Havenyt uge 40, 2011

Så er det slut med sommer i oktober, men det var en dejlig indgang til oktober med sommerdage med op til 26° varme. Derfor føles det ekstra barskt, når temperaturen falder til 10–12° C, det blæser, og der kommer regn og regnbyger.

Men trods vejret er det stadig høsttid i oktober for æbler, pærer, vindruer og brombær. Der skal samles valnødder op til tørring, og gerne hver dag for at få en god kvalitet. Og indtil nu har vi undgået nattefrost, så er der stadig tomater i drivhuset og bønner på friland. Og de modne chilier skal høstes. Man skal desuden til at overveje, om græskarrene er afmodnede nok til at høste, eller de skal modne endnu en tid. Men måske er der ikke mange dage endnu – der loves ned til få graders varme natten mellem lørdag og søndag – og græskar har ligesom bønner, tomater og chili nultolerance overfor frost. Det er en god ide at holde skarpt øje med kålbedene, hvor der stadig kan være kållarver og hovedkål med rådangreb.

De sidste afgrøder, der skal i jorden i år, er hvidløg og efterårsstikløg, og det kan være en god ide at gøre jorden klar og overveje, hvornår de skal sættes i oktober. På de mere lerede jorde kan det være svært sidst i oktober at bearbejde jorden, hvis den er meget våd.

Efterårets blomsterhave kan være flot eller kedelig, alt efter hvor meget man har satset på efterårsstauder og sommerblomster, som blomstrer langt hen på efteråret. På staudesiden kan man rette op på kedelige efterårsbede ved at plante nyt nu. Også havens blomsterkrukker kan man give lidt nye planter, så de ser flotte ud de næste mange uger, eller i hvert fald til frosten slår til for alvor. Og så kan man stadig nå at lægge ny blomsterløg.

Dyrk dine egne hvidløg

Hvis man er vild med hvidløg, er det en god ide at dyrke dem selv. Det er let, og der er mange penge at spare. For at de kan få en ordentlig størrelse, skal hvidløg sættes her i oktober – så de kan nå at udvikle et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Hvornår man skal sætte dem i efteråret er lidt en satsning. De skal helst sættes, så de udvikler et godt rodsystem, men det er bedst, at de først kommer op med grøn top hen mod det helt tidlige forår. Men det er som bekendt meget svært at spå om fremtiden – ikke mindst om vejret i november og december. Jo mildere egne, man bor i, jo senere i oktober sætter man feddene.

Hvis man har et stykke med nyplantede jordbær, kan man sætte mellemrækker med hvidløg og dermed udnytte pladsen mellem jordbærrækkerne. Det har dog den ulempe, at det er vanskeligere at overdække stykket i jordbærsæsonen, så fuglene ikke kan komme til bærrene. Slangehvidløg kan sætte op til 70 cm høj stiv stængel, derfor er det bedst at bruge den blødnakkede type mellem jordbær.

Hvis man sætter hvidløgsrækker med 40 cm mellemrum, kan man så nyhøstet persillefrø mellem rækkerne her i efteråret. Det vil normalt spire fint i det tidlige forår og give tidlig persille. Samtidig udnytter man pladsen optimalt. Et par andre gode kombination er at sætte tre rækker hvidløg på et 120 cm bredt bed, og til forår så pastinakker eller gulerødder i de to mellemrækker. Pastinak og gulerødder er lang tid om at vokse til, og inden den tid er hvidløgene ved at være færdigudviklede, og så giver det ekstra plads til rodfrugterne. Efter høst af hvidløgene kan man nå at give rodfrugterne lidt ekstra kompost eller lidt tørret gødning. Vælger man kun at have hvidløg i bedet, er der plads til 4 rækker på et 110–120 cm bredt bed. Hvidløg sættes med 15 cm afstand i rækken – det giver store løg.

