Den lukkede kompostbeholder

I snart sagt alle danske haver står der efterhånden en lukket kompostbeholder lavet af plastic, hvor det er meningen, at man skal kompostere grønt køkkenaffald og haveaffald ved hjælp af kompostorm.

Hvis man kommer en passende blanding af tørt haveaffald og grønt affald fra køkkenet i, opstår der som regel ikke problemer om sommeren, hvor ormene er meget aktive. Hvis man ikke blander tørt haveaffald eller andet strukturstof i, kan det problemer med forrådnelse året rundt, og især i vinterhalvåret. Når der ikke er mere haveaffald at blande i, og når kulden sætter ind, og ormene indstiller deres aktivitet, bliver der for alvor problemer.

God omsætning om sommeren

Den lukkede kompostbeholder er særligt velegnet til at kompostere det grønne affald fra køkkenet i, da den er rottesikker. Desuden har den lukkede beholder den fordel, at indholdet er konstant fugtigt, og at den varme, som opstår ved nedbrydningen af det organiske affald, tilbageholdes. Det giver et klima, hvor kompostormene stortrives. I løbet af sommeren forsvinder både det grønne affald og haveaffaldet næsten lige så hurtigt, som det fyldes i.

Problemer om vinteren

Men når kulden sætter ind kommer problemerne. Og her er der som regel ingen hjælp at hente i de vejledninger, som følger med beholderne fra producenterne, eller som kommunerne udsender. De lader som om problemet ikke eksisterer. Og selv om man har gode erfaringer med at kompostere i fritliggende kompostbunker, kan det gå helt galt med den lukkede.

Køkkenafffaldet er for vådt

Køkkenaffald er meget vådt, og kommer man kun køkkenaffald i kompostbeholderen, ender indholdet meget let som en slimet og stinkende masse. Foto: Karna Maj

Køkkenaffald er meget vådt, så når temperaturen daler, og omsætningen går næsten i stå, forvandles indholdet i allerværste tilfælde til en smattet og slimet masse, som lugter af kloak, da der ikke kommer ilt nok til omsætningen af materialet.

Om sommeren kan man tilføre grovere planterester fra haven, og det giver luft i komposten. Men i vinterhalvåret er der ingen tørre planterester fra haven. Derfor er man nødt til at finde alternative tørre strukturstoffer til at blande imellem. Da grønt affald fra køkkenet indeholder meget kvælstof, kan strukturstoffet være celluloseholdige stoffer som tørrede plantedele, savsmuld, høvlspåner og halm.

Hver gang man smider en bøtte grønt affald i, er det en god ide at tilføre næsten samme volumen strukturstof. Det er desuden en god ide en gang imellem at løfte lidt op i indholdet, så der kan komme luft ned i kompostmaterialet.

Strøelse er nødvendigt

I løbet af vækstsæsonen kan man tørre og findele materiale fra haven til strøelse. Jo mere tørt og vedagtigt, jo bedre. Men det er vigtigt, at det opbevares tørt indtil brug, så det kan suge væden fra køkkenaffaldet om vinteren.

Træspåner kan man købe i små poser i supermarkeder og dyreforretninger beregnet for hamster og marsvin. Det er en dyr løsning, men man kan også købe træspåner i store baller beregnet for strøelse til heste. Eller prøv at se rundt i bekendtskabskredsen og find en hobbymand med egen tykkelseshøvl/afretter, en som saver brænde, hvor man kan hente savsmuldet, eller måske en snedker eller tømrer. Halm er det dårligste af de nævnte, da det let falder sammen, når det bliver vådt.

Hvis man ikke kan få fat i noget strøelse, bør man nøjes med at komme det grønne affald, som tiltrækker rotter, i den lukkede kompostbeholder. Porretop, gulerods-, kartoffel- og æbleskræller og andet frisk planteaffald kan uden problemer kommes i en åben kompostbeholder.

Kompostormene dør ofte om vinteren

Kompostormene æder og formerer sig optimalt ved 25° C. Kompostorme er overfladeorme, som ikke går ned i jorden, når det bliver vinter. De bliver i kompostbeholderen, og hvis den fryser, dør de. I foråret kan man ofte konstatere, at der ingen kompostorm er tilbage. Men heldigvis har kompostormene lagt æg, som findes inde i små citronformede, lysgullige kokoner, der hver kan indeholde 7–8 små æg. Disse kokoner overlever frosten, og der klækkes nye orme i foråret. Efter klækningen går der under gunstige betingelser kun tre uger, før de nye kompostorme er kønsmodne. Så der sker ikke uoprettelig skade, fordi kompostormene dør i en streng vinter.

Isolering af kompostbeholderen

Gæringsvarmen i komposten bevirker dog, at temperaturen som regel er højere inde i ormekomposten end i luften udenfor. Derfor kan det have god effekt at isolere kompostbeholderen, både for at holde ormene i live og processen i gang. Processen i kompostbeholderen går helt i stå, når temperaturen kommer under 5° C.Man kan f.eks isolere kompostbeholderen med en vintermåtte. Vintermåtter bruges på byggepladser.