Havenyt uge 23, 2014

Akelejer, knopurt, hvid okseøje, skovvalmue, geranium, guldknap, nelliker og iris blomstrer omkap lige nu og giver nogle flotte og frodige staudebede, hvor alle de nye grønne blade giver et frodigt indtryk. De stedsegrønne hække sætter nye skud, og buksbomhække er allerflottest lige nu med nye lysegrønne skud. Til gengæld ser løgblomsternes halvvisne blade mindre spændende ud, og de skal væk nu, fjernes helt eller lægges ned i bunden af bedet.

Grundlovsdag er et vigtigt tidspunkt i haveårets tidslinje. Her skal der helst være nye kartofler, ny persille og salat på menuen, hvis man går op i den slags. Det er også her man skal være færdig med at plante ud, for at det hele kan nå at udvikles godt inden efterår og vinter. Det gælder især vintersorter af kål og porre, men også majs og græskar skal helst være plantet ud nu.

I år har foråret vist sig fra sin mest generøse side med pænt, lunt vejr – foråret 2014 blev det næstvarmeste, og det har været en god vækstsæson indtil nu. Men de fleste steder er jorden nu ret tør, mange steder er der faldet meget lidt regn i den sidste tid. De fleste haveejere håber derfor på en ordentlig gang regn torsdag, så det plantede kan komme i god vækst. Forhåbentlig er det meste plantet ud nu og ved at være i god vækst, for pinsen bliver rigtig sommerligt med masser af sol og varme, og det ser ud til at fortsætte i ugen efter efter pinse.

Sol og sommer

Hvis meterologerne får ret, skal vi fra fredag og de næste 10 dage nyde livet ude i haven med masser af sol og godt vejr. Planterne vil næppe nyde det lige så meget som vi andre, da det uværgeligt vil give planter, der kommer til at mangle vand – ellers skal vi få megen nedbør torsdag. Så måske skal vi håbe på en byge, selv om sommervejr er dejligt.

Lige nu er det meget forskelligt, hvor fugtig jorden er i de forskellige egne af landet. DMI’s Tørkeindeks går lige fra helt grønt, hvor der ingen risiko er for tørke til mørkorange, der viser at der er høj risiko for tørke. Men alt det nyplantede taget i betragtning, er det værre end tilsvarende midt på sommeren.

Hvis man har et meget tørt bed, hvor der skal plantes, er det en god ide dagen før at vande det med 10 l vand pr. m² og overdække det med plast, så trækker fugten godt rund i jorden, og man kan næste dag bearbejde det til et fint så- eller plantebed.

Skal man plante ud i solskin, kan man lave en skyggende overdækning.

Vand og jorddæk

Etablerede træer, buske og stauder vil klare sig fint et godt stykke tid, men alt nyplantet skal tilses jævnligt og vandes, inden det tager skade af vandmangel.

Det nyudplantede i køkkenhaven og sommerblomsterne har måske ikke helt nået at få rødderne med ned i dybden, hvor jorden stadig er fugtig, og nogle planter som løg, jordbær og salat har kun rødder 15–25 cm ned. Her kan det blive nødvendigt at vande ret hurtigt, når solen bager.

Især løg, jordbær og kartofler må ikke mangle vand de kommende uger, da det vil give mindre udbytte.

Når man har vandet, er det en god ide at jorddække med noget organisk materiale, der kan forhindre at vandet fordamper igen. Alternativt kan man løsne jorden med kultivatoren, så det øverste tørre jordlag isolerer og nedsætter fordampningen.

Hold på vandet i jorden

Der er al mulig grund til at gøre mest muligt for at holde på den vandreserve, som er i jorden her først på sommeren, så det kommer planterne til gavn. De fleste steder i landet er det meget dyrt at vande pr. m³. Sommeren igennem gælder det derfor om at forhindre, at nedbøren fordamper alt for hurtigt.

I et bed, hvor planterne dækker jorden, skulle man tro, at planterne hurtigere kommer til at mangle vand end i et bed med få planter og bar jord. Men det er ikke tilfældet, da et bladdække forhindrer, at fugtigheden forsvinder lige op i den blå luft. Det er bl.a. derfor at man kan tillade sig at underså f.eks. kål og majs med jordkløver eller sneglebælg, når planterne er kommet i god vækst her i første halvdel af juni.