Vinterstikløg skal sættes snarest

Hvis man køber særlige stikløg beregnet til sætning september–oktober, kan man få nye zittauerløg 2–3 uger tidligere i forsommeren end med stikløg sat i april. Men overvintringen kan være usikker – man skal ikke regne med at alle overlever vinteren. Evt. huller i rækkerne kan man dog i april fylde ud med nye sætteløg, så pladsmæssigt sætter man ikke noget til – det er kun pengene, der er på højkant.

Tidlige hvidløg og stikløg i drivhus

Hvis man vil have ekstra tidlige hvidløg og stikløg, kan de sættes i drivhus. Men det er svært at kombinere det med udplantning i drivhuset fra start af maj, hvor løgene ikke er helt høstklare. Og som regel skal man allerede fra sidst i marts bruge al plads i drivhuset til at forkultivere planter.

En løsning på pladsproblemet er at sætte hvidløgsfed i en kasse med halvt havejord og halvt kompost inde i drivhuset og så flytte kassen med dem ud, når man skal bruge pladsen i drivhuset til forkultivering i marts/april. På samme måde kan man dyrke stikløg i en kasse til tidlig høst.

Sætteløg af hvidløg og kepaløg

Man kan sætte fed af de hvidløg, som man har høstet i år, hvis de var pæne, eller sætte fed af købte sættehvidløg. Man vil som regel også få et udmærket resultat med at sætte fed af de hvidløg, man køber til at spise, men det er altid forbundet med en vis usikkerhed, da de kan være inficeret med sygdomme, uden at man kan se det. Det kan derfor tilrådes at købe kontrollerede sætteløg, som ikke koster meget mere. De fås i økologisk kvalitet hos Solsikken.

Slangehvidløg er det antagelig umuligt at købe som fed til at sætte. Man skal være heldig, hvis man kan få fat i en håndfuld hos gode venner, der har dem i haven. Nogle forhandlere sælger topløg af slangehvidløg. Dem kan man »så« med lille afstand her i efteråret, og de vil så vokse til et lidt større løg i løbet af sommeren. De tages op og bruges som sætteløg til næste efterår og vil udvikle et stort hvidløg med fed. Med et års forsinkelse er man med på vognen med at dyrke slangehvidløg. Den store fordel med slangehvidløg er få og meget store fed.

Stikløg af kepaløg tll sætning her i oktober kan man også købe hos Solsikken. Redaktionen har ikke kunnet finde andre leverandører med salg til private.

Kålen vokser stadigvæk

Antallet af kållarver er meget varierende fra sted til sted, men hold stadig øje med planter af kålfamilien, da erfaringerne fra milde efterår er, at der ofte kommer en del kållarver her i oktober. Det er især larver af diverse natsværmere, som går efter kålhoveder og topskud af rosenkål, men der kan også komme angreb på grønkålen, især hvor der ikke var andre kåltyper i haven. Kålrabi og majroer kan også blive angrebet.

Grønkålen vokser altid godt i oktober og sætter masser af nye blade, og det er tiltrængt, hvis bladene er ødelagte af larvegnav. Også rosenkål og hovedkål vokser her i oktober, så fortvivl ikke, selv om hovederne endnu er lidt små.

Der er mange forskellige sorter af rosenkål, og de har forskellig tidlighed. Efterårssorterne er ved at være store, men rosenkål får ikke den gode, lidt søde smag, inden de har fået frost. Efterårssorterne skal bruges, inden vinteren for alvor sætter ind, da de ikke tåler frost på samme måde som vintersorterne, der fint kan reserveres til vintermånederne.

En af de virkelig store delikatesser i kålbedet lige nu er efterårsspidskålen ‘Filderkraut’. Et stort hoved vejer let 1–2 kg. Det kan bruges både i salatskålen og kogt.

Hold øje med hovedkålene, som stadig kan blive angrebet af råd i de yderste blade – det ler meget ildelugtende. Det er vigtigt hurtigt at fjerne angrebne blade, da rådet hurtigt breder sig indad nu, hvor der er rigeligt med dug hver nat. Pas på ikke at overføre smitten til nabokål. Er det kun de yderste blade, som er angrebet, kan resten af hovedet godt bruges.

