Kan vi bruge alle pæresorter til et pæreespalier?

Vi er ved at anlægge en ny have og kunne godt tænke os at anlægge et fritstående espalier af pæretræer (eller evt. langs en sydvendt mur). Kan vi vælge de pæresorter, vi bedst kan lide, når blot træerne er podet på kvædestammer, eller er der pæresorter, som er særligt velegnede? Grunden er københavnsk lerjord.

Med venlig hilsen
Lise Buch, september 2005

Svar

Kvæde C er den svagest voksende grundstamme, mens kvæde A ikke er særligt svagtvoksende. Derudover findes en kvæde Adams, som har en vækstkraft et sted imellem de 2 førstnævnte.

Podning af pærer på kvæder er imidlertid problematisk for mange af de mest velkendte sorter, da en del af sorterne ikke er forenlige med kvæden. I litteraturen findes betegnelserne, »uforenlig« og »delvis uforenlig«, men i grunden er det ligegyldigt, hvornår de 2 snit eventuelt vil »gå fra hinanden«. Min opfattelse er, at der kan gå nogle år, før det eventuelt sker, og så er alt spildt. Så er tiden gået, og forventningerne til et godt træ med masser af frugt kan være helt ubegrundede.

Hvis du ønsker at købe en uforenlig sort podet på kvæde C eller kvæde, skal du derfor forlange garanti for, at træet er mellempodet med en forenlig sort. Det betyder, at træet er podet 2 gange, typisk først med Clara Frijs, Pierre Corneille, Hardy eller Comice for at tage nogle af de mest almindelige sorter, der er forenlige. Og derefter er den uforenlige sort podet herpå.

Af velkendte sorter, der er uforenlige i en eller anden grad er: Clapps Favourite, Conference, Herrepære, Grev Moltke, Gråpære, Dobbelt Philip.

En anden fordel ved mellempodningen kan være, at du kan have 2 sorter på et træ. Det kan betyde en væsentlig bedre bestøvning, hvis de 2 kan bestøve hinanden. Det er årsagen til, at Hardy og Clara Frijs oftest bruges til mellemsorter, idet de også begge er gode spisepærer.

Med venlig hilsen
Boi Jensen
Podemester, De gamle sorter