Havenyt uge 4, 2018

Med udsigt til mildt vintervejr er der ingen panik med at holde frosten ude af kuler, haveskure, carporte, og hvor vi ellers opbevarer vores vinterforråd af frugt og grønsager. Det kunne dog være forløsende med en ordentlig gang frost i både vores kinder og køkkenhaver, så der kan blive renset ud i skadedyr og andre dårligdomme, der lukrerer på den milde vinter.

Der er ikke meget at gøre i køkkenhaven lige nu andet end at lade jorddækket være og undgå at træde i bedene, så alt det liv, der er under jorden ikke forstyrres. Foto: Mia Stochholm

Vinterlugning

Sig ikke, at man ikke kan foretage sig havearbejde om vinteren. Græs sætter frø ved blot 5°C, og det er der i flere perioder her i den danske vinter. Det er let at forhindre frøspredningen og fjerne det nu i den fugtige jord, hvor rodnettet endnu ikke er veludviklet. Især i flisefugerne er det betydeligt lettere at fiske op nu end til foråret. Græs og mælkebøtter er aggressive i flisefugerne, men fugeplanter som trædepude, sylbladet firling, mos og forskellige slags timian gør ikke så meget væsen af sig og kan omdanne en ellers grå belægning til et bed, der også tåler færdsel.

Forårsstemning i stuen

Når vejret er sådan hverken eller, kan man godt have brug for at opleve et årstidsskift. Ved at tage nogle grene af eksempelvis forsythia, hassel eller pil med ind i stuen, kan man snyde sig til en forårsoplevelse i løbet af en uges tid. Det bedste resultat fås ved at sætte grenene i vand et køligt sted, indtil knopperne begynder at få farve i spidsen og herefter tage dem ind i stuen. Så opleves temperaturskiftet mindre markant, og blomstringen bliver flottere. Også erantis og julerose kan tages ind i stuerne. De graves op med en lille rodknold med jord omkring og sættes i potter.

Forebyg sæsonens skadedyr og sygdomme

Man kan komme nogle af sæsonens dårligdomme i forkøbet ved at fjerne frugtmumier på æbletræerne. Det kaldes de indtørrede æbler, der har været angrebet af svampesygdommen gul monilia. Solbærbuskene kan være angrebet af solbærknopgalmider. Det ses som opsvulmede, kuglerunde knopper, hvor midernes mikroskopiske larver overvintrer. Larverne kan ikke ses med det blotte øje, men de angrebne knopper skal fjernes, så miderne ikke angriber de andre knopper til foråret. Alt inficeret materiale smides i affaldsbeholderen og ikke på komposten for at undgå yderligere smittespredning.

Fuglene er også en vigtig medspiller i skadedyrsforebyggelsen. De spiser nemlig både bladlus og kållarver og også myg og fluer, som ikke er deciderede skadedyr, men kan være til stor gene. Fuglenes liv forbedres væsentligt ved fodring og ved at sætte fuglekasser op.

Hold øje med de større skadedyr

Også større dyr som harer og rådyr kan volde problemer, når de søger tættere på bebyggelse efter føde om vinteren. Det går især hårdt ud over barken på de små frugttræer, og hvis der er fri adgang til køkkenhavens grønkål. Frugttræernes stamme kan beklædes med barkbeskyttelse, og køkkenhaven må hegnes ind, hvis man deler grund med rådyr og harer. Hegnet skal være minimum 180 cm fra at holde rådyrene ude.

Rotter er måske et af de ældste og mest velkendte skadedyr. De har en fantastisk evne til både at formere sig og leve side om side med mennesket og vores husdyr. Også her er det vigtigst at forebygge. Det handler om at gøre sin matrikel uattraktiv for rotterne og gerne i samarbejde med naboerne. Køkkenaffald smides i lukkede beholdere og ikke på en mødding eller en åben beholder. Høns og andet fjerkræ har ofte foder ad libitum, men hvis ikke foderstedet er rottesikret, skal de fodres to gange dagligt og ikke en større mængde, end de kan spise på ca. 10 minutter. Fuglene skal fodres, så de spilder mindst muligt. Hvis foderet blandes med fedt, drysser det ikke. Det kan hænges op eller lægges i et foderhus, hvor bunden er så stor, at rotten ikke kan komme videre end den lodrette pind. Vær opmærksom på, at rotter er dygtige klatrere og også kan springe ret langt. Har man først konstateret rotter, har man pligt til at anmelde det til kommunens rottebekæmpelse, der vil komme og lægge gift ud i aflåste kasser.

Vækst i mørket

Som et blændende lys i mørket og på et kærkomment tidspunkt for friske grønsager, kan man på magisk vis høste julesalat i sit kosteskab eller bryggers, hvis ellers man har dyrket rødderne sommeren forinden. Rødderne opbevares frostfrit, indtil de sættes til drivning i en spand med fugtigt sand ved 10–15°C varme. De dækkes til med en omvendt spand til at dække for lys, så de ikke bliver bitre. Efter ca. 4 uger er de klar til høst. Jo varmere der er, jo hurtigere vokser de, men mest ideelt er omkring 15° grader.