Hvis man dyrker kålsorter, hvor hovederne ikke er meget kompakte, kan der også stadig være kållarver, som gør stor skade ved at æde sig ind i kålhovedet. Et tilsyneladende fint efterårsspidskål eller savojkål kan være delvis ædt op inden i.

De orientalske bladgrønsager er nu så store, at de kan høstes. Hvis der stadig er kållarver i haven, er det en god ide fortsat at have fiberdug over.

Fjern udløbere i jordbærbedet

Jordbærrækkerne skal holdes rene for ukrudt her i efteråret, og i den forbindelse er det en god ide at få fjernet evt. nye udløbere, som er i gang med at etablere nye planter. Planterne bruger kræfter på udløbere med nye planter i stedet for at bruge dem på at sætte nye store blade.

Knald på farverne i blomsterhaven

Blomsterhaven ser meget forskellige ud her i oktober. Det afhænger helt af, hvor meget man har satset på efterårsstauder og blomstrende løgblomster i efteråret. Nogle haver ser kedelige ud, mens andre eksploderer i stærke farver, ikke mindst de blommefarvede nuancer. De mange astersarter og -sorter er primus motor og findes i stærke lilla og rødlilla farver.

Er man til mere dæmpede farver, fås der også mange asterssorter i hvid og lyslilla nuancer og med små og mere diskrete blomster. Også kæmpeverbena, Verbena bonariensis er på sit allerhøjeste med lette skyer i lyslilla. Den 2 m høje gule Helianthus atrorubens er utrolig flot lige nu. Sankthansurt og de hvide og lyserøde høstanemoner blomstrer stadig flittigt. Og så er der alle de remonterende roser, der lige nu giver et sidste flor, ikke mindst de smukke engelske roser.

Der findes også mere sarte vækster som efterårskrokus og vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium. Efterårskrokus er meget smukke i plæner under store træer. Der er flere arter, både lyslilla og hvide.

Træer og buske står endnu med det efterårets kedelige mørkgrønne løv, og de flotte efterårsfarver kommer først efter en god gang nattefrost. Men en del træer og buske er ved at antage efterårsfarver, f.eks. står surbær med sine sorte bær og begyndende røde blade.

Ny farveeksplosion til havens krukker

Der er stadig krukker med sommerblomster, som er flotte. Ikke mindst petunia bliver ved med at blomstre overdådigt langt ind i oktober, hvis vi ikke får frost.

Men efteråret får de fleste blomster til at gå i forfald, og det kan være utroligt smukt. Især hvis det er ledsaget af smukke efterårsfarver eller flotte visne blomsterstande. Det kan også være meget lidt flatterende, og så er det et problem, især hvis det er krukker, som er placeret centralt ved huset indgang eller på terrasser, som man har udsigt til inde fra huset, eller stadig nyder at bruge, når solen varmer midt på dagen.

Hjælpen er nær, for lige nu kan man købe masser af dejlige efterårsplanter til krukkerne. Der er flere slags asters i mange smukke farver, og er man til pink og lilla, så kan man købe farveeksplosioner i form af prydkål. Er man til mere afdæmpede nuancer, så er der lyng til salg i alle mulige støvede nuancer af rødt og lilla.

Man kan også vælge at pynte med et par store orange, gule eller grønne vintergræskar. De kan jo altid spises senere, hvis de placeres på et tørt underlag, så de ikke rådner, og man husker at tage dem ind, hvis der kommer nattefrost.

Plukketid for vinteræbler og -pærer

Der er mange æbler på træerne, men alligevel kan høsten blive lidt af en skuffelse. Der er i de fleste haver mange æbler med larveangreb, og de kan ikke holde sig, men fint bruges til æblemos eller –most. På træerne hænger der mange rådne æbler – det skyldes gul monilia. De skal fjernes, da de smitter de andre – og de nye æbler næste år. Den meget våde sommer har også betydet at sorter, der er skurvmodtagelige i år har mange frugter, som er mere eller mindre angrebet af skurv. Æbler med skurv kan fint spises, men er de meget angrebne, holder de sig dårligt.

