Havenyt uge 15, 2009

Påskeliljerne står i fuldt flor og giver farve til haverne. Bærbuskene er ved at springe ud, og hækkkene begynder så småt at grønnes, kastanjen har store svulstige knopper. Humle- og honningbier og sommerfugle besøger flittigt havens mange blomster – især juleroserne er populære. Stærene holder festligt kalas i trætoppene eller indtager en stærekasse og sidder i hullet og fortæller, at her er dejligt at være. Og solsortene synger dagens farvel fra træer og Tv-antenner. Jo, det er blevet forår.

Men det vi venter på, er at kunne komme i jorden. Lægge kartofler, sætte løg, så frø, plante stauder om osv. Men jorden skal være bekvem og varm nok først, men med det fine vejr er jorden ved at være tør til at bearbejde – en god indikator er, hvis man kan se landmanden er godt i gang ude på markerne. Derude tørrer sol og blæst jorden lidt hurtigere end inde i haverne. Jordtemperaturen stiger næsten eksplosivt nu, hvor nattemperaturen ikke er så lav og dagtemperaturen er oppe omkring 12–15° C. Så i løbet af påsken skulle vi komme op på de 8°C jordtemperatur, som jorden skal være inden, vi sætter kartofler. Men vi kan jo begynde med at sætte stikløg og så de kuldetolerante grønsager.

Forkultiveringen er i de fleste haver i gang under fiberdug, plastik og i drivbænke og drivhuse. Bare et lag fiberdug kan hurtigt hæve temperaturen nogle grader og give et beskyttet mikroklima.

Ny haveejere og viden om havedyrkning

Hvis man er helt ny haveejer har man et næsten umætteligt behov for viden om, hvordan man gør og ikke mindst hvornår. Nyhedsbrevet, som giver råd uge for uge, kan være en hjælp, og de mange artikler her på Havenyt.dk. Men det er også godt at skabe sig et overblik ved at læse nogle bøger om have fra ende til anden, så man er sikker på, at man får en allround-viden. Især er det vigtigt at kende de rigtige tidspunkter, når der skal sås og plantes i køkkenhaven.

Hvis du kender nybagte haveejere, så send dem et link til Havenyt.dk og bestilling af vores nyhedsbrev.

Forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man nu begynde at forkultivere de fleste af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Mange af de planter, som skal forkultiveres, kommer fra andre klimazoner og skal have et forspring for at nå at udvikle frugter og frø.

Af grønsager er det især porre, salat og kål, man forkultiverer. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med klar plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles så hurtigt om natten

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejlening her på Havenyt ved at søge på navnet. Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har har man specielle ønsker, så er der mange muligheder fra frø.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Gør plænen forårsklar

Græsplænen ligner mange steder noget, der er løgn, især hvis plænen er blevet brugt flittig i vinterens løb til færdsel eller leg. Hvis der er bare pletter, hvor græsset er helt væk, så er det her nødvendigt at reparere ved at så græsfrø – det kan normalt ikke lade sig gøre, førend hen omkring 1. maj, når det bliver lidt varmere, men man kan jo satse og så mindre reparationer nu, men hele græsplæner skal vente lidt. Er græsset helt væk på et større stykke, så kan man overveje at bestille rullegræs til at erstatte det manglende græs med. I foråret kan der være risiko for, at der kan blive kø for at få leveret rullegræs, så bestil nu. Ikke mindst, hvis man skal have et større areal, måske en helt ny plæne.

Græsset er allerede i gang med at vokse nu, og måske har man allerede slået plænen første gang. Hvis ikke, så start med at rive grene, kviste og evt. sten af græsset, så den er klar til at blive slået. Vent gerne til den har en længde på min. 8 cm. Det er vigtigt ikke at slå den for tidligt, da den skal have lov til at vokse og sætte nye rødder, inden den brutalt får kappet toppen af ved første slåning. Det ser uordentligt ud med en lang græsplæne, men det vidner om, at man ved, hvad der er godt for plænen på sigt. Slå første gang lidt højt til en græslængde på 6 cm, og derefter de sædvanlige 4,5 cm.

Man skal heller ikke gå i gang med mosriver og maskiner, som fjerner mosset, førend græsset er i god vækst, da man ellers gør mere skade end gavn. Og topdressing skal man også lige vente med, til græsset er i god vækst.

