Havenyt uge 4, 2008

Der er ikke meget hvidt over januar lige nu, den er nærmere brun. Til gengæld flokkes forårsløgblomsternes skud om at komme op af den brune jord. Der er allerede gult af erantis mange steder, og man kan plukke hele små buketter, som springer ud, så snart de kommer ind i varmen. Vintergækkernes hvide knopper kan man se spidserne af – de stritter lige op i luften, og man kan næsten se, at de vokser dag for dag. Enkelte har da også allerede ladet den hvide dråbe falde ned på plads – de er klar til at springe ud. De hvide juleroser er sprunget ud og ser lidt bare ud på kraftige stilke, men ud uden blade. Disse vinterblomster har ingen problemer med lidt frost.

Hvis man har plantet viol cornuta eller almindelig stedmoder ud i haven eller i krukker i sensommeren, så blomstrer de allerede – eller rettere de blomstrer stadig, for de har været i gang siden efteråret, og de tåler også lidt frost.

Artiskok bør man dække mod frost, f.eks. med et godt lag blade. Står de et beskyttet sted, så har de indtil nu klaret vinteren fint, og står med flotte grålige blade.

Højsæson for at spise rosenkål og grønkål

Grønkålen står strunk, grøn og meterhøj og venter bare på at blive plukket og spist. Hvis man har palmekål er det en god ide at spise den først, da den tåler en evt. frostperiode dårligere end den almindelige danske grønkål. Palmekål smager godt bare kogt og lagt på et stykke ristet franskbrød. Det ristede franskbrød gnides dog først med hvidløg, dyppes i kålkogevandet og stænkes med olie. Ovenpå palmekålen lægges kogte hvide bønner og til slut endnu mere olivenolie (helst af den ny høst).

Rosenkål enten elsker eller hader man – sikkert fordi man kun har prøvet at spise kogte rosenkål. Rosenkål kan tilberedes på mange måder, f.eks. marineret i en olieeddikedressing med skalotteløg og kapers. Selv om man føler sig overbevist om, at man ikke kan lide rosenkål, så er den så sund og god vintermad, at man bør give den en chance i en ny forklædning.

Succes med rosenkål her i januar og februar er helt afhængig af valg af sort. Efterårssorter skal spises i efteråret som navnet siger, da de ikke tåler vinter med frost ret godt. Men har man sat vintersorter, så kan man helt frem til sidst i marts plukke rosenkål. En god sort giver meterhøje planter tæt besat med pænt store hoveder. Man plukker rosenkål fra roden og op til, hvor bladene stadig sidder. Inde mellem bladene sidder de oftest lidt mindre rosenkål godt beskyttet, og de vokser sig større endnu. Derfor skal vinterrosenkål heller ikke aftoppes, som man gør ved efterårsrosenkål, hvor de øverste også skal udvikles inden høst.

Solbærknopgalmider ødelægger knopperne

Solbærknopgalmider kendes lettest på de opsvulmede, kuglerunde knopper. Galmiderne er meget små, så de kan sidde i hundredevis inde i de angrebne knopper. Solbærknopgalmider suger saft af bladanlæggene inde i knoppen. Det kan i sig selv føre til, at knoppen ikke springer ud, men i næste omgang fører det til nedsat blomstring og dermed mindre frugtudbytte. Larverne overvintrer i de angrebne knopper. I maj bryder de frem af knopperne og vandrer ud på nye skud. Æggene lægges i de nydannede knopper.

Hvis man vil forsøge at minimere problemet, er det nu, man skal bruge en times tid til at gennemgå solbærbuske og fjerne alle opsvulmede knopper eller hele grene (de skal helt væk fra haven eller brændes). Er buskene meget angrebne, er det bedst at fjerne dem helt fra haven eller brænde dem, og så plante nye sundhedskontrollerede planter et andet sted i haven i det tidlige forår. Læs mere i artiklen Solbærknopgalmider.

Frugtmumierne skal pilles af frugttræerne

Hvis der sidste år var æbler, som hang på træerne og i løbet af få dage rådnede med karakteristiske hvide cirkler på det rådne område, så var det forårsaget af svampen gul monilia. Hvis ikke du omhyggeligt fjernede alle rådne æbler efterhånden, så sidder der helt sikkert et større eller mindre antal meget små indskrumpede æbler ude på træet. Nogle er måske nogle centimeter i diameter, andre er helt sorte og tørre og kun ½ centimeter store. Det er en rigtig god ide at fjerne alle, som man kan få fat i uden at knække grene og sporepartier af, da svampen overvintrer i mumierne som mycelium. Hermed kan man begræsne smitten, så der bliver færre rådne æbler næste år. Den milde vinter betyder, at der kan være nedfaldsæbler på jorden, som er inficeret med gul monilia, bl.a. de helt sorte, rådne æbler. Læs mere i artiklen Gul monilia

Fjern skjoldlus i drivhuset

Skjoldlus er svære at komme til livs. Men hvis man gerne vil ud en tur, og det er lidt for kold, kan man jo gå en tur i drivhuset og med en kniv forsigtig lirke skjoldlus af, hvis man er så uheldig at have fået disse skadedyr på f.eks.vin og fersken. Skjoldlus er så godt beskyttet, at man kun kan bekæmpe dem for alvor, når de er i vandrestadiet i maj–juni. Læs mere herom i artiklen Skjoldlus

Styning af træer skal ske i januar

Normalt tilrådes det at beskære træer i juli–september, men netop styning af træer skal ske her i januar, da man i modsætning til normal beskæring har brug for, at træet sætter vanris. Man må ikke skære ind i de knudeformede hoveder på de stynede træer, da træet har aflejret et kemisk forsvar i knuderne. Der skal efterlades enkelte safttrækkere på knuderne, så ikke alle grene skal fjernes.