Det gælder derfor om at få plukket alle de gode æbler ned i tide, dvs. så snart de er plukkemodne, og inden de blæser ned.

Lige nu er f.eks. Ingrid Marie og Spartan ved at være plukkemodne. Gemmeæbler som ‘Jonagold’, ‘Mutsu’, ‘Bramley’ og ‘Belle de Boskoop’ er ved at danne korklag der, hvor stilken sidder fast på grenen. Når korklaget er færdigdannet, løsner æblet sig gradvist og til sidst falder det ned. Hold øje med æblerne på sydsiden og i toppen af træerne, hvor de er længst fremme i udviklingen. De skal plukkes, så snart de begynder at slippe, når man løfter op i æblet og giver det et let drej. Der er også sene æblesorter, som først er plukkemoden sidst i oktober til først i november.

Hvis man har æbler og pærer, som er meget angrebne af skurv, så er det en god ide at fjerne angrebne æbler og fjerne bladene fra jorden efter løvfald. Se også kritisk på træet. Det vil hjælpe at tynde ud i grenene til næste år i juli, så der kommer mere luft ind i træet. Hvis man f.eks. udtynder ‘Golden Delicious’ træer rigtig godt, kan man få æbler næsten uden skurvangreb. Normalt frarådes det overhovedet at plante netop denne sort på grund af en helt ekstrem modtagelighed for skurv.

Pærer er der en del af i år, men nu er der kun få pæretræer med frugter tilbage. ‘Conference’ og ‘Fondante de Charneu’ er ved at være plukkemodne, mens vores fineste pære, ‘Doyenné du Comice’, endnu ikke er plukkemoden. Disse tre sorter kan nedplukket holde sig til december, ‘Conference’ endda lidt ind i det ny år. Der findes også en række gamle sorter, som stadig er helt grønne og stenhårde, men som kommer til at smage udmærket, når de modner efter nedplukning. Nogle af disse gamle pæresorter skal først plukkes ind i november og kan holde sig helt ind i det nye år.

Kun 50% af havens æbler spises

Her på Havenyt.dk var der sidste efterår en afstemning om, hvordan vi bruger de mange æbler ude i haven. Afstemningen viste, at halvdelen af havens æbler ender i kompostbunken eller efterlades i haven til fuglene.

Der er store forskelle på, hvor stor en del af æblerne, der bliver udnyttet. I 10% af haverne bruges alle æbler, i 30% af haverne bruges mange af æblerne, mens der er 18%, som kun bruger en lille del af æbleudbyttet. 11% af haveejeren fjerner æblerne og kommer dem i komposten, mens 30% efterlader dem til fuglene.

Hvordan kan vi udnytte havens overskudsæbler?

Hvordan udnytter vi bedst overfloden af frugt ude i haven? Vi kan presse most, lave æbemos til fryseren, forærer dem væk. Ofte er det vores sparsomme tid, som bestemmer, om vi når at udnytte dem. Men det kan være et godt weekendprojekt for børnefamilierne at samle æbler op og anvende dem.

Hvis man har mange æbler og ikke selv har en æblepresse til at presse most af nedfaldsæblerne, så er der en del muligheder for at leje en æblepresse eller aflevere æblerne og få æblemost med hjem i stedet for. Se mere i artiklen Pres most af nedfaldsæblerne. Hvis man har en mostpresse, som man lejer eller låner ud, kan man komme med på udlejerlisten i artiklen ved at henvende sig til redaktionen på redaktionen@havenyt.dk. I et nabolag, hvor der er mange store æbletræer kan det være en god ide gå sammen og købe en mostpresse til fælles brug og måske holde en hyggelig æblepressedag hvert år.

