker, som vi havde opgivet at kløve til brænde for mange år siden. De havde en flot gråsort patina, og de kunne jo altid erstattes med sten senere.

Højdevirkning

Bedet skulle have grøftekantens mangfoldighed, men i en flad lollandsk have er det svært at få bare lidt af højden på barndommens grøftekanter. Løsningen blev at sætte krukkerne med rosmarin, ananassalvie, citronverbena og appelsintimian ind i bedet. Sidste sommer var der også potter med chili. Det giver højdeforskel og mulighed for at få de arter med ind i bedet, som skal opbevares beskyttet for vinterens vejr. Første hold basilikum kommer også ud i potter, drevet frem i drivhuset.

For at få lidt ekstra højde har jeg lidt på skift plantet nogle få ekstra høje arter som skarleje, malurt og natlys. De to sidste er ikke krydderurter, men giver højde og farve og grøftekantvirkning. En høj og lidt speciel staude, Rudbeckia ‘Black Beauty’, har også fået en plads i bedet – mest for sin insekt­tiltrækkende virkning.

Planternes placering

Da potterne kom med, gav det tre slags beplantninger: Krydderurter i potter, flerårige og enårige. De flerårige er generelt højere end de enårige, så derfor blev de flerårige plantet, så der var lidt større lommer ind imellem med plads til de enårige, og det var også lettere at plante til.

De enårige er for en stor dels vedkommende mange forskellige slags basilikum. Det er derfor nødvendigt at lade placeringen af potterne rotere med i et sædskifte, så basilikum ikke vokser det samme sted hvert år. Kommer det til at knibe med at få rotation nok, må der skiftes nogle skovlfulde jord.

Mynterne fik deres helt eget lille område, hvor de til stadighed holdes inde ved at hive alle forsøg på udløbere op med hård hånd. Mynter skal »hades« effektivt på plads. Der er i øjeblikket 5 arter, som får lov til at strides indbyrdes om pladsen, og de holder hinanden nogenlunde i skak.

Særligt dekorative løg til kryddderurtebedet er kinesisk purløg og etageløg, som begge også giver højde til bedet. Etageløg er mest til dekoration, og der er også kun kinesisk purløg som dekoration i bedet, da jeg har en lang række i køkkenhaven til at bruge af, når den almindelige purløg midt på sommeren er mindre spændende og måske får rustangreb. Blomsterne og frøstandene på kinesisk purløg er meget fine i buketter.

I nordenden af bedet bag de høje salvier og mynter er der blevet plads til et lille sumpbed, hvor jeg dyrker lidt brøndkarse sammen med en engkabbeleje og en fin lysgul engblomme, som er en aflægger af en plante, min mor i min barndom hentede i mosen, hvor de voksede vildt, og vi plukkede dem i store buketter.

Farver og former

Et krydderurtebed ender let med at blive grønt i grønt. Mit mest effektive middel herimod er rød basilikum, som jeg holder meget af både som plante og i maden. Den bliver sået og plantet i flere omgange. I år har jeg købt ikke mindre end 4 forskellige sorter for at finde den bedste rent smagsmæssigt. I år kommer der også bladmynte/shiso i bedet til at give både farve og højde. Salvie, karryplante og malurt har grålige blade, som giver kontrast til de mange grønne og røde blade. Man kan også købe arter af både salvie og timian med brogede blade. Basilikum kan være alt fra høje og storbladede til små og kompakte med små friskgrønne blade. Havemerians blomster er helt specielle, men det er en lille plante, der ligesom f.eks. lakridstagetes skal plantes i forgrunden, for at man rigtig lægger mærke til den.

Men det er først og fremmest blomsterne, som sætter kulør på bedet, så det er vigtigt ved valg af arter og sorter også at tænke på mulige blomsterfarver. Skal det f.eks. være hvid, lyserød eller blå isop, eller måske dem alle. En blå isop, som er ca. 25 år gammel og har en stamme tykkere end min tommelfinger, lykkedes det at flytte over i bedet.

Ved at vælge forskellige timian kan man få blomstring over en længere periode. Den tidligste jeg har, er oreganotimian, der har store flotte blomster, mens orangetimian med det grålige løv er sen og har lidt kedelige hvidlige blomster. Nogle af de lave timianarter har meget mørklilla blomster, som kan danne farvede puder mellem de lidt højere arter.

