Havenyt uge 18, 2014

Maj er den dejligste havemåned – man kan kun blive i godt humør, når det hele spirer og gror. Der skal pottes om, og nye frø skal puttes i potter, hvis man vil forkultivere majs, tomatillo, græskar, squash og drueagurker til udplantning sidst i maj. I haven er det såtid for en hel del grønsager og sommerblomster, men der skal vandes godt inden såning, for der er ikke umiddelbart udsigt til regn af betydning, og det gør det til en risikabel affære at putte frø i jorden, hvis de er længe om at spire.

I køkkenhaven kan man høste de allerførste aspargesskud, og persille, purløg og pibeløg er der masser af. Har man overvintret spinat, kan man høste masser af blade, mens den nysåede står som kimplanter. Vovede man at så spinat allerede midt i marts, så er der nu masser af babyspinat til salatskålen. Vårsalaten er slut, den er ved gå i blomst – lad nogle få stå og høst eget frø om nogle uger. Det lune forår har fået rabarber til nærmest at eksplodere i vækst, så nu kan der trækkes mange lange stilke. I øvrigt en fin værtindegave, hvis man skal på besøg et sted uden rabarberbed i baghaven.

Frodigheden er alle vegne i haven her ved indgangen til maj måned. Frugttræerne blomstrer, de japanske kirsebærtræer står i rosa skrud med dobbelte blomster, og bøgebladene er pænt pliserede Det lune vejr har fået alting til eksplodere i vækst og frodighed, men det betyder desværre også, at alle de smukke forårsblomster visner hurtigt, når det er så varmt. Skvalderkål og mælkebøtter står til gengæld næsten overfrodigt – man kan nyde dem – eller begrænse dem, udrydde dem helt er svært.

Jordtemperaturen er høj – men risiko for nattefrost

Jordtemperaturen er i følge Planteinfo.dk 9–12° C, og det er en høj jordtemperatur lige før 1. maj. Det er på Bornholm, at man har den koldeste jord. Det betyder at jorden nu er varm nok til at så rodfrugter og ærter. Og det er lige før, man kan overveje at så majs direkte i jorden i nær fremtid i stedet for at forkultivere, men forkultivering er det sikre valg. Jordtemperaturen vil dog falde lidt sidst på ugen, da nætterne bliver kolde, og der er risiko for nattefrost mange steder – og flere nætter. Hold øje med din lokale vejrudsigt.

Udplantning i drivhuset bør vente lidt

Indtil nu har der ikke været mange nætter, hvor temperaturen i drivhuset har været oppe på de 8° C, så tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset med overdækning. Hold øje med vejrudsigten og den lokale temperatur for natten – der er flere nætter i denne uge, hvor der er risiko for ned til frysepunktet, og så må man vurdere, om planterne skal flyttes ind, eller der evt. skal etableres varme i de kolde nattetimer.

Risiko for helt lave nattemperaturer og frost kan ikke udelukkes et godt stykke ind i maj. Så det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset, især hvis man bor i de koldere dele af Danmark. Derfor kan det være en god ide at træde vande og vente og se tiden an. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu 1–2 uger. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for, at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8°C, som der mindst skal være, for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter. Og tomater til friland skal også vente til efter midten af maj. Pas i øvrigt på agurks blade, som let solskoldes de første dage i drivhuset af den skarpe forårssol. Skyg med fiberdug de første dage.

Sådan hæver man nattemperaturen i drivhuset

Hvis temperaturen ser ud til at komme under de 8° C om natten i drivhuset, kan man selvfølgelig varme drivhuset op, men det er energimæssigt dyrt, og der er andre muligheder for at beskytte planterne mod nattekulden.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast eller anden isolerende dække over. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på. Men uanset valg af dækkemateriale, kræver det, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Der skal være et varmelager til at holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med sortmalede plastdunke med vand eller med sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her ovenpå kan man placere kasser og potter. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske, f.eks. flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin osv. Man kan også bruge friske planterester som f.eks. det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne.

Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Fjern de første syv blomster på chili

Det er en god ide at fjerne de første blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det. Du kan læse mere om chilidyrkning i Camilla Plums artikel Besat af chili.

Gødningsvand til udplantningsplanterne

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomaterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus evt. over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Kartofler og nattefrost

I nogle haver er første hold tidlige kartofler 20–30 cm høje og måske kun 1–2 uger fra nye kartofler, i andre haver er de netop på vej op af jorden. Men uanset størrelse, så vil selv lidt nattefrost svide toppen, og lige ærgerligt er det – resultatet er længere tid til nye kartofler fra egen have. De nye udenlandske smager af ingenting, for at sige det pænt.

Det gælder derfor om at sørge for, at kartoffelplanterne overlever evt. nattefrost. Det letteste er at dække dem hver nat, så kan man sove roligt. Man kan også stå op og se om der er nattefrost en halv time inden, solen står op. Så behøver man kun at gøre noget, hvis kartoflerne er frosne – men det er selvfølgelig bedre, at de slet ikke fryser. Hvis de er frosne, skal man dække dem til, indtil de er tøet op, og nattefrosten er væk. Klar plast er ikke nok, dæk med farvet plast, gamle tæpper, fiberdug eller lignende.

Det er solens stråler, som svider de frosne kartoffeltoppe. Hvis nattefrosten er næsten ovre, kan man i stedet for vælge at vande de frosne toppe, så de tør op. Ofte er det koldest lige efter solopgang. Man kan hurtigt se, om de tør op eller vandet fryser. Man skal være opmærksom på, at hvis dækket hviler på toppen, kan toppen svides der, hvor dækket hviler. Derfor er det bedst at have vækstbuer over kartoffelhøjde. Men i en nødsituation er dække ovenpå toppen bedre end ingenting.

Nattefrost og skade på frugt- og bæranlæg

Men den største bekymring ved nattefrost i maj er frugttræer og bærbuske, som allerede blomstrer eller står med små bær på vej. Nogle steder blomstrer ferskentræer, blomme- og pæretræer eller står med store knopper. Også æbletræerne er ved at springe ud. Der er forskel på, hvor meget kulde de enkelte arter tåler i forhold til det udviklingsstadie, som knopper eller blomster er i. Hvis de får frost, kan det skade frugtsætningen på blomstrende træer og buske.

Bærbuske i fuld blomstring kan frostskades, så udbyttet mindskes. Solbær skal være helt udsprungne, inden de frostskades. Frostskade i fuld blomst sker allerede ved -2°C.

Frugttræernes knopper tåler mindre frost, jo mere udviklede de er henimod ballonstadiet og fuldt udsprungne – her kan der ske skader ved bare – 1,5° C. Er de endnu kun i tæt klynge (de små blade rundt om knoppen foldes ud), er grænsen ca. – 5° C for æbler, og et par grader lavere for pærer, kirsebær og blomme. I 2008 blev mange blommetræer frostskadet, så der var få eller ingen blommer.

Heldigvis ser det ikke ud til, at temperaturerne selv på udsatte steder bliver så lave, at der sker skader i større omfang.

Dæk blomstrende jordbær mod nattefrost

Jordbær i fuld blomst tager skade ved kun en halv grads frost. Synlige knopper tåler ned til 5,5°C. Har man blomstrende jordbær, er det en god ide at dække dem med fiberdug ved risiko for selv let nattefrost – og der er risiko flere nætter sidst på ugen. Husk at fjerne det om dagen, så bier og insekter kan bestøve blomsterne. Jordbærrenes pollen spirer i øvrigt kun ved temperaturer over 11° C.

Status over køkkenhaven ved udgangen af april

Her ved udgangen af april skal status ude i køkkenhaven helst se således ud: Alle løg er sat og alle kartofler er lagt, både de tidlige, som sikkert allerede er oppe, og de sene. Til tidligt høst skal der være sået spinat, gulerødder, persillerødder, persille, hestebønner (valsk bønne), salat, dild, majroer, kålroe, knudekål, radiser. Og der skal være gang i forkultiveringen af løg, porrer, kål og salat, hvis man skal nå at have egne udplantningsplanter klar til midt i maj.