Slut med sommergrønsager

Der kan stadig hentes lidt tomater, agurk, basilikum, chili, bønner og måske endda squash ude i have og drivhus. Men ellers det er som om sæsonen for sommerens grønsager er ved at rinde ud. De fleste af disse grønsager vokser ikke ved lave temperaturer og tåler ikke frost, så nyd de sidste. Det kan slutte fra den ene dag til den anden, men bønner, chili og tomater kan dog fortsætte flere uger endnu, hvis decideret nattefrost holder sig væk – eller man dækker godt nok.

Normalt er der ikke længere den samme smag i disse afgrøder, som når de modner i sol, sommer og varme, men f.eks. er tomaterne i drivhuset næsten sødere her i efteråret, hvis man sparer på vandingen. Når man holder drivhusjorden til den tørre side, bliver klimaet i drivhuset også mere tørt og det forhindrer svampeangreb på blade og frugter og revnede frugter.

Høst de modne chili

Der er nu masser af modne chilier, og hvis der er så mange, at der skalgemmes chilier til forråd, er det en god ide at høste de modne nu. Mindre chili kan tøres hele, mens de større og mere tykvægede kan nedfryses, enten hele eller halverede og rensede for frø og frøstole.

Tid til supper og vintergrønsager

Nu er det ved at være tid til supper med vinterurter og bagte grønsager af vintergræskar, pastinak, persillerod, majroer, kålroer, knudekål, gulerod og skorzonerrod. Og egentlig er det jo en af de store oplevelser ved at dyrke egne grønsager, at man varierer brugen af grønsager efter årstiden i stedet for at bruge de samme grønsager året igennem, som man kan fristes til, når de året rundt er tilgængelige i supermarkedet.

Alle rodfrugterne er ved at have fået en god størrelse her i løbet af sensommeren – i år har de ikke manglet vand. De vokser dog stadig hen over efteråret, så f.eks. sellerierne kan nå at blive en del større.

Krydderurter i vinterhalvåret

Det er nu så sent på året, at man skal til at overveje,, hvordan de forskellige krydderurter klarer vinteren. Arter, som slet ikke tåler frost, er man nødt til tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm, hvis man vil være helt sikker på, at de overlever vinteren. Det gælder f.eks. citronverbena, laurbær og rosmarin. Hvis man ikke har disse muligheder, er der dog også en god chance for, at rosmarin overlever vinteren i et drivhus med potteklumpen gravet ned i jorden og dækket med to lag fiberdug i frostperioder.

Hvis man vil forsøge at dyrke laurbær og rosmarin på friland, skal de være udplantet senest i maj, så de når at få et godt rodnet, som kan hente vand til de stedsegrønne blade i frostperioder. Det er dog kun i milde egne og på beskyttede voksesteder, at man har held med at dyrke dem på friland. De første år kan det desuden være en god ide at vinterbeskytte dem.

Andre krydderurter kan man nøjes med at slå ind i drivhuset, og atter andre klarer sig fint vinteren i gennem på friland. Timian vil mange steder overvintre fint på friland, men på nogle lokaliteter klarer den ikke vinteren. Så her vil det være en god ide at slå et par planter ind i drivhuset til at bruge som moderplanter til at tage stiklinger af i foråret.

Man kan også klippe en forsyning af krydderurter og fryse dem ned, hvis man vil være sikker på at have krydderurter til vinterbrug. Det er f.eks. på høje tid at fryse persille ned, hvis man har mere, end man kan nå at bruge, inden vinteren ødelægger muligheden for den friske forsyning. Har man mere begrænsede mængder af persille, må man vælge, om man vil spille på den sikre hest, der hedder nedfrysning, eller man vil satse på en rimelig mild vinter, hvor man kan hente frisk persille langt hen på vinteren. Er der rigeligt dild derude, kan det nedfryses til vinterbrug.

