Havenyt uge 14, 2014

Det er dejligt med masser af forårsblomster i blomsterbedene og under træer og buske. Nu er det påskeliljernes tur, og de vil de næste uger farve vore haver gule. Hvis vejret bliver ved med at være køligt, kan påskeliljerne nok holde til påske.

Juleroserne er fantastiske med de smukke blomster og lange blomstringstid, kærmindesøster står med lyseblå blomster, anemonerne blomstrer, både den almindelig hvide anemone, den blå anemone og sorter med fyldte blomster i yndige pink og lyserøde nuancer. Kærmindesøsterens forglemmigejblå blomster springer mere i øjnene end lungeurtens tofarvede blomster i lysrøde og blålige toner. Stedmoderblomster og hornvioler kan fås i mange flotte farver og pynter i krukker og bede. Og primulaerne står nu i fuldt flor. De gammeldags sorter med mindre blomster er flottere ude i bedene end de udplantede forædlede typer med meget store blomster.

Det er altid noget særligt at spise den første nye purløg på en æggemad eller et stykke med rygeost. Purløgstoppen behøver ikke at være mange cm lang, før man kan nippe til den første mad, hvis man har en god lang purløgsrække, så man nænner at nippe tidligt. Det er første høst af nyt grønt fra haven.

Man kan slet ikke undgå at blive i godt humør af alle de mange forårsblomster og summende bier og humlebier, som er på besøg efter pollen og nektar. Og de første sommerfugle kan også ses.

Grønne hække og træer og buske i hvidt og gult

Det lune vejr sidst i marts satte skub i foråret, når det gælder træer og buske. Stikkelsbær, ribs og solstikbuskene er så småt begyndt at få små grønne blade – det er dejligt igen at se de første buske grønnes, selv om april er en kold omgang.

Mirabelletræerne er hvide og kirsebærkornel står sammen med forsythiabuskene helt i gult – i hvert fald i byerne, hvor klimaet er lidt lunere end på landet. Selv blommetræernes knopper er bristede. Bærbuskenes og frugttræernes knopper er stadig i et stadium, hvor de ikke tager skade af nattefrost i det lav, som der loves. Det er først senere i deres udvikling, at kun få graders nattefrost kan give frostskadede blomster. Ved knopbrydning skal der 9–10° frost til for at skade frugtanlæggene hos frugttræerne, dog lidt mindre ved sødkirsebær. Derimod tager hortensiaens grønne skud skade, så her kan det være en god ide at dække med fiberdug.

Beskæring af roser

På et tidspunk må man tage beslutningen om at beskære sine roser, og en enkelt nat med kun let nattefrost tager roserne ikke skade af. Roser dør jo ikke, selv hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent på det her tidspunkt i april. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god ide at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Det er en god ide at vente til weekenden, når den gentagne nattefrost holder op. Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis bedroser beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene (fra sidste år), f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætter nyt skud fra bunden. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan du finde en god vejledning i at beskære roser – her er illustrative tegninger og gode fotos af rosenbeskæring i praksis.

Beskæring af lavendler

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor der kommer nye veludviklede skud.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Vent med at slå græsset lidt endnu

Noget af det, der pynter mest på en have er at slå græsplænen her i foråret. Men lad være lidt endnu. Græsset er først lige begyndt at gro, og det skal lige nu bruge alle ressourcer på at danne nye rødder. Græsset skal helst være 7–8 cm langt, inden det slås første gang – det giver en mere livskraftig græsplæne. Det kommer sikkert til at passe med, at det kan slås første gang om en god uges tid eller mere, afhængig af hvor varmt vejret bliver.

Og så er det stadig alt for koldt at så nye græsarealer eller begynde at udbedre bare pletter med såning. Jorden er ikke varm nok til at give en god spiring før sidst i april.

April sætter gang i køkkenhaven

Jorden er de fleste steder ved at være god til at kultivere og rive, og så er det bare med at benytte sig af det og få forårsklargjort køkkenhavens bede, først og fremmest de bede, hvor der snart skal lægges kartofler og sættes løg. April kan hurtigt forvandle sig til regn og sjaskvåd havejord. Efter klargøringen er det en god ide at lægge et tyndt lag jorddække på de bede, som der ikke skal sås eller sættes kartofler og løg i. Det forhindrer at jorden tørrer for meget ud i sol og blæst.

Men som altid: Gå først i gang med at grave, løsne, kultivere og rive jorden, når den er bekvem og falder godt for redskaberne. Men kan så let ødelægge en god jordstruktur. Og lige nu er vi først i april – det hele kan også nås i påsken – eller lige efter.

Men hvis jorden er til det, hvornår kan vi komme i gang med at så de første frø, sætte kartofler og løg? De første dage bliver der stadig nattefrost, og det betyder at jordtemperaturen daler lidt. Afhængig af hvor i landet du bor, så er jordtemperaturen i 10 cm dybde 6–7°. Fra lørdag skulle nattefrosten forsvinde og de kommende uger ser det ud til, at vi skal have temperatuerer mellem 5 og 10°. Og det vil betyde lidt stigende jordtemperaturer.

Jordtemperaturen i den kommende uge kommer til at være 6–7° C, og det betyder, at vi kan begynde at så spinat, salat, radiser, majroer, valske bønner, løg og persille på friland. Hvis man vil have lidt hurtigere spriring af de tidlige afgrøder, så dæk med fiberdug. Tidlige gulerødder er det bedst at så under fiberdug – eller vente lidt.