Jorden er nu også varm nok til at så marværter, både de høje og lave. Det kanvære en god ide at sætte espalier til de høje ærter op, inden arealet tilsås. Sukkerærter kan også sås, de tåler koldere jord en marværter.

Hvis man vælger at så kål og de andre korsblomstrende arter direkte på voksestedet, så skal de sås nu med 3–4 frø for hver ønsket plante. Så frøene med 2–3 cm afstand, så overskudsplanter evt. kan flyttes til andet voksested. Hvis man har problemer med jordlopper eller snegle, så er det mere sikkert at forkultivere eller købe planterne, da store planter kan vokse fra evt. skader, mens nyspirede kan ædt på en nat. Så evt. mellemrækker med radiser, så der er mange planter at æde af. Porrer kan også sås direkte.

Nye grønsager på vej

Har man investeret i et godt aspargesbed, kan der snart hentes de første aspargesbundter fra egne rækker, og de er noget mere saftspændte og friske end de udenlandske i supermarkedet. De fleste dansk dyrkede havner på restauranter, så vil man have danske asparges, må man som regel ud og finde en gårdbutik eller andre små listige steder med grønsager til salg. Der skal både varme og væde til, førend aspargsene skyder op for fuld kraft, og det samme gælder spinat.

Nye kartofler må de fleste vente mange uger på endnu. Hvis man har lagt dem tidligt under plast, er der nye kartofler sidst i maj, hvis man er heldig. Eller måske rettere hvis man passer dem med vand og gødning og beskytter dem, hvis nattefrosten pludselig kommer tilbage – det kan komme tæt på natten til lørdag. De vokser lidt hurtigere under fiberdug, som også beskytter mod let nattefrost. Hvis man har lagt kartofler tidligt i potter i drivhuset, er der gode muligheder for nye kartofler allerede i første halvdel af maj.

Hvis man har salat, løg og tidlige kål, som er store nok til at plante ud, så er det bare med at komme i gang, hvis planterne står i potter, så rodsystemet ikke beskadiges. Hvis de plantes ud under overdækning med fiberdug, behøver man ikke at afhærde planterne først. Med udsigt til lave nattemperatuerer, er det en god ide med fiberdug over det første stykke tid.

Hvis udplantningsplanterne står i kasser eller potter med mange planter, så deres rødder beskadiges ved udplantning, er man nødt til som minimum at finde et par overskyede dage, hvor planternes noget reducerede rodsystem kan følge med til at optage vand nok til bladene. Det er bedst at plante den type planter ud i forbindelse med regn og overskyet vejr. Ellers må man skygge mod solen med et par lag fiberdug eller skyggenet lagt ud over vækstbuer.

Hvis man drømmer om tidlige gule eller grønne bønner og har plads i drivhuset, kan man så et mindre antal til udplantning midt i maj, hvor jorden forhåbentlig er lunere. Men det er et spil i lotteriet – maj kan pludselig blive kold og våd.

Såning af rodfrugter er bedst i de næste 14 dage

Jorden er stadig godt fugtig nedad, så det drejer sig kun om at få etableret en fugtig såjord i det øverste jordlag. Sårillen skal vandes rigtig godt i en tør jord.

Det er en god ide i løbet af ugen at få sået persillerod, pastinak, skorzonerrod, havrerod, bladbede, julesalat og første hold rødbeder, men det kræver rigelig vanding i sårillen. Sommergulerødder kan man også fortsat så. Man kan i princippet også så vintergulerødderne nu, men de holder sig kvalitetsmæssigt bedre til vinteropbevaring, hvis de først sås sidst i maj.