Grønne rækker med rucola- og vårsalat

I oktober sætter det danske klima punktum for videre udvikling af mange bladgrønsager. Men rækkerne med rucola og vårsalat står grønne og frodige og fortsætter med at vokse. Spinat til overvintring danner også fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke fået sået disse tre mere eller mindre hårdføre bladgrønsager på friland, kan man prøve lykken i drivhuset nu, hvor agurker og tomater alligevel skal ryddes, når de sidste frugter er høstet. Er der endnu ikke plads, kan man så ude i kasser, som flyttes ind om et par uger eller tre.

Vårsalat vokser vildt i Danmark og hedder helt korrekt tandfri vårsalat, Valerianella locusta og hører til familien Valerianaceae. Vårsalat er det rigtige, danske navn, som fortæller, hvornår denne plante kan spises. I supermarkederne sælges den som feldsalat, som er det tyske navn. Hvis den har fået lov til at selvså, står der sikkert rigtig mange småplanter rundt i haven. Står de for tæt, så udtynd.

Bladsennep og Namenia salat

Der er også to sorter af bladsennep, som vokser godt i efteråret, og som man derfor kan nå at så i drivhuset nu. Det er ‘Green in Snow’ og ‘Red Giant’, og desuden ‘Namenia Stielmus’, der er mere salatagtig og minder en del om mizuna. Det er måske ikke verdens største delikatesser, men de fine grønne blade har en let bitter smag – de tilhører alle kålfamilien, og de kan give en mere smagløs skål grøn salat et pift. ‘Namenia Stielmus’ er mildere i smagen end de tre andre. Næsten alt friskt grønt er velkommen i november/december og måske endda senere på vinteren i drivhus.

Grønne bede med efterafgrøde

Køkkenhavens bede med efterafgrøde står grønne og fine – eller måske gør de ikke. Det var næsten umuligt at etablere grøngødning i den våde eftersommer. Og netop i år med en meget våd sommer har regnen udvasket kvælstoffet, hvis jorden har ligget bar.

Det er ellers en sand fryd at se på de fine grønne bede i stedet for bede fyldt med ukrudt her i efteråret. Men det gode resultat forudsætter, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt det fremspirende ukrudt. Hvis der er ukrudtsarter, som kan nå at blomstre og sætte frø i vinterhalvåret, er det en god ide at luge dem væk. Hvis de er højere end efterafgrøden, kan man evt. slå toppene med blomster af med en le eller klippe med en hækkesaks.

Indtil den første rigtige frost kommer og ødelægger planterne, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord. På den måde kan vi gemme den til næste afgrøde. Lidt af et columbusæg. Hvis der er kvælstofsamlende planter imellem efterafgrøden, får vi af den vej også gødet jorden til den ny afgrøde i foråret.

Ryd op med måde og tænk på vinterhaven

Når det er godt vejr her i oktober, kan man komme i oprydningshumør og kan glemme, at der er noget, som hedder en smuk vinterhave med rimdækkede planter. Mange planter er smukke vinteren igennem. Ja man kan ligefrem plante de sorter, som har flotte frøstande, der bliver stående vinteren igennem. Det er oftest græsser og planter med forveddede stængler. Men også visse sorter af sankthansurt er flotte vinteren igennem.

I køkkenhaven vil frøstande af f.eks. dild, persille, kinesisk purløg være flotte rimplanter. I øvrigt har stauder bedst af at få lov til at stå ubeskåret vinteren igennem.

Mange af de visne frøstande indeholder også masser af frø, som er fin føde til fuglene i løbet af vinteren.

Planlægning af haven

Lige nu er det en god ide at bruge lidt tid på at overveje havens udseende og planlægge. Træerne lader om ganske kort tid bladene dale, og dermed er det sidste chance for at vurdere, om der er træer eller buske, der skal fældes for at give lys og luft, eller det er læ og hyggekroge, der er brug for, så der skal plantes buske og hække.