Frøkvaliteter, frømængder og priser

Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø. Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på en gang. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men ikke ret meget. De er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning. Men selv om det er samme sort, og de f.eks. er økologiske, er der prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man således også se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø, andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer. For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer, og det kan der være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grønsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. F.eks. behøver kun 65% af gulerodsfrø at spire ifølge normen. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten dog meget bedre end normen.

Hvis man skal bruge mange frø af en sort, er det en god ide at finde et frøfirma, som har større pakninger end de poser, som er beregnet til haveejere. Man kan også gå sammen med andre havedyrkere og købe frø i større portioner og dermed spare penge.

Udbudet af tomatsorter er enormt

Vi er vilde med at prøve nye tomatsorter, og de mest velsmagende er ofte de gamle sorter. De har også den fordel i forhold til nye F1 sorter, at man selv kan tage frø af de sorter, som man godt kan lide og vil have igen næste år. Og så har man råd til at købe flere til afprøvning. De fleste frøfirmaer har en flere tomatsorter, men nogle steder er der tale om snesevis af tomatsorter.

Et at de steder, hvor man kan finde virkelig mange tomatsorter er hos Bjarne’s frø og planter, hvor man pt. finder ikke mindre end 63 tomatsorter i alle mulige farver og faconer, og ingen af dem er F1 sorter. Samme sted er der også mange chilisorter til salg og mange spændende og eksotiske frø.

Praktisk Økologi 1/2008

Hvis man synes at vinteren er trist, og man hellere vil drømme sig sydpå, så vil man nyde at læse en artikel om caribiske drømme, som føres ud i livet på sydhavsøen Fejø. Det er bare en af de mange spændende artikler i det ny nummer af Praktisk Økologi. Der er også en artikel om tomatens historie som nyttevækst, om mange forskellige tomatsorter og om tomatdyrkning. Camilla Plum sætter focus på kål med nye opskrifter, hvor der krydres med ingefær, chili, karry, østerssauce osv. Se indholdsfortegnelsen.

Bog om blomsterdekorationer

Har du en masse dejlige blomster i haven, men ikke fantasi til andet end at stikke et par birkegrene ned i en vase med 5 tulipaner, så skal du måske se nærmere på en ny bog om blomsterdekorationer. I hvert fald hvis du gerne vil bruge havens blomster i kreative dekorationer. Blomster i vaser, skåle, krukker og kurve er skrevet af Hanne Ploug og Erik Bering. Det gode ved bogen er, at den følger året, og at de mange dekorationer er lavet af blomster, der blomstrer samtidig, og som findes i mange haver. På hvert opslag vises en dekoration med flere meget flotte fotos, hvoraf nogle viser detaljer i dekorationen. Der er desuden en liste over materialer. Der er både de helt store overvældende blomsterdekorationer og de helt enkle små dekorationer som f.eks. med fyrfadslys i æggeskaller sat ned i vedbend og forårslyng med hvide blomster. Bogen kan også bruges til at finde gode arter til et snitbed. Til dekorationerne bruges ud over havens blomster også vilde blomster, grene og frøstande af mange af havens blomster.

Børn, natur og haver

Inden for det sidste år er det nærmest boomet med tiltag, som skal få forældre til at tage børnene med ud i naturen og haven og give dem naturnære oplevelser. I januar 2007 kom udkom Børn og haveliv, som er et særnummer af tidsskriftet Praktisk Økologi. I august kom Friluftsrådet med kampagnene Grønne Spirer, som skal inspirere børneinstitutioner til mere udeliv – man kan se mere på www.gronnespirer.dk. Projektet Haver til maver startede allerede i 2003 under Aarstiderne, og siden har mange tusinde børn været med til at dyrke grønsagshaver på Krogerup Avlsgård og efterfølgende lave mad med grønsagerne. I 2008 satser man på at afsætte kasser med startpakker til »Min første køkkenhave« til kommunerne, så man kan gå i gang lokalt.

Endelig er der lige udkommet bogen Børnenes have på forlaget Klematis om at tage børn ved hånden og give dem oplevelser med at dyrke blomster og grønsager. Bogen er skrevet af Claus Dalby. Bogen er især velegnet til forældre, der ikke selv ved så meget om at dyrke have. Her kan man finde gode råd til at komme i gang, og anvisninger på dyrkning af en lang række af de mest velegnede blomster og grønsager til børnenes haver. Det er en god faglig vejledning i havearbejdets mange discipliner og hvordan børnene kan inddrages. Børnene kan se billeder af andre børn, som dyrker nydelige haver, men den appelerer ikke så meget til børnenes fantasi.