Havenyt uge 11, 2008

Det er forår derude – ingen er i tvivl. Solen skinner, det er lunt, lærken hænger højt i luften over marken og synger, viberne udfører akrobatikflyvning til topkarakter over engen, de første mariehøns sidder i solen, og haven er i tidligt blomsterflor med juleroser, vintergækker, krokus, russisk skilla, blå anemoner, lungeurt, minipåskeliljer.

Nogle mirabelletræer er endda klædt helt i hvidt – bare nu bierne kommer. Der er buske og hække, som allerede har et helt grønt skær, bl.a spirea, og forsythiabuskene er på vej til at udkonkurrere kirsebærkornel med sin knaldgule farve.

Man må næsten holde vejret – der sker så meget fra dag til dag.

Jordtemperaturen er 6–7° her midt i marts

Jordtemperaturen holder sig fortsat omkring de 5–6°C her i uge 11, men prognosen siger at den bare en anelse. Og her taler vi om officielle døgntemperaturer målt i 10 cm dybde på kort græsdække. Du kan se temperaturerne i dit geografiske område på Planteinfo.dk (vejr/observationer/jordtemperatur) og følge udviklingen dag for dag. Jorden er næsten lige så varm som sidste år. I hvert fald er jorden varm nok til at en hel del frø kan spire. Desværre er jorden de fleste steder endnu for våd til at bearbejde, og den bliver mere våd i ugens løb – der loves en snes mm de fleste steder. Og så kan man jo også diskutere, om det er for tidligt at så. Erfarne haveejere ved jo, at der kan komme både nattefrost og rigtige vinterdage både senere i marts og i starten af april.

Men der er en række arter, som kan spire ved 4–6 grader – og hvis jorden er til det, så kan man jo unde sig selv at så lille række af hver og overdække med fiberdug. Hvis foråret fortsætter sin milde kurs, så vil det give lidt tidligere afgrøder, end hvis man venter til april. Se hvilke arter, der kan spire ved lave temperaturer i artiklen Spiretemperaturer og spiretid.

Men ellers er det nok i drivhuset og i vindueskarmen, at trangen til at så først og fremmest skal leves ud.

Hvor mange meter vindueskarm er der?

Heldigvis er der nu små grønne kimplanter af tomater, chili, peber, bladselleri, løg osv. i såbakkerne i vindueskarmen, og de tidligst sående ting som f.eks. chili har måske allerede flere rigtige blade. Det giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Så det er lige nu man skal forsøge at huske på, at der er lang tid, til det kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Så inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Men de arter, som kan flyttes ud i drivhuset omkring 1. april, kan man godt så nogle potter med, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge al pladsen. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning ii drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- og kålhoved ude i haven.

Ikke alt frø spirer lige hurtigt og godt

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange kimplanter dukke op af jorden i potter og bakker inde. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere træge til at spire, selv om det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de. Hvis chilifrø er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på 3. dagen, mens andre med mindre spireenergi først dukker op efter 10–14 dage. Derfor oplever man ofte, at hjemmehøstet frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Drivhuset skal vaskes af og gøres klar

Hvis man ikke allerede har fået gjort drivhuset rent, så er det ved at være på tide, hvis der skal forkultiveres planter herinde eller dyrkes tidlige afgrøder frem til maj, hvor tomater, agurker osv. skal bruge pladsen.

Det er en god ide at vælge en mild dage til rengøringen, da man ikke undgår at blive lidt våd, og hvis der er planter i drivhuset er det også bedst med en mild da, så de kan flyttes udenfor imens. Ellers skal de dækkes af, da de ikke tåler sæbevand på bladene.

Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende afskylning.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevandet til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Solen skal varme jorden op – så let på vinterdækket

Solen skal kunne komme til at varme den kolde jord yderligere op, førend vi kan begynde at sætte løg og kartofler. Stykket til tidlige kartofler er det en god ide at dække med klart plastik, så solen hurtigtere kan varme jorden op, mindst til 8° C. Det skulle egentlig have været lagt på allerede 1. marts. Den væsentligste årsag til at jorden under plast bliver hurtig varm er bl.a., at vandet ikke kan fordampe, men fortættes på undersiden af plastfolien. Derved bliver der ikke brugt energi, som ved bar jord, hvor vandet fordamper.

Hvis man har haft et lunende vinterdække på køkkenhavens bede, så skal det meste af det af nu, så solen kan komme til at varme jorden op. Når man fjerner jorddækket, er det altid en god ide at lade et helt tyndt lag ligge, som kan beskytte jordstrukturen mod tilslemning fra kraftig regn de næste uger, indtil vi skal i jorden. Så er der også mad til regnormene.

På sneglejagt

Alle eksperter er enige om, at det efter den milde vinter vil blive et rigtigt snegleår. Så stemningen er allerede pisket op til at alt vil blive ædt i haverne. Medierne har kastet sig over det allerede nu, og det er godt nok at få sat fokus på dræbersneglene her i starten af marts, da det er nu, at det er vigtigt, at alle samler hver en lille dræbersnegl op, som man får øje på. Hver og en af de små her i foråret bliver til virkelig mange i løbet af sommeren.

Tag en lille spand med låg med rundt i haven, når nu du går i gang med forårsabejdet. Deponer dem heri og afliv dem ved arbejdsdagens slutning.

Husk også at spørge naboen, om han/hun er gået i gang. Hvis der er møde i grundejerforeningen eller i kolonihaven, så få lavet en aftale om, at alle gør en indsats.

Purløg, hvidløg, forårsløg og pibeløg

Foråret er er den tid, hvor løgene vokser hurtigt og effektivt. Purløgene er på vej op allerede her midt i marts, og det vil ikke vare ret mange dage, førend man kan klippe til lidtgrønt drys til en ægge- eller pølsemad. Hvidløgstop er også godt til grønt drys, og den er klippeklar før purløg, hvis man har ladet nogle hvidløg stå som flerårige planter i haven.

Pibeløg og forårsløg kan dyrkes som flerårige, og de begynder netop nu deres tykke løgtop op. Pibeløg fås både med rent grønne blade og med rødlige skafter. Hvis de overlever vinterene, danner de efterhånden hele blokke, som med fordel kan deles, ligesom man deler blokke af purløg og planter ud. Forårsløg, som man sår i foråret, kan enten høstes i løbet af sommeren eller man kan lade dem stå til næste forår, hvor hver plante i løbet af april danner mellem 1–6 forårsløg; antallet er afhængig af, hvor kraftig planten nåede at blive sidste sommer. Sådan en række kan give forårsløg i massevis, men sæsonen varer kun nogle uger, da de hurtigt går i blomst, når det bliver varmt.

Græsplænen kan godt slås, hvis den er lang og i vækst

Foråret vil sikkert få mange til at overveje at slå plænen, som i det milde efterår og den lune vinter er blevet en hel del længere end normalt. Græsplænen skal ikke slås, førend den er i groning – det har ikke kun noget med længde at gøre, det skal være nyvækst. Den milde vinter har i år fået græsset i vækst, så det kan være en god ide at slå den allerede nu, hvis den er lang, men den må kun slås ned til en længde på 6 cm fra jorden.

Inden man går i gang med plæneklipperen skal man rive grene, kviste og evt. sten af græsset, så det ikke ødelægger skæret på maskinen.

Man skal ikke gå i gang med mosriver og maskiner, som fjerner mosset, førend græsset er i god vækst, da man ellers gør mere skade end gavn. Og topdressing skal man også lige vente med, til græsset er i god vækst. Det er først engang i april, det er tid til disse sysler.