Måske er der også noget, som skal holde flyttedag. Men vent med at flytte og plante barrodede træer og buske til sidst i oktober, når bladene er lige ved eller er faldet af. Se artikler om flytning af træer og buske

Oktober er en god plantemåned for træer og buske

Hvis haven skal have nye træer og buske, er det i løbet af den næste måneds tid, at det er bedst at plante. De barrodede planter skal man dog vente med at plante, indtil de er ved at tabe bladene allersidst i oktober. Det gælder også træer og buske, som man vil grave op i haven og flytte, da man her ikke kan undgå at beskadige rodnettet. Derimod kan man nu plante alle træer og buske, som købes i potter.

Ind imellem er det nødvendigt at ommøblere i haven og flytte mindre træer og buske. Hvis omplantningen af træer og buske på op til et par meters højde skal lykkes, er det bedste tidspunkt i slutningen af oktober, når planterne netop har kastet bladene. Da er der stadig varmt nok i jorden til, at rødderne kan nå at gendanne de levende spidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Har man et større træ på 2,5–4 meter, som man gerne vil flytte, kræver det langt mere omhu og arbejde, da men er nødt til at tage rodnettet op som en sammenhængende klump af en vis størrelse.

De helt store træer på mere end 4 meters højde er vanskelige at flytte. Resultatet er meget usikkert, og det koster betydelige anstrengelser at gennemføre flytningen. Man bør måske i stedet overveje at fælde træet og plante nyt. Men med det kan dog lade sig gøre at flytte et stort træ.

Vælg robuste sorter

En del af de sorter, man kan købe af prydbuske er såkaldte DAFO-planter. Det betyder at de er prøvedyrket i forhold til det danske klima, så her har man en garanti for at få en god sort til vores klima.

Når det drejer sig om plantning af frugttræer og -buske, skal man selvfølgelig først og fremmest plante nogle af de arter og sorter, man bedst kan lide. Men der er som regel flere sorter på ønskelisten, end der er plads til i haven. Og så kan der være rigtig god ide i at vælge de mest robuste sorter, og for frugttræernes vedkommende skal man også vælge den rigtige grundstamme i forhold til jordbund og ønsket højde.

Hvis man f.eks. vil plante et pæretræ, så er det en god ide at overveje, om det skal være et, som ikke er alt for følsomt overfor pæreskurv. Det kan også være en god ide at vælge en sort, som er forenelig med de kvædestammer, som pærer er podet på. Ellers skal man få garanti for, at pæretræet er dobbeltpodet, da pæretræet eller kan blive en dyrkningsmæssigt skuffelse, hvis podningen efter nogle år »løsner sig«.

Når man skal vælge frugtræer, er det også vigtigt at man er sikker på, at der er en sort i haven eller nabohaven, som kan være bestøversort. Det kan være lidt usikkert at satse på bestøversorter i nabohaver, da de jo kan blive fældet.

Vi har brug for din støtte

Havenyt.dk er et havenetsted, hvor mange haveejere henter masser af viden og inspiration til at dyrke haven endnu bedre. Som læser af Ugens havenyt er du sikkert ingen undtagelse.

Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, som er en lille forening med begrænsede økonomiske ressourcer. Selvom vi har mange trofaste annoncører, har vi underskud på at drive Havenyt.dk. Vi vil derfor opfordre dig til at give foreningen et gavebidrag. Det vil være med til at gøre det muligt fortsat at udsende det gratis nyhedsbrev hver uge og i øvrigt udvikle Havenyt.dk.

Ethvert gavebidrag på minimum 50 kr. er desuden med til at gøre det muligt for foreningen også i 2012 at kunne modtage ca. 90.000 kr. i driftsstøtte fra Tips- og lottomidlerne – for at kunne søge støtte skal vi modtage et større antal gavebidrag på min. 50 kr.

Hvis du vil støtte os med et gavebidrag, kan du se hvordan ved at gå ind på foreningens hjemmeside under Gavebidrag.

En anden måde at støtte os på, er at blive medlem af vores forening – så modtager du vores tidsskrift 6 gange om året og får desuden adgang til at deltage i vores havenetværk Havelyst.dk.