Spiringstiden er lang for især gulerod, persillerod og pastinak, og her er der en risiko for, at sårillerne tørrer ud, inden at frøene når at spire og får sendt kimroden nedad, hvor der er vand nok. Det er derfor vigtig at sørge for, at jorden i sårillen er godt fugtig, men også at der øverst er et tyndt lag revet jord, som kan mindske fordampningen. Man kan vælge at grundvande stykket dagen før såning, hvis jorden er tør mange cm ned, og så håbe på regn i løbet af spiringsperioden.

Jorden til rodfrugter skal være løsnet i dybden

Når man skal så rodfrugter er der nogle forhold, som er vigtige. Jorden skal være meget fintsmuldrende. Man skal kunne tage gravegreben og vippe jorden op, og så skal den smuldre fint i hele dybden. Det er bedre at vente nogle dage med at så, end at så i en knoldet jord. Er jorden de rene tørre jordbrokker, så vand jorden med 10 l vand pr. m² og dæk arealet i et døgn. Derefter er jorden let at gøre såklar.

Der skal vandes grundigt i sårillen, da rodfrugter er længe om at spire (flere uger), og man ikke ved, hvornår der kommer regn igen. Det er vigtigt at lade vandet trække godt ned, især i lerjord – så aldrig i smattet jord, vent hellere et halvt døgn efter vandingen. Frøene må ikke sås dybere, end der står på frøposerne. Små frø skal ikke begraves under 2 cm jord. Læs artiklen: Så med omhu – det betaler sig.

Rodfrugter har dybe rødder, og derfor skal jorden være løsnet godt i dybden, ikke mindst til pastinak og skorzonnerrod. Sidstnævnte kan have rødder i en halv meters dybde, vel at mærke rødder, som vi også gerne vil have op og spise til vinter eller næste forår.

Ærter skal beskyttes mod duer

Jorden er dejlig lun i forhold til at så ærter, som er en af de afgrøder, hvor man får noget helt ekstra. Købte ærter smager simpelthen ikke så godt som nyhøstede i egen have. Det er en fordel at strække sæsonen over en længere periode ved at så både tidige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. 3 omgange med en 1–2 ugers mellemrum.

Hvis det er høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier, kan det være en god ide at sætte det op, inden såning. Hvis det er et trådhegn, der skal sættes op mellem to rækker sarte ærteplanter, er det næsten ikke til at undgå at beskadige de små planter.

Duer elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række. Hvis der er duer i nabolaget, så dæk dem med fiberdug, til de er 5–8 cm cm høje – det er lettest, hvis ærtehegnet ikke er sat op. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på ærterov. Fasaner æder også af de friske, små skud. Mus kan også finde ærterækken og æde sig hen gennem rækken.

Forkultivering af squash og græskar

Squash kan ikke tåle nattefrost, men det er en af de grønsager, som hurtigt giver mad på bordet. Så det er umagen og risikoen værd at så nogle få potter nu indenfor ved 20–25° varme, så de spirer hurtigt og sikkert. De kan som tomater placeres i drivhuset om dagen. De vokser langsommere, hvis de har det for koldt om natten, så det er bedst, at de følger med tomaterne ud og ind den første tid. Derefter bliver de i drivhuset, hvis der ikke er risiko for nattefrost. Senere udplantes de på friland under fiberdug, når man regner med at risikoen for nattefrost er overstået. De kan forholdvis let overdækkes, hvis det alligevel skulle ske.

Græskar til vinterbrug skal nå at modne inden første nattefrost eller først i oktober, hvis de skal kunne holde sig i nogle måneder. Det er derfor vigtigt at forkultivere dem nu, så de får så lang en vækstsæson som muligt. De sås og plantes som squash.

Forkultivering af basilikum

Der findes mange forskellige slags basilikum at vælge imellem. De har meget forskellig duft, smag, farve og bladstørrelse. De kan sås i drivhuset til senere udplantning i potter og kasser, eller på lune steder på friland fra juni. Gem lidt af frøene, da det er dejligt at kunne så et nyt hold senere på sommeren.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Majs kan sås direkte på friland, når jordtemperaturen er 12° C, som er minimumstemperaturen for spiring.

Planlæg en lang sæson med majskolber

Alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet med forskellig udviklingstid.