Et kultiveret bed med løs jord isolerer også noget mod fordampning, så det gælder om at kultivere øverligt, så snart jorden efter en gang regn eller vanding tillader det.

Det, der holder bedst på vandet, er dog et mindst 4–5 cm tykt lag jorddække. Skal det også hindre fremspiring af ukrudt, skal det være 10–15 cm tykt. Snart er planterne i køkkenhaven ved at være så store, at jorden kan dækkes med et mere eller mindre tykt lag, uden at man risikerer, at solsorte og duer ødelægger planterne ved at søge efter insekter og frø. Men endnu er f.eks. rodfrugterne for små til, at man kan dække her.

I artiklen Jorddække og jorddækkematerialer kan du se forslag til dækkematerialer. Jorddækket modvirker ikke kun vandfordampningen – det formulder langsomt og tilfører derfor nye plantenæringstoffer til planterne på stedet, og desuden giver det nyttedyrene bedre livsbetingelser, og der flere regnorme kan leve i jorden, når der er føde nok. Desværre giver det også bedre levevilkår for sneglene, så i meget snegleplagede haver, kan det være nødvendigt at undlade at dække.

Krukker kan også jorddækkes

Krukker vander man dagligt, og her sker der også en fordampning fra overfalden, specielt ved nytilplantede krukker. Det kan man forhindre med et passende jorddække. Til krukker skal der ikke bruges så mange liter jorddække, så her kan det være en god ide at bruge den lidt dyre løsning kakaoflis, som har den gode egenskab, at skallerne nærmest klistrer sig sammen, når de bliver våde, så de bliver liggende. En anden mulighed er bunddækkemateriale af kokosmateriale.

Man kan også fint bruge bark- eller træflis. Det isolerer lige så godt mod fordampning, og når man bruger dækmaterialer, undgår man, at jorden slemmes sammen ved den daglige vanding og dermed bliver for kompakt.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Det har altid været lidt magi omkring at kunne servere nye kartofler fra egen have til Grundlovsdag. Det er en mulighed, hvis du har sat tidlige og godt forspirede kartofler under plast først i april og har dyrket dem under fiberdug.

Så måske kan du servere nye kartofler til Grundlovsdag på onsdag eller til pinsen. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se store blomsterknopper i kartoflerne – men der findes ret mange kartoffelsorter, som ikke sætter blomster. Alternativt kan man mærke efter med en finger, om der er kartofler under toppen. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se, om der er noget under. Nogle sorter sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne for små, kan man altid forsøge at plante toppen igen og give den en kande vand til at komme sig på.

Kartoflerne må ikke mangle vand

Det er lige nu, at der dannes kartofler, og i det stadie er det meget vigtigt, at de ikke mangler vand. De må ikke mangle vand fra det tidspunkt, hvor de er hasselnøddestore, ellers går det ud over udbyttet.

Roserne må ikke mangle vand

De første roser blomstrer allerede i haverne. Roser må ikke mangle vand, og det er især vigtigt at holde øje med roser, som står i regnlæ af udhæng, mure og plankeværk. Et lag jorddække mindsker fordampningen fra jordoverfladen. Er der meget tørt, kan det være en god investering at lægge en siveslange permanent ud langs en række roser, der står tæt på en mur. Dæk den evt. med et lag dækbark, hvis der ikke er grønne planter, som kan skjule den.

De første røde jordbær

Har man en tidlig jordbærsort, er der måske ved at være mulighed for at plukke de første røde bær på friland. Hvis man ikke vil dele med solsortene, er det en god ide at overdække med net. Men inden netoverdækning er det smart at få luget en sidste gang, da udløberne nu er på vej ud i alle retninger, og det vanskeliggør renholdelsen de næste uger.

Det er vigtigt, at man bruger en overdækning som fuglene ikke fanges ind af, og som ikke hiver frugterne med af. Brug meget fintmasket insektnet eller evt. såkaldt skyggenet. Fiberdug giver for megen fugt og varme og kan fremme udvikling af gråskimmel på bærrene.

Selv om jorden er fugtig nu, så hold øje med jordens fugtighed i jordbærbedet hele tiden. Planterne skal bruge meget vand lige nu på at udvikle de mange bær.