Hvis det lune forårsvejr fortsætter hen over påsken, så er græsset sikkert i så god vækst, at man både kan slå og reparere skader. Holder det tørre og varme vejr, begynder mosset måske også og lysne, så det let kan rives af, enten med håndkraft eller med maskine.

Beskær roserne nu

Med det gode forårsvejr her i starten af april er det tid for rosenbeskæring. Og her er det vigtigt at vide, hvordan de forskellige roser skal beskæres, og ikke mindst hvad det er, man vil opnå med beskæringen. Se mere i en ny artikel om forårsbeskæring af roser – det er et afsnit fra den ny bog Et liv med roser, der omtales sidst i nyhedsbrevet.

Krukker med forårsblomster

Der skal selvfølgelig krukker i gården, ved indgangen og på terrassen nu, hvor foråret er her. Men det er ikke sommerblomster, der skal plantes nu, Vi må »nøjes« med de blomster, som kan tåle det lidt barske aprilsvejr, som vi antagelig får noget af senere i april med regn og rusk, selv frost og sne kan vi nå endnu.

Stedmoderblomster og de lidt mindre hornvioler, Viol cornuta, i alle farver kan købes på stort set hvert et gadehjørne lige nu. Lige fra gule, orange, mørkeblå, lyseblå, rødlige til næsten sorte. Man kan også få en række stenbedsplanter, som kan bruges, men de kommer først i blomst i maj. Er de i blomst ved køb nu, så er de drevet frem, og ikke alle tåler lige godt dårligt vejr. Men det er jo næsten ikke til at lade være med at satse

Hvis man kan få det, så køb forglemmigej. De springer ud om en til to uger og blomstrer overdådigt med sine lyseblå blomster frem til vi er klar med sommerblomsterne i anden halvdel af maj. Når man fjerner forglemmigejplanterne, så læg de et sted, hvor de må kaste frø. Med lidt held, så spirer der en masse planter frem, som overvintrer og kan bruges til næste års forårskrukker.

Staudebede kan altid gøres flottere

Mange stauder har endnu ikke sendt de første skud op, så med mindre man er 100% sikker på, hvor de enkelte stauder står, så vær forsigtig med kultivator og rive. Men det er en god ide at luge forsigtigt. Og alle de visne toppe kan godt fjernes nu – klip evt. nogle cm oppe, hvor der endnu ikke kan ses nyvækst, så der er en markering.

Det virkelig sjove er at plante nye stauder, som med deres farve, blomstringstidpunkt, dekorative bladformer osv. kan give et endnu flottere bed. Staudegartnerierne og planteskolerne er klar med masser af både de gode stabile stauder og nye spændende sorter. Og der er virkelig et stort udvalg af sorter, hvis man går lidt på udkig. Og der kan plantes helt frem til først i maj, så man er i god tid endnu, men det er også nu, at der er det store udvalg.

Der er mange bøger om stauder, hvor man kan hente inspiration, og der er netop kommet en helt ny bog med bedforslag til staudebede – se omtale nedenfor.

Krydderurtebedet efter en lang vinter

I krydderurtebedet er det altid spændende at se, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Den skyder inden for de næste par uger, hvis den har overlevet. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud. Vent med at klippe ned, til du kan se, hvor der kommer nye skud. Det er vigtigt at man klipper ovenfor nye skud. Timian skyder ikke fra gammelt træagtigt ved uden synlige nye skud. Vær forsigtig, nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og sætter skud i løbet af de næste uger, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes med meget lidt jord ved såningen.

I drivhuset kan man også så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland, samt havemerian.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud.

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid, så hvis man ikke har mynter forsvarligt »låst inde« i en beholder, så er det med at hive udløbere op nu og få begrænset mynteplanternes udbredelse. Udløberne kan bruges til at etablere nye planter med – f.eks. til et helt stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug. Efter nogle år samme sted vokser mynten ikke optimalt mere – den vil helst have lov til at følge sin natur og udvandre til ny jord.

Ananassalvie og citronverbena skal foreløbig blive i drivhuset, indtil varmen kommer i maj måned. De tåler ikke nattefrost. Derimod kan man godt i det lune vejr sætte krukker med rosmarin og laurbær ud, men husk at de skal ind, hvis der kommer frost igen.