Julesalat drives frem i mørket for at undgå den bitre smag. Spanden kan sættes i et mørkt skab eller dækkes med en spand på hovedet. Foto: Mia Stochholm

Julesalathoveder er små, men kompakte med sprøde, kødfulde blade og indeholder betydeligt mere vitamin-krudt end sommerens grønne salater. De er rene og meget nemme at have med at gøre i køkkenet. Bitterheden kan gives et fint modspil ved at blande salaten med appelsiner eller vindruer. De hjemmedyrkede julesalat er dog knap så bitre som de købte, da de ikke udsættes for lyset i butikkerne. Julesalat kan også anvendes tilberedt. Læs mere om julesalat i artiklen Cikorie og radicchio.

Driv rabarber

Selv om vi er underlagt årstiderne, kan nogle planter godt heppes lidt på og på den måde komme lidt tidligere ud af starthullerne. Rabarber kan nemlig drives frem før tid. Læg en spand eller en stor urtepotte henover det sted, hvor man ved rabarberplanterne kommer op, og dæk herefter med et tykt lag halmrig hestemøg eller andet isolerende materiale. Rabarberne trives og vokser fint i mørket, bladene bliver blot gule og stænglerne mere røde. Denne metode vil give rabarber ca. 3 uger før normal høst.

Udsigten til nye, friske rabarber kan fremskyndes ca. 3 uger ved at drive dem frem med møg fra midt/sidst i januar. Foto: Mikael Elke Lund

Vinterens purløg

Mens vi venter på friske purløg eller løgtoppe til hurtigt at pifte rugbrødsmadderne og dressingen op, så står den flerårige porre ‘Kathy’ med fine, grønne toppe, der er lige til at klippe af. Den kaldes flerårig, fordi løget sætter små sideløg, som kan høstes som små, fingertykke porrer. Dyrker man den som krydderurt, hvor den bare får lov til at formere sig med sideløg på voksestedet, bliver væksten tueagtig, og den kan anvendes som skær-ned-og-kom-igen-urt vinteren igennem. Om sommeren visner den ned og danner fine blomsterstande til gavn for insekterne. Den findes sandsynligvis ikke i handelen, men kan skaffes gennem foreningen Frøsamlerne eller ved at søge efter den på Del Jorden. Den formerer sig villigt, så man får hurtigt så mange, at man kan grave en klump op og give videre.

Tid til at skære podekviste

Æbler er det mest vidunderlige og noget af det nemmeste mad, man kan dyrke selv. Frostfri perioder i januar er det ideelle tidspunkt at skære podekviste på. Så hvis du har smagt et godt æble i en have eller kender nogle, der har din yndlingssort er det med at få fat i kvistene nu. Husk at tænke i en lang høstsæson, så man både har æbler, der modner tidligt og sent og nogle, der kan holde sig hele vinteren. Podekvistene opbevares køligt, indtil februar/marts, hvor det er tid til podning. Blomstergården ved Viborg og De Gamle Sorter sælger podekviste af mange gamle frugttræssorter. Hvis man aldrig har prøvet at pode frugttræer før, kan man holde øje med kurser under Arrangementer.

Selve podningen foregår først i marts, men det er nu, podekvistene skal skæres, mens træerne er i dvale. Foto: Mia Stochholm

Rengøring af drivhuset

Ud over glæden ved et rent drivhus til sæsonstart, opnår man også en effektiv sygdoms- og skadedyrsforebyggelse ved en grundig vinterrengøring af drivhuset. Ligger der stadig dødt plantemateriale fra efteråret, skal det fjernes og smides i affaldscontaineren. I drivhuset dyrkes oftest ikke så stor en variation af plantearter som ude i køkkenhaven, hvilket vanskeliggør en rotation af dyrkningsplads. Heldigvis udpiner tomater ikke jorden, så den bliver uanvendelig for sin egen art. Tomater kan dyrkes på samme vokseplads år efter år. Dyrker man også peber og agurker, kan man vælge blot at skifte jorden lige omkring rodzonen. Denne jord kan sagtens genbruges i krukker.

Af jord er det kommet…

Kompost er havens motor, og ved at sende køkkenaffaldet en tur gennem en kompostbeholder, der er velforsynet med orm får man en god og næringsrig plantejord frem for at sende værdifulde ressourcer på lossepladsen. Det kan godt betale sig, at kontakte kommunen, før man anskaffer sig en kompostbeholder, da der er flere kommuner, der giver tilskud til eller endda tilbyder en gratis kompostbeholder. Dette er naturligvis fordi, der er en stor miljømæssig gevinst ved, at hver husstand selv tager ansvar for sit køkkenaffald.

Kompostorm hedder også brandorm. Vent med at skaffe dem, til der er en god portion materiale, de kan gemme sig i. De er alligevel ikke særligt aktive her om vinteren. Foto: Mia Stochholm

De lukkede beholdere er bedst egnede til husholdningsaffald. Suppler også med visne blade eller andet fra haven, så den ikke bliver for fugtig. Husk blot ingen syge plantedele, da sygdomskim kan overleve. Skræller fra citrusfrugter, der ikke er økologiske, dur heller ikke, da overfladebehandlingen gør, at de ikke forgår. Det er ikke regnorm, men kompostorm (også kaldet brandorm), der omdanner materialet. Disse skaffes lettest ved at snuppe en håndfuld fra en anden beholder, eller man kan købe dem på nettet. Ormene arbejder bedst ved temperaturer mellem 5–25°C, så beholderen placeres uden for direkte sollys og i læ. Hvis man starter nu, kan man have en lækker kompost at bruge til sommer. Læs mere om kompost i artiklerne Den lukkede kompostbeholder og Kompostering i beholder eller bunke.