Kommer der ikke vand fra oven, skal jordbærbede grundvandes 1–2 gange om ugen, afhængig af vejret. Og vent ikke på evt. regn om nogle dage. Er jorden tør, skal der vandes fra de grønne jordbær begynder at vokse. Jordbærrødder når kun ca. 25 cm ned.

Så bønner i flere hold

Jordtemperaturen er lige omkring de 14° C, så hvis man ikke allerede har sået bønner, så kan man gøre i pinsen, hvor det ser ud til at komme en længere periode med godt vejr. Læg evt. bønnerne til forspiring i et fugtigt klæde i en plastpose – de tager ca. 3 døgn om at spire, og klædet skal vædes undervejs. Det giver færre spring i rækkerne med bønner, som ikke spirer. Ulempen er, at de skal sås på dagen, hvor spirerne titter frem.

Det er en god ide at så bønner i flere omgange, så man får friske bønner helt frem til oktober. Så en tredjedel nu, en tredjedel omkring sankthans og den sidste tredjedel lige først i juli. Det er normalt kun den første såning, der giver problemer med fremspiring. Senere er jorden gennemvarm, og bønnerne spirer langt bedre.

Så nyt hold salat, koriander og dild

Lige nu kan man høste den første salat og meget mere er på vej. Vi får som regel sået og plantet meget mere end salatskålen kan aftage. Først i juli begynder salaten at gå i stok, og pludselig står vi uden salat. Medmindre vi altså sørger for at så et ny hold nu og derefter lidt hver 14. dag frem til 1. august. Ved at vælge salat med forskellig udviklingstid, er man helt sikker på, at der altid er salat i bedste størrelse.

Prøv at vurdere, hvor mange salatplanter, man kan nå at spise inden for 2–3 uger, og så lidt tyndt i rækken. Det er bedre at give god plads på et såbed til de planter, man virkelig skal bruge end lave 100 salatplanter eller mere.

Man kan så salat direkte på voksestedet, eller så salatplanterne i potter eller træningspotter, så er de lette at få i gang ved udplantningen, når der bliver ledig jord til dem. Jorden er endnu ikke varmere, end frøene vil spire, men kommer temperaturen meget op over 21°C, spirer salatfrø ikke. Man kan her være nødt til at så i potter eller kasser i skyggen.

Hvis man har snegleproblemer, kan det være en god ide at så rigeligt, eller i kasser og potter til udplantning, og stille disse et sted, hvor sneglene ikke kan æde småplanterne. I tørre perioder kan solsorte gå i gang med at lede efter orm i den fugtige jord i potte med småplanter, så dæk evt. med net.

Koriander både spirer og vokser hurtigt, hvis det passes med vand. Koriander udtyndes, efterhånden som det bruges, til 10 cm, og til sidst kan man lade den gå i blomst, når næste såning er klar til høst. Korianderfrø gemmes til næste års såning eller bruges i madlavningen. Samme fremgangsmåde gælder for dild. Begge sås mindst hver 3. uge hele sommeren, hvis frisk dild og koriander er et must.

Drivhuset

På trods af at det har været lidt køligt i perioder sidst i maj, trives planterne godt i drivhuset. Det er masser af blomster på tomaterne og der er grønne tomater i vækst. Der er dannet små agurker, og i nogle drivhuse høstes der sikkert allerede agurker.

Hvis man stadig ikke har plantet agurker, peber, meloner og auberginer ud i drivhuset, så er det en god ide at få det nu, hvor der kommer sommertemperaturer. Store planter udvokser potterne, og rødderne begynder at blive brune i stedet for hvide, og det betyder vækststandsning. I øvrigt er det fint at plante ud i overskyet vejr, da det stresser planterne mindre, og det er ikke så varmt at arbejde derinde.

Agurker – problemer og beskæring

Hvis man har plantet agurkplanter ud, og de hænger, kan det skyldes flere ting. Det er meget vigtigt, at der ikke er stående fugtighed inde omkring agurkplantens stængel, da den så lettere angribes af svampesygdomme. Løsningen er at sætte potteklumpen ovenpå den løsnede jord og så hyppe jord, gerne iblandet en masse god kompost og lidt sand/grus, op om potteklumpens sider, men ikke ovenpå. Hvis planten efter udplantningen begynder at få lidt slappe blade, kan det være vandmangel de første dage, hvor rodsystemet endnu er begrænset. Men ellers det oftest ikke vandmangel, men et dårligt rodsystem, og øget vanding forværrer oftest problemet, det er bedre at etablere lidt afskærmning for direkte sol på planten midt på dagen med et lag fiberdug. Sker det værste, at planten går ud, så kan man fint nå at plante en ny. Selv at så en ny plante er en mulighed – man når at få agurker fra midt på sommeren.

