Lyng

I eftersommeren kan man købe potter med hedelyng på snart hvert gadehjørne. Foto: Karna Maj

På de danske heder har vi to forskellige vildtvoksende lyngarter. Hedelyng og klokkelyng er begge surbundsplanter, men de vokser dog forskellige steder på heden. Hedelyng vokser hvor det er tørt, klokkelyng hvor der er fugtigt. Begge planter er i lyngfamilien, som omfatter planter som blåbær, tyttebær, tranebær, bjergte og rhododendron, en stor familie med meget forskelligartede planter.

Både hedelyng og klokkelyng er meget gode biplanter. Mest kendt er den krydrede lynghonning fra hedelyng, mindre kendt er den mere milde klokkelynghonning.

Hedelyng

Hedelyng har det botaniske navn Calluna vulgaris. Det er en lille busk, som i naturen kan blive op til ca. 75 cm høj. Når den bliver så stor, har den tendens til at blive åben i bunden og vælte ud til siden. På heden bliver den derfor enten afgræsset, slået eller brændt ned, og i haven skal den derfor klippes. Når vi ser hedelyng i natur og have, er den som regel omkring 30 cm høj og er en fin dværgbusk. Den har meget små stedsegrønne nåleformede blade, som sidder korsvis modsatte op af stænglen. Fra august og frem til oktober står den med rødviolette blomster.

Klokkelyng

Klokkelyng. Foto: Karna Maj

Klokkelyng er ikke så almindelig som hedelyng, men hvis man har en fugtig, let sur jord, er det en oplangt plante. Dens botaniske navn er Erica tetralix, og den er en dværgbusk på op til 30–40 cm. Den adskiller sig tydelig fra hedelyng ved at have stedsegrønne grågrønne nåleformede blade, som er kransstillede. Den blomstrer fra juli – til september med krukkeformede rødlige blomster, som er noget større end blomsterne på hedelyng.

Etablering og pleje

Hedelyng er en underlig slægt med kun en art, men der er omkring 1000 forskellige sorter. Foto: Karna Maj

Både Calluna og Erica er glimrende haveplanter, som har mulighed for at trives godt, hvis de får de rette betingelser. Nogle gange går det ikke så godt med etableringen i en ny have. Man kan købe nok så sunde og frodige planter, men når de plantes ud, trives de ikke. Her er grunden ofte, at jorden ikke er inficeret med de nyttige samlivssvampe (mykorrhizasvampe), som skal til, for at lyng trives godt. Her kan man enten skaffe sig en spandfuld hedejord, eller jord fra en etableret have med lyng. Når det blandes i det nye lyngbed, har lyngplanterne en bedre etableringsmulighed
For at bevare den kompakte form må lyng klippes. Hvis man skal have planter uden huller, skal man klippe lyngen i den grønne lidt urteagtige del, altså ikke ned i det træagtige. Efter en sådan klipning vil der komme nye skud og lyngen vil blive tæt og smuk. Man beskærer som regel lyng i slutningen af april.

Man kan sagtens selv formere lyng, hvor den letteste måde er stiklingeformering, og den eneste mulige, hvis man skal bevare sortsegenskaber.