Det økologiske, tyske frøfirma Bingenheimer Saatgut begyndte forrige år at sælge frø af tre ekstrasøde majssorter, som har forskellig tidlighed, så de samlet giver en lang dyrkningssæson. Sorterne er frøfaste, og det er usædvanligt – ellers er de ekstrasøde sorter altid F1sorter. Forrige sommer blev sorterne afprøvet af en række medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi, og det er rigtig gode sorter. Selv den sene sort udviklede store og velsmagende majskolber. Man kan evt. nøjes med den tidlige og sene sort.

Et hold tidlige bønner kan forkultiveres

Vi er kun i starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op de 14° C, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner. Lige nu er jordtemperaturen kun 9–10° C.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er da også muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ.

Dyrk små løg af resten af stikløgene

Fik man sat løg tidligt, er de nu på vej op af jorden i lange fine grønne rækker. Hvis man har stikløg tilovers, når man er færdig med at sætte løg, så find et lille plet jord og læg dem med 2–3 cm afstand i rækken og 8–10 cm mellem rækkerne. Det giver fine små løg, som kan bruges hele til f.eks. syltning, gule ærter eller som tilbehør. Og der kan dyrkes mange små løg på et lille areal.

Planter må ikke mangle vand

Planternes vækst hæmmes, hvis de mangler vand. April har været ret tør, og det ser ud til at det fortsætter – der er ikke megen regn i sigte. Jorden er fugtig nok, det er i jordoverfladen, at jorden er ved at være tør. Får vi ikke vand i løbet af ugen, kan det i nogle haver være nødvendigt at overveje at vande en del nyetablerede planter, som ellers kan tage skade eller sættes tilbage i væksten. Og bede med såede afgrøder, som er længe om at spire som persille, gulerødder m.m. Vand såriller en ekstra gang inden såning.

Godt etablerede planter med rødder i dybden mangler ikke vand, så der skal foretages en vurdering, inden der vandes.

Nyplantede træer, buske og stauder, som endnu ikke har fået etableret et nyt og godt rodsystem, mangler derimod hurtigt vand. Det gælder også træer og buske plantet i efteråret.

Der er også en del planter, som ikke har rødder ret dybt i jorden. Det gælder bl.a. jordbær, som lige nu ovenikøbet vokser kraftigt til med nye blade og blomster. Her kan det være nødvendigt at vande. Asparges kvitterer med flere skud, hvis de ikke mangler vand, men lige foreløbig vil de kunne hente vand nedad.

Løg har også kun rødder ned i 20–25 cm dybde, så her skal man til at vurdere, om der er behov for vanding. Mangler løgene vand i maj, går det ud over udbyttet. Stik en finger i jorden og mærk efter, om jorden er fugtig i rodzonen.

De tidlige kartofler vokser meget lige nu, og de har måske brugt meget af det vand, der er til rådighed. Her kan det også være en god ide at tjekke jordens vandindhold, især hvis de har været under plast og måske stadig står under fiberdug.

Så sommerblomster direkte på friland

Der er masser af dejlige sommerblomster, som man kan så direkte på voksestedet de næste 14 dage. Og mange af dem kan slet ikke købes som udplantningsplanter. Hvis man elsker at plukke blomster, så er det en god ide at så rækker med sommerblomster til snit, måske en hel lille snithave. I artiklen Sommerblomster til snit kan man finde de egnede arter. Sommerblomster pynter også mellem køkkenhavens mange grønne rækker. Eller gå på opdagelse i frøfirmaernes mange, mange arter og sorter af sommerblomster- find links til dem i vores forhandlerguide

Man skal helst så frøene i let fugtig jord og helst på et tidspunkt med udsigt til overskyet vejr eller regnbyger, da jorden ikke må tørre så meget ud inden fremspiring, at spiringen mislykkes. Husk at læse på frøposen, hvornår frøene kan sås. F.eks. spirer tagetes ikke, før temperaturen er højere om natten.