Man kan overveje alene for insekternes skyld at plante en vild hestemynte og så lidt moldavisk dragehoved; de har begge smukke blomster.

Farvetilskud fra selvsåede

Jeg har en svaghed for arter, der selvsår. Er de dygtige nok til at finde en lille niche, hvor de ikke generer alt for meget, får de lov. Så i løbet af sommeren dukker der også andre planter op end krydderurter. Det kan være et farvetilskud af gule lærkesporer, orange og røde tallerkensmækkere, orange cosmos, blå kantbæger og lysgule natlys, men altid kun nogle få eksemplarer.

En anden holdning har jeg til selvsåede forglemmigej. De spirer frem sidst på sommeren på de steder, hvor bl.a. basilikum står og er blevet lidt højbenede. Forglemmigej overtager lige så stille pladsen i løbet af efteråret og overvintrer. I maj bliver bedet næsten helt lyseblåt af selvsåede forglemmigej. Sidst i maj er de stort set afblomstrede og kan ryddes inden udplantning af bl.a. basilikum. Denne ekstra gang planter på jorden kræver dog tilførsel af lidt mere kompost end ellers. Man starter lettest sådan en selvsåning ved i juni at lægge visnende planter ned i bunden af bedet, så de kan kaste frø.

Planter uden adgang

En af de planter, som ikke får lov til at komme i nærheden af mit krydderurtebed, er hjulkrone. Den fylder alt for meget, og den selvsår desuden aggressivt ligesom citronmelisse, merian og ramsløg, der også er udelukkede. Tallerkensmækker fjernes med hård hånd, inden den overvokser andre planter og når at smide frø i bedet.

Blomstring og nedklipning

Jeg har meget svært ved at klippe krydderurterne ned, når de blomstrer. Mange kan man heldigvis godt bruge til maden, selv om de blomstrer. Der er dog to planter, hvor jeg er hård. Fransk estragon og græsk oregano skal have saksen, da der ellers ikke er ordentlige blade at hente af til maden. Timian og salvie klippes ned, så snart blomstringen er ved at være slut i juni, så de hurtigt kan sætte nye skud. Sidst på sommeren sætter mynterne nye skud, hvis de klippes ned, men jeg nænner det næsten ikke, da insekterne er så vilde med mynteblomster.

Insekter og krydderurter

Krydderurter i blomst virker som en magnet på sommerfugle og insekter. Særligt tiltrækkende arter er timian, kinesisk purløg, merian, isop og anisisop. Jo større artsrigdom, der er på plantesiden, jo flere sommerfugle og andre insekter kommer der. Jeg har brugt hundredvis af timer på at iagttage insekter på planterne, bl.a. når jeg fotograferer, og det er helt klart, at de forskellige sommerfugle og insekter har favoritter. Der er insekter, som flittigt besøger f.eks. græsk oregano, men som stort set ikke besøger merian lige ved siden af, selv om planterne er beslægtede. Det er også to helt forskellige arter af vilde bier, som man ser i purløgsblomster og i citronmelisse. Det første år havde jeg en flot stor malurt i bedet, som var helt tæt besat med nogle prikkede bladlus, som jeg hverken før eller siden har set på andre planter i haven.

De flagrende sommerfugle og natsværmerne er en oplevelse for sig. Selv hvide kålsommerfugle kan jeg ikke stå for, når de sidder på himmelblå isopblomster. Og det er et syn for guder, når nældens takvinger flokkes om at komme til at sidde og mæske sig i de hvide blomster på kinesisk purløg. Måske får de kun lov et kort øjeblik, inden de angribes af en eftersommerens mange hvepse. Der kan udspille sig hele små dramaer i et krydderurtebed.

Store oplevelser i et lille bed

Hvis mit krydderurtebed oplevelsesmæssigt skulle opmåles, ville det være hundreder af kvadratmeter. I virkelighedens verden er det et lille ovalt bed på 3 × 4 meter – et godt eksempel på, at man kan have utrolig mange planter og få næsten uendeligt mange oplevelser på et meget lille areal.