Skal man gå i gang ude i køkkenhaven

Lige nu er jordtemperaturen 6–7° C, Men i følge prognosen vil vi ved påskens start have en jordtemperatur de fleste steder på 7–8° C og sidst i påsken vil man i store dele af landet passere de 8° C. Du kan følge udviklingen og se prognosen for jordtemperaturen i dit lokalområde til weekenden på Planteinfo.dk.

Mange steder, især på lerjord, er jorden måske ikke tør nok til, at man bør gå i gang med at bearbejde den med greb, kultivator, fræser osv. Og desværre kommer der også lidt regn i ugens løb. Hvis man bearbejder en jord, der ikke er tjenlig, så ødelægger man jordstrukturen og påvirker plantevæksten negativt resten af sæsonen. Lav en prøve med kultivator og rive. Kan man ikke rive jorden fint, så lad den være i fred og vent.

Hvad kan spire ved lave temperaturer?

Der er med lovede jordtemperaturer en del ting, der kan sås i køkkenhaven i påsken. Hvis man ikke kan holde fingrene fra frøposerne, kan det tilrådes kun at så følgende grønsager, og kun en lille række af hver til tidligt forbrug. Det er en god ide at dække med fiberdug for at få en lidt højere jordtemperatur:

• Ved 4° C spirer dild, løg, majroe og salat.
• Ved 5° C spirer hestebønner, kålroe, persille, porrer, radis, og ærter. For ærters vedkommende er det dog kun de tidlige skalærter, der kan klare den kolde jord. De almindelige søde marværter skal man ikke så førend midt i april, når jorden begynder at føles lun.

Gulerødder spirer først ved 8°C, men det er så attraktivt med tidlige gulerødder, så der næsten må sås et par rækker under fiberdug, hvis man har et stykke med fint smuldrende jord. Kommer de ikke, kan man altid nå at så om

Tilbage er spørgsmålet, om det kan betale sig at så nu, eller det er bedre at vente 14 dage til det bliver rigtig forår. Jo højere temperatur, jo hurtigere spirer frø – i hvert fald indtil en vis øvre grænse. Hvis de lune dage fortsætter og uden kolde nætter, kan det godt betale sig at så disse afgrøder her i første halvdel af april, da frøene vil spire forholdsvis hurtigt. En hurtigere spiring er en mere sikker spiring, og det er derfor, at man bør overveje om det er klogt at så lige så snart at en art kan spire. Tidlig såning er ofte kun en god ide for de kulturer, som kan spire ved helt lave temperaturer.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er dog tre afgrøder, som det er en god ide at komme i gang med så snart det er muligt at komme i jorden, da der gælder særlige forhold for disse.

Den ene er persille, der som omtalt ovenfor tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som såkaldt Vitalfrø. Det er vistnok kun Albertines Have, som sælger det. Vitalfrø er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den nu – så spirer den, så snart jorden er varm nok.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode, de har inden sankthans. Det påstås flere steder, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de i stok. Det holder ikke i praksis – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere. Rødløg er dog i større risiko for stokløbning, så dem kan man vente lidt med.

Men igen – kun hvis jorden er klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Tidlige kartofler under plast

Endnu er jorden lidt for kold til at sætte kartofler direkte på friland. Sætter man kartofler i for kold og ubekvem jord, kan man risikere at få dårlig plantevækst og få kartofler. Det er stadig en god ide med plastoverdækning i nogle dage, førend de tidlige kartofler lægges, og plasten skal blive over – med mindre at foråret for alvor får overtaget i løbet af påsken, så jorden pludselig er varm nok, og vi kan gå i gang med at lægge kartofler uden forudgående opvarmning.

Pas på med varmeskader under plastdække

Solen kan virkelig varme både jord og luft op, når der er lagt plast over. Både når det gælder fladt på jorden og hen over buer. Det kan give så meget varme, at planterne kan blive varmeskadede. Så derfor skal man være helt oppe på mærkerne og parat til at lufte eller erstatte plasten med fiberdug, så snart planterne er på vej op. Såkasser bør overdækkes med hvid plast for at undgå for varm jord.