Skal – skal ikke plante sommerblomster ud

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Der er risiko for lokal nattefrost nogle steder i landet sidst på ugen.

Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 3 uger, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter. Men lige nu er stedmoder og hornvioler stadig i fin blomstring, og forglemmigej står i fuldt flor, så det er for tidligt af fjerne dem til fordel for sommerblomster.

Man kan også købe sommerblomster og egnede stauder til krukker og kasser i netbutikkerne. Du finder dem her i forhandlerguiden under Udplantningsplanter og Planteskoler og havecentre

Sæt georginer på friland

Først i maj er det tid at sætte lægge de tørre georgineknolde i jorden på friland. De skal lægges så alle knoldene er i jorden og kun den tørre pind fra sidste års stængel stikker op. De tørre knolde har brug for masser af vand, så vand plantehullet grundigt inden plantning. Læs mere i artiklen Farvestrålende georginer.

Georginer kan ikke tåle frost, og hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig, bør man måske vente lidt med at sætte dem, eller dække med fiberdug. Hvis man kun har få og er indstillet på at dække mod nattefrost, kan man godt sætte dem nu. En omvendt urtepotte er nok beskyttelse ved let nattefrost i maj.

Hvis man har forspirede georginer, som har lange spirer, kan man blive nødt til at sætte dem snart og så være klar til at dække ved evt. frostnætter. Men vent med at sætte dem til risiko for nattefrost er ovre i denne omgang. Georginer trives også fint i krukker, og de kan flyttes ind ved risiko for sen frost.

Frodige skvalderkål og blomstrende mælkebøtter

Det er nu ikke længere muligt at fornægte det – og naboerne har kunnet se det længe. Der er skvalderkål i hækken og de gule mælkebøtteblomster vil uundgåeligt afsløre enhver mælkebøtte i hele haven. Det gælder i større eller mindre grad de fleste danske haver, hvor tiden ofte ikke slår til at nå alle udkanter i haven.

Man kan vælge at sådan er det – men problemet bliver større år for år, hvis man intet gør. Skvalderkål vokser en meter til alle sider og rodsystemet bliver stadig mere kompakt med årene. Skvalderkål kan give naboproblemer, hvis man ikke har samme strategi.

Mælkebøttefrø spirer i alle bede i hele haven i stor stil, hvis først de kommer ud at flyve. Det er derfor en god ide at gå i klinch med begge dele – nu. Mælkebøtterne afslører sig selv, og det er i øjeblikket let at grave mælkebøtter op og ryste jorden af rødderne. Pluk hovederne af og kom dem i affaldsspanden, ikke i komposten.

Gå på jagt efter de små dræbersnegle

Det indtil nu tørre forår er helt sikkert ikke godt sneglevejr. De er der, men gemmer sig på fugtige steder. Det giver os gode muligheder for at indsamle de nye unge dræbersnegle, inden de når at opformere sig. Gennemsøg haven alle de steder, hvor der er fugtighed at finde.

Det er en god ide at have en bøtte med låg med rundt, når man er i haven, så man altid har et sted at putte sneglene hen, når man støder på dem. Eller afliv dem på stedet.

Har man mange, kan man blive nødt til at ty til Ferramol sneglekorn eller afprøve virkningen af nematoder på de helt små snegle. Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med alle de andre slags snegle i haven. Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er i øvrigt en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Virkningen af nematoder mod dræbersnegle er ikke særlig god for store dræbersnegle, men der skulle være en virkning for de små under 2 cm. Hvis man vil forsøge med nematoder, så skal det være nu, mens de er små. Nematoderne tåler ikke udtørring, så tjek med vejrudsigten og find en fugtig periode, da nematoder skal vandes ud, og jorden holdes fugtig i den første uge efter udvanding.

Det allervigtigste i bekæmpelsen er at få naboerne, ja hele omegnen, med i en målrettet indsats mod dræbersneglene. Så snak med naboerne, tag det op i grundejerforeningen, kolonihaveforeningen, eller hvor man ellers mødes med andre haveejere fra lokalområdet.