Græstørvene er vendt til det nye køkkenstykke. Hårdt arbejde både at vende og at slå klumperne i stykker. Men der var assistance på. Foto: Susanne Mørk-Jensen
Så blev vinteren alligevel sat på porten. Lykke for utålmodige havefolk og godt for naturen, hvor forårsmanøvrerne er i fuld gang. Allerede i sidste uge mødte jeg en stor flok stære ude på marken. Den samme aften var der hektisk aktivitet ude i værkstedet og siden oppe i flere af vore træer, for min mand har et eller andet med fuglekasser – ikke mindst dem til stære. Der skal være mange af dem, og de skal være ny-rensede oppe til tiden. Men nu er hele vores boligmasse til fuglefolket klar til indflytning.
I denne uge har de to største haveprojekter handlet om drivhus og køkkenhave.
Vores drivhus er bygget på husets sydside, så man går lige ud i det fra stuen. Der ligger klinker på en del af gulvet, med plads til et bord og 2–3 stole, så det bruges også som udestue. Hver eftermiddag her i ugen har der været over 20 grader i drivhuset, og vi har allerede haft nogle skønne timer derude.
Men først skulle det gøres klar. Jeg fjernede de øverste 10 cm af jorden, for jeg ved ikke hvor mange år det har været brugt, og til hvad. Så hev jeg flere klinker op, for at udvide bedene. Det var tungt arbejde, for der skulle også køres en del sand væk, som lå under klinkerne. Men det værste var nu at hente nyt havejord og kompost og køre på i stedet. Endelig blev tag og vægge skrubbet i brun sæbe og spulet ind- og udvendigt. På husmuren er monteret to hylder, den øverste i arbejdshøjde. Den beklædte jeg med plastik, så jeg kan stå ved den og arbejde med såning, prikling oa.
Da vi kom hertil sidste år var der 13 gange 4 meter køkkenhave. Der stod enkelte meget hårdføre grøntsager i et væld af senegræs, kirtel-kortstråle og fuglegræs.
Vores første tanke var at udlægge køkkenhaven som tætklippet græsplæne et års tid, for at komme senegræsset til livs. Men utålmodigheden var for stor, og min mand brugte flere dage på at fjerne senegræs. Bagefter vinterdækkede han det hele med et 10 cm tykt lag halvomsat kompost. (Heldigvis havde vi en kæmpe kompostbunke bestående af dybstrøelse fra får, som har været på ejendommen, før vi kom til.) Nu, hvor der skal gøres klar til såning, har vi fjernet resterne af vinterdækket igen, og jorden var lækker nedenunder.
Køkkenbede efter fjernelse af vinterdækket. Jorden var lækker nedenunder. Hegnet (opsat på robinie-pæle) er for at holde vore tre hunde ude. Det skal delvis dækkes med klatreplanter. Foto: Susanne Mørk-Jensen
Men 13 gange 4 meter til urtebede er ikke nok til mine 52 poser frø. Så i går og i dag har vi inddraget et tilsvarende areal af vores græsmark, hvor den ligger lige op til køkkenhaven. Vi vendte jorden (med en spade) så tørven kom ca. 25 cm ned, og slog klumperne i stykker med en greb. Det gav i øvrigt en sund nattesøvn.
Bagefter har jeg afsat alle bedene og markeret dem med snore. Det blev til 16 bede á 4 gange 1,1 meter med 40 cm brede stier imellem. Desværre har vi ikke pt råd til at investere i robinietræ til at indramme bedene. Men nu ved vi da, hvor stierne er, og kan allerede nu undgå at trampe rundt og trykke jorden sammen i bedene.
Desværre var jorden i det nye stykke ikke særlig god: knoldet, tilsyneladende næsten ormeløst og med et ret tyndt muldlag. Så en del af mulden på stierne lægger jeg nu op i bedene og allerede i dag begyndte jeg at arbejde halvkompost ind i jorden. Et enkelt bed blev dækket med plastik med henblik på de første kartofler. Hold op, hvor har vi været flittige. Og så har vi endda nået mere…
Stump af græsmarken inddrages. Her er de første bede målt op. Jeg er begyndt at arbejde lidt kompost ind for at forbedre jorden. Der skal meget mere til, men det må vente til afgrøderne er sået, spiret og godt i vækst. Et enkelt bed er dækket med sort plastik til de første kartofler. Foto: Susanne Mørk-Jensen
Ude på gruset lå en del blade, der snart kunne blive grobund for ukrudt. Væk med dem. Og når jeg nu var i gang, kastede jeg også blikket på en del totter enårig rapgræs, som stod der nok så frækt og blomstrede. Væk med dem. Dem har jeg faktisk været efter allerede i januar, for de har en evne til at blomstre på de mest utrolige tidspunkter.
Endelig har jeg sået peber og flere tomater inden døre og udplantet alle de løgplanter jeg siden jul har købt eller fået til at muntre op i vindueskarmen: hyancinther, druehyazinter og små påskeliljer.
Her er du: Forsiden > Året rundt i haven > Susannes have > 2003 > Marts > Forår for fuld udblæsning
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…