Det er vigtigt at styre agurkplanternes vækst, da de ellers overtager hele drivhuset, og man vil ikke få en jævn forsyning af agurker sommeren igennem. Traditionelt beskærer man, så agurkerne dannes på sideskud, men der er alternative metoder – se artiklen Agurker kan beskæres på flere måder.

Dyrkning af chili og peber

Hvis man ønsker at dyrke chili og peber hele sæsonen i potter, er det vigtigt, at de plantes i store potter – store potter giver større planter og dermed flere frugter. På spansk peber og chili kniber man de første 5–7 blomster af, så planten når at blive så stor, at den har blade nok til at starte frugtproduktion, dvs. at planten skal være begyndt at sætte nogle gode sideskud, inden den får lov til at danne frugter.

Spansk peber og chili kan sættes på terrasser eller udplantes på friland, men først omkring sankthans, når der er blevet sommer for alvor. På det tidspunkt er der i små drivhuse også for lidt lys i bunden af drivhuset.

Ukrudt eller ønsket plante

Jo mere grøn, man er som haveejer, jo sværere er det at genkende kimplanter på alt det, som spirer frem lige nu i en varm og dejlig våd jord. Det er næsten overvældende, selv for en garvet havedyrker. Men fjernelse af ukrudt er helt nødvendigt i rækker med såede afgrøder, da ellers kan blive kvalt af konkurrerende planter. Ukrudt har ofte en større vækstkraft end vore dyrkede planter. Hvis du skal luge rækker med rodfrugter, kan du se rodfrugternes kimplanter i artiklen Rodfrugter – spiretid og kimplanter.

Det er en god ide at lære de forskellige planter at kende både som nyspirede med kimblade, som oftest er anderledes end de efterfølgende blade, og som småplante. Der er ikke så mange steder, hvor man kan finde billeder af de forskellige planter i babystadiet. Men Ukrudtsnøglen på Planteinfo kan være til god hjælp til at identificere de vilde arter, som regnes for ukrudtsplanter. Her kan man også klikke ind på de enkelte planter, se dem i voksenstadiet og læse om, hvordan de formerer sig.

Som nybegynder kan det være svært at se forskel på ukrudt- og kulturplanter, og hvis rækken af det såede ikke spirer godt, så man tydeligt kan se rækken af ens planter, må man nøjes med at luge de planter væk i første omgang, som man er sikker på er ukrudt. Hvis de står mange andre steder i haven end i den såede række, kan man være nogenlunde sikker på, at det ikke er den såede sort. Helt sikker kan man jo aldrig være, da f.eks. persille, dild og morgenfruer, der har fået lov til at så sig selv, kan spire frem i en ukrudtsagtig mængde. Morgenfruer kan hurtigt kvæle alt andet på et stykke, hvor de har fået lov til at kaste frø.

Bladene ædes af skadedyr

Lige nu får vi her på Havenyt.dk mange spørgsmål om skadedyr og sygdomme. Vi kan slet ikke nå at besvare alle. Så inden du sender et spørgsmål ind, så prøv lige at se, om ikke der allerede er en artikel eller et svar om netop dit skadedyr.

Der er to steder, hvor du kan finde oplysninger. Under Spørg Eksperterne i kategorien skadedyr kan du finde mange svar omkring havens skadedyr, og hvad du kan gøre ved dem. I vores database med Skadedyr og sygdomme kan du søge på plantearter og se de mest almindelige skadedyr og sygdomme, som angriber netop denne plante.

Spindemølangreb

På bl.a. æbletræer, blommetræer, tjørn, benved, slåen og mirabelle kan man her i juni se visne blade indspundet i kraftige spind. Inde i spindene finder man masser af larver af spindemøl, som vil gå i gang med at æde blade på træerne. Angrebene er ikke livstruende for planterne. Specielt tjørnehække kan dog blive næsten afløvede ved voldsomme angreb.