Man skal være opmærksom på, at spiretiden er længere, jo koldere jorden er, og derfor kan det ikke betale sig at så alt for meget nu, hvor ukrudtet ikke er spiret. Ukrudtet spirer først ved ca. 8° C, og det er altid en fordel at få ukrudtsfrøene til at spire i overfladen, inden man sår. Det giver mindre lugearbejde.

Godt forspirede kartofler kan man også sætte, hvis man har haft jorden dækket med klar plast, så jordtemperaturen kommer op på min. 8° C (døgngennemsnit), inden man putter kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast. Jorden er endnu for kold til at sætte kartofler på friland. Har man forkultiverede kartofler, kan de plantes ud i opvarmet jord (min 8° C) under buer med fiberdug over, når nattefrosten er ovre i løbet af weekenden.

Risiko for nattefrost – pas på de tidlige kartofler

Hvis man har kastet sig ud i et projekt med meget tidlige kartofler og har kartofler, som er kommet op i potter i drivhuset eller under tunnel, gælder det i den her uge om at være meget omhyggelig med at få dækket dem omhyggeligt om natten. Det ville være så ærgerligt at miste dem nu.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er tre afgrøder, som det er en god ide at få i jorden, så snart det er muligt, da der gælder særlige forhold for disse tre.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere. Ikke alle frøfirmaer tilbyder foraktiveret frø.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det nu, den skal sås. Spinat kan man nå at så som en tidlig ekstra afgrøde, inden der på bedet skal plantes majs, selleri, frilandstomater eller sås bønner omkring 1. juni.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode, de har inden sankthans. Men det er en god ide at vente til nattefrosten er ovre i løbet af weekenden. Frost kan inducere stokløbning. Det betyder dog ikke, at man skal vente til maj med at sætte løg – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes først i april end sidst i april. Rødløg har ofte et større antal for stokløbere, så dem kan man overveje at vente lidt med.

Forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man nu begynde at forkultivere de fleste af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Mange af de planter, som skal forkultiveres, kommer fra andre klimazoner og skal have et forspring for at nå at udvikle frugter og frø.

Af grønsager er det især porre, salat og kål, man forkultiverer. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre, hvidkål og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med hvid plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Dækker man med klar plast kan jorden blive for varm på lune solskinsdage. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles så hurtigt om natten.

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere.

Alle de ovennævnte arter kan også med fordel sås i små potter eller rodtræningspotter (roottrainers), men det er en dyrere metode end såning i f.eks. styroporkasser, som man af og til kan få som gratis kasser i supermarkeder. Roottrainers har den fordel, at planternes rødder ikke beskadiges ved udplantningen, samtidig med at det er en kompakt løsning med mange planter på lille plads. Urtepotter kan genbruges og fås ofte gratis – efterlys evt. på Del Jorden. De firkantede fylder mindst.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejlening her på Havenyt ved at søge på navnet. Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har man specielle ønsker, så er der mange muligheder fra frø, ikke mindst når det gælder basilikum.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Tomater og chili skal have jord nok til at gro i

Hvis tomater og chili skal udvikle sig til gode planter, så er det vigtigt, at de hele tiden har god plads til at udvikle nye rødder. Hvis man har sået i potter eller kasser, så skal de prikles ud i egne potter – tomater, når de har fået første hold rigtige blade, chili, når de har fået andet hold blade. Det gælder selvfølgelig også alle de andre småplanter – de skal prikles ud og plantes om i tide.

Potterne behøver ikke at være så store, planterne udvikles bedre med et par omplantninger i stadigt større potter, end ved plantning i en alt for stor potte. Og netop nu er pladsen i vindueskarmen ikke noget, der skal ruttes med, så vælg mindre potter. Men det er vigtigt under hele forkultiveringen at plante om, så snart rødderne er ude ved pottekanten.

Hvornår skal køkkenhaven gødes?

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Mens den ikke skal gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Det er sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Stikløg kan man også vente med at gøde til de har sat grøn top, hvis man hurtigt skal have dem i jorden og ikke har tid til at gøde først.

Gødning til køkkenhaven

Det er helt nødvendigt at gøde sin køkkenhave, for her frafører vi jorden rigtig meget organisk stof, og det, vi selv spiser, kommer ikke tilbage. Det grønne affald kommer selvfølgelig tilbage, hvis vi er gode til at kompostere, men selv i en effektiv kompostering og brug af den, går der især kvælstof tabt. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel i en periode.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning, f.eks. Øko-Farmergødning af hønsegødning eller Økogødning af lupiner fra Farmergødning. Produkterne kan købes mange steder og er økologisk produceret, og de typer fås i to udgaver med henholdvis højt og lavt N-indhold. Der er mange andre mærker med organisk gødning på markedet. Mange bruger også stadig kunstgødning, som er en uorganisk gødning – man kan læse om forskellene på at bruge organisk og uorganisk gødning i denne artikel: Er kunstgødning bandlyst?:

Men det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme. Følg doseringsanvisninger for de enkelte grønsagsarter, og sæt doseringen ned, hvis der har været efterafgrøde eller grøngødning på jorden sidste sæson, så der er forfrugtvirkning i år.

Forebyg gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen for gråskimmelangreb på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres nu, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Samtidig kan man luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det, inden man går i gang med lugningen. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede planter op, som sidder i enden af udløberen.

Måske er der en del jordbærplanter, som ikke har overlevet vinteren. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som dem, der blev plantet sidste år i juli–august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet.

Husk jordbær skal ikke gødes i foråret – det fremmer bladvæksten, og planterne giver færre bær.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Tang fra stranden til aspargesbedet

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere, fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.