Havenyt uge 7, 2007

Det har været utroligt flot de steder, hvor man igen har haft snedækkede haver og landskab og med rim på buske og træer. Men de fleste synes nok også, at det er dejligt igen at se den brune muld, det grønne græs og grønne marker med vintersæd. Foråret har været sat på standby, men nu pibler det igen frem overalt. Og det er ikke kun forårsløgblomster, men også de spiselige ramsløg

Man må beundre de små erantis og vintergækkerne, som står strunke og blomstrer på fuld kraft igen, næsten før sneen er smeltet. Rød juerose bruger lige en dags tid på at rette sig op og blomstre videre, og den indbyder til at plukke en buket. Desværre har de svært ved at holde saftspændingen efter plukning. De hvide julerosers blomster tager lidt mere skade af frost og sne.

Sjaggerne rydder op i de rådne æbler

Havens fugle er også ved at være i forårshumør. Musvitternes karakteristiske sang har vi hørt i snart en måned, i hvert fald i de milde perioder.

Solsortene slås om resten af de nedfaldne æbler – hvis ellers der er flere tilbage. Hvis haven allerede haft besøg af flokke af sjaggere i hundredvis er der ikke så mange tilbage. De rydder under stor ståhøj op i rester af nedfalden frugt, og nærmest fordriver havens egne solsorte fra maden i de få dage de er i området. De kommer dog aldrig helt tæt på husene, så her kan man lægge lidt trøsteæbler ud til havens solsorte. Men det er udmærket at få ryddet op i rådne æbler, så de ikke skal rives sammen, når foråret kommer.

Planterne har igen klaret vintervejret godt

Frostperioderne har i år været så korte, at de vintergrønne stauder indtil nu har klaret sig fint, især hvis de har stået under snedækket. De e stedsegrønne buske og træer ser heller ikke ud til at have taget skade af frosten. Men det er som regel først efter flere gang frost og tø og de store temperaturforskelle i det tidlige forår, at frostskaderne viser sig.

Det er rart at se grønne planter dukke frem igen, f.eks. de små friskgrønne blade af krybeklokke, Campanula portenschlagiana, de grå blade af nelliker og salvie, de store grønne blade af kæmpestenbræk og hjortetungens grønne blade.

Hvis man i haven har mange planter, som ikke er helt hårdføre, er det selvfølgelig ekstra nervepirrende, og ofte er det først efter nogen tid, at man kan se, om der er sket skader. Umiddelbart ser det f.eks. ikke ud til, at figentræerne er frosset tilbage, og på beskyttede steder er de store frugter, som blev ansat sidst på sommeren, stadig grønne, men det er nok for optimistisk at håbe på at de overlever og kan give tidlige figner. Det er vist aldrig sket i Danmark på friland.

I køkkenhaven har både den almindelige grønkål, og rosenkål overlevet endnu en gang så nogenlunde, specielt hvis de står et sted med nogenlunde læ. For rosenkålens vedkommende er det antaglig kun tilfældet, hvis man har sået/plantet en helt vinterhårdfør sort. Derimod har palmekål sikkert ikke overlevet – den skal helst bruges inden januar. Vårsalaten står i fine grønne rækker og har næsten ikke taget skade, og hvis man har ladet vårsalat selvså gennem en årrække, så kan man her i februar opleve, at der er små grønne bladrosetter mange steder i haven, som bare venter på at blive høstet.

I drivhuset har det meste sikkert overlevet kulden, hvis potteklumpen har været gravet ned i jorden og planterne har været dækket med f. eks fiberdug. Det er trods alt kun en kort kuldeperiode, vi har haft.

Drivhuset gør en forskel

Hvis man har et drivhus, så kan man allerede nu på solskinsdage mærke forskellen. Man kan ligefrem gå derind og varme sig. Og med en stol og en plaid, så kan der sagtens drikkes en kop kaffe eller te derude en solskinsdag.

Hvis man har overvintrende planter under fiberdug, kan man lette lidt på dækket og se, at planterne klarer sig. Fiberdækket beskytter både mod frost og skåner planterne mod den stærke solopvarmning om dagen. Det er vigtigt at holde øje med, om der skal vandes lidt. Jorden skal kun holdes let fugtig i vintermånederne. Men så snart solen skinner, forbruges der en del vand.

Kasser med overvintrende småplanter af salat, spinat, sennep og rucola klarer sig, men vokser kun meget langsomt her i vinterperioden. De efterårssatte hvidløg og kepaløg i kasser vokser også langsomt, men de kommer altid førend dem på friland. Også selv om man flytter kasserne med spiseløg i drivhuset ud, når man skal bruge pladsen til forkultivering sidst i marts eller omkring 1. april. Drivhusopholdet giver et forspring, så man vil kunne høste årets første løg allerede i maj.

Ramsløg som krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. I haven kan den bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg kan også spises.

Lige nu er ramsløgenes friskgrønne blade på vej op gennem jorden, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ellers man kan »nøjes« med at plukke de grønne blade.

Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og man kan høstes lidt frø i juni. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med. Bladene vil være fremme og store nok til at plukke om 1–3 uger alt efter vejret.

De tidligste kartofler skal sættes til forspiring

Der er efterhånden mange haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler. Nogle sætter i potter indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts. Uanset metoden, så er det nu, skal man have fat i læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den helt tidlige sætning.

I artiklen Tidlige kartofler i drivhuset kan du læse om, hvordan man kan udnytte sit drivhus til at dyrke tidlige kartofler ved at sætte de forspirede kartofler i mælkekartoner og starte dyrkningen op indenfor først i marts.

Masser af lækre sprøde jordskokker

I år har der kun været korte perioder, hvor man ikke har kunnet grave rodfrugter og herunder jordskokker op. Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden. Jordskokkerne holder sig bedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet her i februar, men der skal ikke megen varme til, førend de efter den milde vinter vil begynde at sætte spirer.

Nyopgravede jordskokker er knasende sprøde, og brugt rå i en salat har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er en jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to rigtig gode retter, og der findes masser af opskrifter på nettet, bare man søger på jordskokker. Jordskokker, som er tilberedt, smager ikke af så meget i sig selv, så det er vigigt at kombinere dem med andre grønsager eller krydderurter til at give retten smag.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes op effektivt.

Hvis jorden er til det, kan man godt allerede nu sætte jordskokker. Brug pæne store jordskokker med så få »buler« som muligt som læggemateriale. Så er afkommet måske også uden så mange udvoksninger og til at skrælle nogenlunde let.

Frøukrudt spirer og vokser

Den indtil nu meget milde vinter har givet det frøukrudt, som spirer frem selv her i de kolde måneder, gode vilkår. En del ukrudtsarter, bl.a. almindelig fuglegræs, er spiret frem allerrede i efteråret, og de vokser langsomt, men ufortrødent videre i vintermånederne.

Hvis man har en meget let jord, så det er muligt at skuffe gangarealer, indkørsler med belægning af jord, grus og løse sten m.m. nu, så er det en god ide at få fjernet så meget af ukrudtet i februar som muligt. Nogle af disse ukrudstarter blomstrer meget tidligt, ofte allerede i marts. På tungere jorde, som nu er vandmættede, vil det ødelægge jordstrukturen at hakke. Her må man være tålmodig lidtendnu.