Snareorm, som spindemøllenes larver hedder, bekæmper man ved at ødelægge spindene ved at feje med en stiv kost eller spule med vand. Varmt vand er mest effektiv. Når de ret seje spind først er åbnet, kan fuglene lettere få fat i larverne. En anden mulighed er Bacillus thurigiensis, et bakteriepræparat, som det er overkommelig at sprøjte mindre træer og hække med, men det skal gøres, mens larverne er små, og skal gentages.

Er der kun mindre angreb, så er det overkommeligt at ødelægge spindene og fjerne larverne. Larverne lader sig dumpe ned og hænger i tynde tråde ned fra grenene, når spindet ødelægges.

Bladlus giver misdannede blade

I mange haver har man stort set ingen bladlus endnu, mens der i andre haver er massive angreb af bladlus på bladene på bl.a. roser, solbær, blommer. Men vi skal ikke glæde os for tidligt – bladlusene skal nok dukke op alle steder.

Bladlusene suger saft fra bladene og derfor krøller de sammen, og bladene misdannes, og det nedsætter selvfølgelig fotosyntesen og dermed plantevæksten. Bladlus er en del af naturen, og kun små planter tager alvorlig skade trivselsmæssigt. Heldigvis varer det normalt kort tid, før der opformeres nyttige insekter i så stort et antal, at de kan reducere bladlusenes antal.

Er det planter, hvor bladenes udseende er vigtig, f.eks. rosenblade og knopper, kan man bekæmpe bladlusene ved at spule dem af med koldt vand eller ved at bruge insektsæbe. Små angreb kan man løse ved at stryge to fingre på hver sin side af et blad, så de falder af eller kvases (kun på mere hårdføre blade).

Blommetræer og skadedyr

Blommetræer er ofte angrebet af melet blommebladlus på undersiden af bladene. De er i øvrigt ikke nogen alvorlig trussel, hvis det er et stort træ, og der skal nok komme masser af blommer trods angreb. Men bladluseangreb ser grimt ud, især når den klistrede honningdug giver grobund for sodskimmel, så bladene senere også får en sort belægning.

En mere alvorlig trussel mod udbyttet på blommetræerne er blommebladhvepsens larver, som borer sig ind i de små blommer og æder stenen, hvorefter den forlader blommen for at tage fat på den næste. Man kan se det lille sorte hul, hvor den har forladt blommen. Er der mange larver og få blommer, kan de rydde træet for blommer. Se mere om blommebladhvepsen og forebyggende metoder.

En anden skadegører er blommebladviklerens larve, som vi kender som larven inde i de modne blommer. Lige nu er de voksne insekter aktive, og sætter man ferromonfælder op kan man fange i hvert fald en god del hannner på limplader, og forhåbentlig inden de har nået at parre sig med hunnerne. Men for at have den helt store virkning skal fælderne sættes op lige inden blommetræerne blomstrer.

Ny bog: Insekthaven

En have er ikke kun planter, her er også masser af insekter, og vil man have flere i sin have, kan man finde inspiration i bogen Insekthaven, som er skrevet af Lars J. Larsen, der i mange år har afprøvet forskellige metoder til at øge insektlivet i sin store have. Blandt andet med blomstereng, insekthoteller, grenbunker, ådselskabinet, grenbunker. I bogen er der beskrevet havens mange insekter.

Ny bog: Aarstidernes køkkenhave

Aarstidernes køkkenhave er en dejlig bog for alle, som gerne vil dyrke deres egne økologiske grønsager. Bogen er blevet til hos Aarstiderne, hvor Søren Ejlersen, Jakob Dietz og Frank van Beek har dyrket en stor køkkenhave. Der er en masse inspirerende fotos af Rishi både fra køkkenhaven og dyrkningen og de dejlige retter, som der kom ud af dyrkningen, og som der er opskrifter til sidst i bogen. Frank van Beek er Aartidernes mangeårige og dygtige gartner, så der er erfaring og viden bag de anbefalinger, som man får omkring dyrkningen. Bogen har også mange gode oversigter og tabeller med såtidspunkter, planteafstande m.m. Den er skrevet af mænd, som går meget op i dyrkning og plantevækst, og det er dejligt befriende. En god bog at give som gave, ikke mindst til mænd, som er på vej eller godt i gang med at dyrke egne grønsager. En bog, man vil bruge og vende tilbage til.