Gødning til køkkenhaven

Det er helt nødvendigt at gøde sin køkkenhave, for her frafører vi jorden rigtig meget organisk stof, og det vi selv spiser kommer ikke tilbage. Det grønne affald kommer selvfølgelig tilbage, hvis vi er gode til at kompostere, men selv i en effektiv kompostering og brug af den, går der især kvælstof tabt. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel i en periode.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning, f.eks. Øko-Farmergødning af hønsegødning eller Økogødning af lupiner fra Farmergødning. Produkterne kan købes mange steder og er økologisk produceret, og de typer fås i to udgaver med henholdvis højt og lavt N-indhold. Der er mange andre mærker med organisk gødning på markedet. Mange bruger også stadig kunstgødning, som er en uorganisk gødning – man kan læse om forskellene på at bruge organisk og uorganisk gødning i denne artikel: :

Men det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme.

Hvornår skal køkkenhaven gødes

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Mens den ikke skal gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Det er sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Stikløg kan man også vente med at gøde til de har sat grøn top, hvis man hurtigt skal have dem i jorden og ikke har tid til at gøde først.

Læs en havebog eller to i påsken

Biblioteket er fyldt med masser af gode bøger om have, og lige nu kommer der den ene nye havebog efter den anden – se nedenfor. Der er flere på vej, bl.a. af to af vore flittige forfattere her på Havenyt.dk: Camilla Plum og Jens Thejsen.

Du kan danne dig et overblik over de mange havebøger under Bøger. Her kan du bl.a. finde oversigter over bøger udgivet i 2007 og 2008, og desuden nogle temaoversigter med f.eks. bøger om roser, om beskæring, om stauder.

Ny bog: Sommerblomster i krukker

Mette Østergaard, som mange kender fra tidligere bøger og TV-udsendelser om have, er netop udkommet med bogen: Sommerblomster i krukker. Her kan man finde mange forskellige »opskrifter« på gode og flotte plantesammensætninger med sommerblomster til havens mange krukker og beholdere. Der er også et afsnit om at så og formere sine egne sommerblomster og om pasning og tilbageklipning i sæsonen. Mette Østergaard er landskabsarkitekt og hortonom.

Ny bog: Et liv med roser

Bogen hedder Et liv med roser, og omdrejningspunket er Ernst Jensens store passion for roser af alle slags, hans lange dyrkningserfaring og vejen til at blive besat af roser. I bogen er der beskrivelser og flotte billeder af de mange sorter, som dyrkes i og trives i haven ved Ribe. Der er også gode dyrknings- og beskæringsvejledninger. Forfatteren anvender kemiske midler mod skadedyr og sygdomme. Ernst Jensen har i mange år været aktiv i Det danske Rosenselskab både som bestyrelsesmedlem og skribent i bladet. Han holder også en del foredrag om roser.

Ny bog: Stauder. 32 opskrifter på de smukkeste bede

Birgit Reimer og Maria Juhl Jacobsen er forfattere til bogen Stauder. 32 opskrifter på de smukkeste bede. Der er tænkt som en hjælp til kunder i Birgit Reimers staudeplanteskolen, men også til andre haveejere, når de skal sammensætte et bed med stauder. Opskrifterne er for bede på 1 × 1 m, men kan let udvides til større bede eller sættes sammen med andre fra bogen. Nogle bedforslag har blomster kun i en nuance, andre er til bestemte vækstforhold, til skyggebede, solrige pletter. Der er bede med en bestemt ide, f.eks. bed med blomster efter ferien, det maskuline bed, oldemors bed. Til hvert bedopskrift er der et stort billede af bedet, når det er flottest, en planteliste og bedtegning, fotos af alle planter, angivlese af plantehøjde, vækstbetingelser, blomstringstidspunkt og særlige forhold for bedet. I bogen er der også mere almene afsnit med vejledning i dyrkning af stauder. Birgit Reimer har i mange år drevet Caroline Mathildestiens Staudeplanteskole. Maria Juhl Jakobsen er uddannet landskabsarkitekt og har arbejdet på staudeplanteskolen i flere år.

Ny bog: Økohaven

Økohaven er en god bog for nye haveejere, som ønsker at dyrke deres have efter økologiske principper, men den mere garvede haveejer kan også have glæde af at læse bogen, få nye vinkler på dyrkningsmetoder og se de meget inspirerende fotos. Bogen har fokus er de økologiske dyrkningsmetoder, mens man må finde deciderede dyrkningsvejledninger for f.eks. de enkelte grønsager et andet sted – f.eks. her på Havenyt.dk. Bogen er oversat – originaltitlen er Grow Organic og den er udgivet af den engelske forening Garden Organic, som er på linje med Landsforeningen Praktisk Økologi, som udgiver Havenyt.dk.